Vi drukner i kemikalier

DETTE århundrede kan med rette kaldes kemiens tidsalder. Kemiske stoffer som mennesket selv har fremstillet, har ændret vores tilværelse radikalt. Vore hjem, kontorer og fabrikker er fyldt med plastic, kosmetik, maling, trykfarve, aerosoler, kunstige sødemidler, farvestoffer, pesticider, lægemidler, kølevæsker, syntetiske stoffer — ja, listen synes næsten uendelig.

For at imødekomme den globale efterspørgsel efter sådanne produkter bliver der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) årligt produceret kemikalier til en værdi af cirka 1,5 billioner dollars (9,7 billioner kroner). WHO rapporterer at der på nuværende tidspunkt er hen ved 100.000 kemikalier på markedet, og at der hvert år kommer mellem 1000 og 2000 nye til.

Hvordan påvirker alle disse kemikalier vort miljø og vort helbred? Her befinder vi os tydeligvis i et uudforsket område. En læge har sagt: „Alle i vores generation deltager i et eksperiment, hvis endelige konsekvenser vi først vil få kendskab til om flere årtier.“

Øges risikoen i takt med antallet af kemikalier?

Ifølge WHO går brugen af kemikalier hårdest ud over „fattige og uuddannede mennesker med ringe eller slet ingen adgang til relevant oplæring eller basisviden angående de risici der er forbundet med de kemikalier som de hver dag påvirkes direkte eller indirekte af“. Det gælder især pesticider. Men vi påvirkes alle af kemikalier.

Bogen En grøn verdenshistorie skriver at tyve procent af Californiens vandkilder befinder sig på et forureningsniveau der ligger højere end de officielle sikkerhedsgrænser, og det gælder også pesticiderne. Bogen tilføjer: „I Florida er 1000 vandboringer blevet lukket på grund af forurening. I Ungarn får 773 byer og landsbyer vand, der er uegnet til indtagelse, i Storbritannien er ti procent af vandårerne mere forurenede end WHO’s sikkerhedsregler tillader, og i USA må postevand ikke gives til nyfødte på grund af det høje nitratindhold.“ Hvert år må 30-40 danske vandværksboringer lukkes som følge af menneskeskabt forurening. Siden 1987 er ikke mindre end 350 boringer blevet lukket. Årsagerne til lukningerne er nedsivende pesticider, nitrat i vandet på grund af overgødskning fra landbruget samt rester af miljøfremmede stoffer fra tidligere tiders industri.

Kviksølv er et nyttigt, men potentielt giftigt stof der finder vej til miljøet gennem fabriksskorstene, via milliarder af lysstofrør og på mange andre måder. Også bly findes i talrige produkter, lige fra brændstof til maling. Men ligesom kviksølv kan bly være giftigt, især for børn. En rapport fra Cairo i Egypten oplyser at blyforurening kan reducere gennemsnitsbarnets „intelligenskvotient med op til fire point“.

Ifølge FN’s Miljøprogram (UNEP) får Middelhavet hvert år tilført hen ved 100 tons kviksølv, 3800 tons bly, 3600 tons fosfater og 60.000 tons vaskemidler som følge af menneskelig aktivitet. Forståeligt nok er dette havs tilstand kritisk, men det gælder også andre have. FN har erklæret 1998 for Internationalt år for verdenshavene. Over hele jorden er havene i vanskeligheder, og det skyldes især forurening.

Den kemiske industri har forsynet os med mange nyttige produkter, men brugen og bortskaffelsen af dem har i høj grad været på bekostning af miljøet. Har vi, som en spalteredaktør for nylig har udtrykt det, gjort os selv til „fremskridtets gidsler“?

[Ramme på side 4]

Kemikalier og kemiske processer

Udtrykket „kemikalie“ kan anvendes om alle de grundlæggende bestanddele som vores verden består af, inklusive de mere end et hundrede grundstoffer som for eksempel jern, bly, kviksølv, kulstof, ilt og kvælstof. Som eksempler på kemiske forbindelser, det vil sige kombinationer af forskellige grundstoffer, kan nævnes vand, syrer, salte og alkoholer. Mange af disse forbindelser forekommer i naturen.

Man har defineret en „kemisk proces“ som „en proces hvorved et stof kemisk omdannes til et andet stof“. Ild repræsenterer for eksempel en kemisk proces. Når noget brænder, omdannes ét brandbart stof — papir, benzin, brint og så videre — til et eller flere helt anderledes stoffer. Der foregår uafbrudt mange kemiske processer både inden i os og omkring os.

Kemikalier — til gavn eller skade?

MANGE af de afgørelser vi træffer i vort liv, når vi frem til ved at afveje fordele med ulemper. Mange køber for eksempel bil på grund af den komfort det medfører. Men komforten skal afvejes med hvad det koster — i forsikring, indregistrering, afskrivning og vedligeholdelse så bilen er i forsvarlig stand. Man må også tænke på risikoen for at påføre andre skade eller forvolde deres død ved en ulykke. Noget lignende gør sig gældende i forbindelse med syntetiske kemikalier. Man må afveje fordelene med ulemperne. Lad os for eksempel se på stoffet MTBE (methyl-tert-butylether), et stof der tilsættes benzin for at fremme forbrændingen og reducere mængden af udstødningsgas.

