Insektoverførte sygdomme — et voksende problem

DET ER SENGETID i et latinamerikansk hjem. En mor putter kærligt sin lille søn og siger godnat. I mørket kommer der et insekt frem af en revne i loftet over sengen. Det er en blank, sort rovtæge på knap tre centimeter.a Den falder ned på den sovende drengs ansigt og giver ham et næsten umærkeligt bid. Samtidig med at insektet fylder sig med blod, udtømmer det sine parasitbefængte ekskrementer. Uden at vågne op klør drengen sig i ansigtet og gnider de inficerede ekskrementer ind i såret.

Som følge af dette ene bid er drengen blevet smittet med Chagas’ sygdom. Inden for en uge eller to får han høj feber, og hans krop svulmer op. Hvis han overlever, kan det være at parasitterne forbliver i hans krop og trænger ind i hans hjerte, nerveceller og indre væv. Der kan gå helt op til 10, ja 20, år hvor han er symptomfri. Men så kan han få sår i mave-tarm-kanalen, blive ramt af hjernebetændelse og til sidst dø af hjertelammelse.

Denne tænkte situation giver et realistisk billede af hvordan man kan få Chagas’ sygdom. I Latinamerika er millioner af mennesker i fare for at få dette ’dødskys’.