Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Praktisk hjælp til at mindske stress
    Vagttårnet – 2001 | 15. december
    • Hvordan man finder ny styrke

      16, 17. (a) Hvor kan man finde nogle af de vigtigste lærepunkter Jesus fremsatte? (b) Hvad skal der til for at man kan få ny styrke ved at anvende Jesu lære?

      16 I foråret år 31 holdt Jesus en prædiken der stadig er verdenskendt. Den kaldes som regel Bjergprædikenen. Den findes nedskrevet i Mattæusevangeliet, kapitlerne 5-7, og i Lukasevangeliet, kapitel 6, og sammenfatter en stor del af hans lære. Du kan finde endnu flere lærepunkter fremsat af Jesus andre steder i evangelierne. Meget af det han sagde, forklarer sig selv, men det kan være en udfordring at efterleve det. Det vil være en god idé at læse disse kapitler omhyggeligt og grunde over dem. Lad din holdning og indstilling blive formet af Jesu magtfulde tanker.

      17 De lærepunkter Jesus fremsatte, kan naturligvis grupperes på mange forskellige måder. Her er de opdelt sådan at der er ét for hver dag i måneden, og hensigten er at vi skal anvende dem i vort eget liv. Hvordan? Ikke ved blot at læse dem hurtigt igennem. Nej, tænk på den rige leder der spurgte Jesus: „Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ Da Jesus gjorde rede for nogle af de vigtigste krav i Guds lov, svarede manden at han allerede opfyldte disse krav. Han var dog godt klar over at han måtte gøre mere. Jesus opfordrede ham til i endnu højere grad at anvende Guds principper i praksis og blive en aktiv discipel. Men så langt var manden åbenbart ikke parat til at strække sig. (Lukas 18:18-23) De der ønsker at blive undervist i Jesu lære i dag, må huske at der er forskel på blot at erklære sig enig og på at efterleve Jesu lære — og således mindske stress.

      18. Forklar hvordan man kan få gavn af rammen.

      18 Hvis du har lyst til at undersøge og efterleve Jesu lære, kunne du begynde med at se på punkt 1 i rammen „Undervisning der kan hjælpe dig“. Her henvises der til Mattæus 5:3-9. Vi kunne bruge lang tid på at grunde over de gode råd der gives i disse vers. Men når vi betragter dem under ét, viser de noget om den indstilling vi bør have. Hvad kan hjælpe os hvis vi virkelig ønsker at få et mindre stresset liv? Hvordan kan det være til gavn for os at vise åndelige anliggender større opmærksomhed og tænke nærmere over dem? Er der noget i vort liv som vi må nedprioritere for at kunne vise det åndelige større opmærksomhed? Hvis vi gør det, vil vi allerede nu opnå større lykke.

      19. Hvad kan man gøre for at opnå større indsigt og forståelse?

      19 Lad os nu gå et skridt videre. Det vil være godt at tale med en trosfælle om disse vers, måske ens ægtefælle, en nær slægtning eller en ven. (Ordsprogene 18:24; 20:5) Husk på at den rige unge leder spurgte en anden, nemlig Jesus, til råds om et lignende emne. Svaret kunne have ført til større lykke og betydet evigt liv for ham. Den du drøfter versene med, kan naturligvis ikke måle sig med Jesus, men samtalen om Jesu lære vil være til gavn for jer begge. Prøv det!

      20, 21. Hvilken fremgangsmåde kan man følge for at blive bedre kendt med Jesu lære, og hvordan kan man vurdere de fremskridt man har gjort?

      20 Se igen på rammen. Lærepunkterne er inddelt sådan at du i løbet af en måned har mindst ét om dagen at tænke over. Først kan du læse hvad Jesus sagde i de vers der er henvist til. Derefter kan du tænke over hans ord og over hvordan du kan anvende dem i dit liv. Hvis du føler at du allerede gør det, så prøv at grunde lidt over hvad du ellers kan gøre for at efterleve hans guddommelige lære. Arbejd på det i dagens løb. Hvis du har svært ved at forstå det eller se hvordan du kan efterleve det, så brug endnu en dag på det. Men husk at du ikke behøver at mestre det helt før du går videre. Den næste dag kan du grunde over et andet punkt. Ved ugens slutning kan du tænke tilbage på hvordan det er gået med at anvende fire-fem af Jesu lærepunkter. Ugen efter kan du dag for dag føje flere til. Tab ikke modet hvis du opdager at det ikke er lykkedes for dig at anvende et punkt. Det vil ske for os alle. (2 Krønikebog 6:36; Salme 130:3; Prædikeren 7:20; Jakob 3:8) Fortsæt på denne måde i den tredje og fjerde uge.

      21 Efter en måneds tid er du måske nået igennem alle 31 punkter. Hvordan tror du at du vil have det? Mon ikke du vil være lidt gladere, måske lidt mere afslappet? Selv hvis du kun har gjort små fremskridt, vil du sikkert føle dig mindre stresset, eller i hvert fald være bedre til at tackle stress, og du har fundet en metode der kan hjælpe dig til at komme videre. Glem ikke at der i Jesu lære er mange andre gode punkter som ikke er nævnt i listen. Hvorfor ikke finde nogle af dem frem og forsøge at bruge dem? — Filipperne 3:16.

