Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Findes der ’simpelt’ liv?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
    • CELLENS BESKYTTENDE MUR

      Hvis du skal kunne bevæge dig rundt i en celle, må du blive flere hundrede gange mindre end det punktum der afslutter denne sætning. En sej, fleksibel membran der har samme funktion som en murstensmur omkring en fabrik, hindrer dig i at trænge ind i cellen. Der skal mere end 10.000 lag af denne membran til for at nå tykkelsen af et stykke papir. Men en cellemembran er langt mere avanceret end en murstensmur. Hvordan det?

      Membranen beskytter sin celles indhold i et potentielt fjendtligt miljø ligesom muren omkring en fabrik. Membranen er dog ikke uigennemtrængelig; den gør det muligt for cellen at „trække vejret“, idet bittesmå molekyler, som for eksempel iltmolekyler, kan bevæge sig ind og ud. Men membranen hindrer mere komplekse og potentielt farlige molekyler i at trænge ind uden cellens tilladelse. Membranen hindrer også gavnlige molekyler i at forlade cellen. Hvordan klarer den alt det?

      Tænk igen på en fabrik. Der kan være sikkerhedsvagter som fører kontrol med hvilke produkter der kommer ind og ud gennem portene i fabrikkens mur. Indlejret i sig har cellemembranen på lignende måde særlige proteinmolekyler der fungerer som porte og sikkerhedsvagter.

      En cellemembran

      Cellemembranen er udstyret med „sikkerhedsvagter“ der kun tillader visse stoffer at komme ind eller ud

      Nogle af disse proteiner (1) har et hul igennem sig der kun tillader bestemte typer molekyler at passere ind og ud af cellen. Andre proteiner har en åbning på den ene side af cellemembranen (2) og er lukkede på den anden side. På disse proteiner er der et sammenkoblingssted (3) der i sin form passer til et bestemt molekyle. Når molekylet kobler sig på, åbnes den anden ende af proteinet, og lasten frigøres gennem membranen (4). Alt dette sker på overfladen af selv de simpleste celler.

  • Findes der ’simpelt’ liv?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del