Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan fire stridsvogne og en krone beskytter os
    Vagttårnet (studieudgave) – 2017 | Oktober
    • EN MÆGTIG HÆR AF ENGLE RYKKER UD

      6. (a) Hvordan begynder Zakarias’ ottende syn? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor har hestene forskellig farve?

      6 Det sidste af Zakarias’ otte syner er nok det mest trosstyrkende. (Læs Zakarias 6:1-3). Se det for dig: Fire stridsvogne stormer frem mellem to bjerge af kobber. Hestene der trækker vognene, har forskellig farve, hvilket gør det lettere at se forskel på dem. Efter at Zakarias havde set dem, spurgte han: “Hvad betyder disse?” (Zak. 6:4) Det vil vi også gerne vide, for synet har stor betydning for os.

  • Hvordan fire stridsvogne og en krone beskytter os
    Vagttårnet (studieudgave) – 2017 | Oktober
    • 9. Hvem fører stridsvognene, og hvilken opgave har de fået?

      9 Hvad er stridsvognene og deres førere et billede på? De der fører vognene, er engle, sikkert grupper eller styrker af engle. (Læs Zakarias 6:5-8). De er blevet sendt ud på en mission af “jordens Herre”. Hvad går opgaven ud på? Stridsvognene og deres førere bliver sendt ud til forskellige områder for at beskytte Jehovas folk, især mod “Nordens land”, Babylon. Jehova ville sikre at Babylon aldrig ville få lov til at gøre hans folk til slaver igen. Hvor må det have styrket og opmuntret jøderne på Zakarias’ tid. De kunne nu genoptage byggeriet uden at frygte for deres fjender.

      10. Hvordan styrker Zakarias’ syn om stridsvognene og deres førere Guds folk i dag?

      10 Hærstyrkers Jehova gør også brug af sine engle for at beskytte og styrke sit folk i dag. (Mal. 3:6; Hebr. 1:7, 14) Siden det åndelige Israel kom ud af fangenskabet under Babylon den Store i 1919, har den sande tilbedelse været i stadig vækst på trods af intens modstand. (Åb. 18:4) Fordi englene beskytter os, behøver vi ikke at være bange for at Jehovas folk igen vil komme i åndeligt fangenskab. (Sl. 34:7) Vi kan derimod være helt sikre på at Guds tjenere vil blive ved med at trives åndeligt. Zakarias’ syn minder os om at vi kan føle os trygge i ly af de to bjerge.

      11. Hvorfor behøver vi ikke at frygte det kommende angreb på Guds folk?

      11 Om kort tid vil de politiske magter i Satans verden danne en koalition med det formål at tilintetgøre Guds folk. (Ez. 38:2, 10-12; Dan. 11:40, 44, 45; Åb. 19:19) Disse fjendtlige styrker beskrives i Ezekiels profeti som “en sky der dækker landet”, og de kommer “ridende på heste” for at angribe os. (Ez. 38:15, 16)a Har vi grund til at frygte dette angreb? Overhovedet ikke! Vi har jo englene på vores side. Når det ser allerværst ud under den store trængsel, vil Jehovas mægtige hær af åndeskabninger rykke ud for at beskytte Guds folk og tilintetgøre alle der modarbejder hans styre. (2 Thess. 1:7, 8) Det bliver helt utroligt at opleve!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del