Vandflodssagn støtter Bibelens beretning

DEN verdensomspændende vandflod i Noas dage er en historisk kendsgerning. Versioner af beretningen indgår i mange folkeslags overleveringer verden over. I det afrikanske land Tchad beskriver moussaye-stammen Vandfloden på denne måde:

’Der var engang en familie som boede i et fjernt land. En dag ville moderen gerne tilberede et overdådigt måltid mad til sin familie. Hun begyndte derfor at støde noget korn i en morter for at male det til mel. Dengang var himmelen meget nærmere jorden end den er nu. Ja, rakte man hånden i vejret, kunne man faktisk røre den. Moderen stødte ihærdigt kornet, og det blev hurtigt til mel. Under arbejdet kom kvinden imidlertid til at løfte støderen for højt, hvilket resulterede i at hun prikkede hul på himmelen! Straks begyndte store mængder vand at falde ned på jorden. Det var ikke noget almindeligt regnskyl. Det regnede syv dage og syv nætter, og til sidst var hele jorden dækket af vand. Mens regnen faldt, begyndte himmelen at løfte sig, og den endte helt deroppe hvor den er nu. Hvilken katastrofe for menneskeheden! Lige siden har det ikke været muligt for menneskene at kunne røre himmelen med hænderne.’

Overalt i verden findes der interessant nok gamle beretninger om en global vandflod. Såvel uraustraliere som civilisationer i Amerika har beretninger om denne begivenhed. Detaljerne kan variere, men de fleste beretninger indeholder tanken om at jorden blev dækket af vand, og at kun nogle få mennesker blev reddet i et fartøj fremstillet af mennesker. At en sådan beretning er så udbredt, er et vidnesbyrd om at der har været en jordomspændende vandflod, netop som Bibelen beretter. — 1 Mosebog 7:11-20.