  • Praktisk hjælp til at mindske stress
    Vagttårnet – 2001 | 15. december
    • [Ramme på side 12, 13]

      Undervisning der kan hjælpe dig

      Hvad kan du lære af Mattæusevangeliet, kapitel 5-7? Disse kapitler indeholder nogle lærepunkter som den mesterlige underviser Jesus fremholdt på en bjergskråning i Galilæa. Læs de vers der er henvist til, i din egen bibel, og stil dig selv de anførte spørgsmål.

      1. 5:3-9 Hvad kan jeg lære af dette med hensyn til min generelle indstilling? Hvad kan jeg gøre for at blive mere lykkelig? Hvordan kan jeg blive mere opmærksom på mit åndelige behov?

      2. 5:25, 26 Hvad vil det være godt at gøre i stedet for at efterligne den stridbare indstilling mange har? — Lukas 12:58, 59.

      3. 5:27-30 Hvad understreger Jesu ord med hensyn til umoralske ønskedrømme? Hvordan kan jeg blive mere lykkelig og få større fred i sindet hvis jeg undgår det?

      4. 5:38-42 Hvorfor skal jeg ikke være hurtig til at holde på min ret når mange andre i det moderne samfund gør det?

      5. 5:43-48 Hvordan kan jeg have gavn af at lære de mennesker jeg måske har betragtet som fjender, bedre at kende? Hvordan vil det sandsynligvis påvirke det spændte forhold jeg har til dem?

      6. 6:14, 15 Hvis jeg somme tider har svært ved at tilgive andre, kan det så dybest set skyldes misundelse eller modvilje? Hvordan kan jeg ændre det?

      7. 6:16-18 Er jeg tilbøjelig til at være mere optaget af min ydre fremtoning end af mit indre menneske? Hvad bør jeg være mest optaget af?

      8. 6:19-32 Hvad kan der ske hvis jeg bliver alt for optaget af penge og ejendele? Hvad kan jeg tænke på for at bevare ligevægten på dette område?

      9. 7:1-5 Hvordan har jeg det når jeg er sammen med mennesker der er fordømmende, kritiske og altid finder fejl? Hvorfor er det vigtigt at jeg undgår at være sådan?

      10. 7:7-11 Hvis det er godt at være vedholdende når man retter anmodninger til Gud, gælder det så også i andre situationer i livet? — Lukas 11:5-13.

      11. 7:12 Jeg kender Den Gyldne Regel, men hvor ofte følger jeg den i min væremåde over for andre?

      12. 7:24-27 I betragtning af at jeg selv har ansvaret for mit liv, hvad kan jeg da gøre for at være bedre forberedt på de vanskeligheder og problemer der kan komme? Hvorfor bør jeg tænke på det allerede nu? — Lukas 6:46-49.

      Andre punkter jeg kan overveje:

      13. 8:2, 3 Hvordan kan jeg vise medfølelse med de nødlidende, sådan som Jesus ofte gjorde?

      14. 9:9-38 Hvor optaget er jeg af at vise barmhjertighed, og hvordan kan jeg blive bedre til det?

      15. 12:19 Tager jeg ved lære af denne profeti om Jesus og bestræber mig for at undgå skænderier?

      16. 12:20, 21 Hvordan kan jeg gøre godt mod andre og ikke „knuse“ dem med mine ord eller handlinger?

      17. 12:34-37 Hvad taler jeg mest om? Hvad er mit hjerte fyldt med? Hvorfor bør jeg tænke på hvad der bor i mig? — Markus 7:20-23.

      18. 15:4-6 Hvad viser Jesu ord om betydningen af kærlig omsorg for de ældre?

      19. 19:13-15 Hvad skal jeg tage mig tid til at gøre?

      20. 20:25-28 Hvorfor er det ikke godt at udøve myndighed for myndighedens egen skyld? Hvordan kan jeg efterligne Jesus hvad det angår?

      Nogle flere tanker, nedskrevet af Markus:

      21. 4:24, 25 Hvilken betydning har det hvordan jeg behandler andre?

      22. 9:50 Hvilke gode resultater kan det få hvis min tale og adfærd er præget af god smag?

      Til sidst nogle få principper nedskrevet af Lukas:

      23. 8:11, 14 Hvad kan der ske hvis jeg lader bekymringer, rigdom og sanselige nydelser styre mit liv?

      24. 9:1-6 Hvad lod Jesus komme i første række, skønt han havde kraft til at helbrede de syge?

      25. 9:52-56 Bliver jeg let fornærmet? Undgår jeg at give igen med samme mønt?

      26. 9:62 Hvilket ansvar har jeg for at forkynde Guds rige?

      27. 10:29-37 Hvordan kan jeg efterligne den barmhjertige samaritaner og vise at jeg ikke er ligeglad med andre?

      28. 11:33-36 Hvad kan jeg gøre for at forenkle min tilværelse?

      29. 12:15 Hvilket forhold er der mellem liv og ejendele?

      30. 14:28-30 Hvad kan jeg undgå hvis jeg tager mig tid til at overveje mine beslutninger omhyggeligt, og hvordan kan det være til gavn for mig?

      31. 16:10-12 Hvordan vil det gavne mig at være uangribelig?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del