Brugen af MTBE har medvirket til at luften i mange amerikanske byer i dag er renere end den har været i mange år. Men den rene luft „har haft sin pris,“ rapporterer tidsskriftet New Scientist. MTBE er nemlig et potentielt kræftfremkaldende stof, og det er sivet ud fra titusinder af underjordiske benzintanke, hvilket i mange tilfælde har ført til forurening af grundvandet. Én by har som følge heraf været nødt til at hente 82 procent af sin vandforsyning udefra til en pris af 3,5 millioner dollars (22,6 millioner kroner) om året. Ifølge New Scientist kan denne ulykke „udvikle sig til et af USA’s mest alvorlige og langvarige tilfælde af grundvandsforurening“.

Visse kemikalier er blevet forbudt og fjernet fra markedet på grund af deres store miljø- og helbredsmæssige skadevirkninger. ’Men hvordan kan den slags forekomme?’ spørger du måske. ’Tester man ikke alle nye kemikalier grundigt før man sender dem på markedet?’

Vanskeligt at fastslå hvor giftigt et kemikalie er

De metoder man benytter til at fastslå hvor giftigt et kemikalie er, er en blanding af videnskabelige undersøgelser og gætterier. „De der vurderer risikoen, kan ikke præcist afgøre i hvilke tilfælde det er ’sikkert’, henholdsvis ’usikkert’, at udsætte sig for påvirkning af et kemikalie,“ siger Joseph V. Rodricks i sin bog Calculated Risks (Vurdering af risici). Det samme gælder lægemidler, som også ofte fremstilles syntetisk. The World Book Encyclopedia siger: „Selv den mest omhyggelige testning kan ikke altid afsløre om et præparat kan give anledning til en uforudset bivirkning.“

Laboratorier har deres begrænsninger. De kan for eksempel ikke fuldt ud efterprøve hvordan et kemikalie vil opføre sig i den meget forskelligartede og komplekse verden der omgiver os. Uden for laboratoriet findes der i hundredvis, ja i tusindvis, af forskellige syntetiske kemikalier, og mange af dem kan indgå forbindelser med hinanden og med levende organismer. Nogle af disse kemikalier er i sig selv uskadelige, men kommer de i forbindelse med hinanden i eller uden for menneskelegemet, kan de blive til nye, giftige kemiske forbindelser. Visse kemikalier bliver først giftige, måske endog kræftfremkaldende, efter at vores stofskifte har omdannet dem.

Hvordan bærer de der skal vurdere risikoen, sig ad når de står over for den slags udfordringer? Den standardmetode man har benyttet, består i at give forsøgsdyr en vis mængde af det pågældende kemikalie og derefter forsøge at overføre resultatet på mennesker. Er den metode altid pålidelig?

Er dyreforsøg pålidelige?

Dyreforsøg rejser nogle etiske spørgsmål vedrørende dyremishandling, men at teste forskellige stoffers giftvirkning på dyr er også forbundet med andre spørgsmål. Dyr reagerer ofte meget forskelligt på kemikalier. En lille dosis af det meget giftige stof dioxin er nok til at slå et marsvin ihjel, men der skal 5000 gange så meget til for at slå en hamster ihjel. Selv nært beslægtede arter som rotter og mus reagerer forskelligt på mange kemikalier.

Hvis man ikke på baggrund af én dyrearts reaktion på et bestemt kemikalie med sikkerhed kan forudsige hvordan en anden art vil reagere på det samme stof, hvor sikre kan forskerne så være på at et bestemt kemikalie kan tåles af mennesker? I realiteten kan de ikke være sikre.

Kemikerne har det ikke nemt. De skal tilgodese folks behov, stille dyrevenner tilfreds og overbevise deres egen samvittighed om at deres produkter er sikre at anvende. Af disse grunde eksperimenterer visse laboratorier nu med at teste kemikaliers virkning på cellekulturer fra mennesker. Tiden vil vise om man på den måde kan få pålidelige oplysninger om sikkerheden ved at bruge et bestemt kemikalie.

Misvisende laboratorieundersøgelser

Pesticidet DDT, som stadig i udbredt grad findes i miljøet, er et eksempel på et stof der fejlagtigt blev betegnet som sikkert da det kom i handelen. Forskerne opdagede senere at DDT ligesom andre potentielle giftstoffer har en tilbøjelighed til at forblive i organismen i lang tid. De tragiske konsekvenser af dette er at fødekæden, som begynder med millioner af bittesmå organismer, fortsætter med fisk og slutter med fugle, bjørne, oddere og så videre, kommer til at virke som en levende „tragt“ der koncentrerer giftstofferne i kædens sidste led. I ét tilfælde var resultatet at en bestand af lappedykkere ikke var i stand til at udruge blot en eneste unge i mere end ti år.

Disse „biologiske tragte“ er så effektive at visse kemikalier der knap nok kan spores i vandet, ophobes i store mængder i fødekædens sidste led. Hvidhvalerne i Sankt Lawrencefloden i Nordamerika er et godt eksempel på dette. De indeholder så store mængder giftstof at de betragtes som farligt affald når de dør.

Man har opdaget at visse kemikalier som findes i mange dyr, kan virke som hormoner. Og først for nylig har forskerne erkendt hvilken snigende giftvirkning den slags kemikalier kan have.

Kemikalier som imiterer hormoner

Hormoner er vigtige kemiske sendebud i vores legeme. Gennem blodbanen føres de til forskellige dele af legemet, hvor de stimulerer eller hæmmer visse funktioner, som for eksempel legemets vækst eller forplantningsmønsteret. I en nylig udsendt pressemeddelelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) stod der at „en hastigt voksende mængde videnskabelige vidnesbyrd“ tyder på at visse syntetiske kemikalier, hvis de optages i legemet, forstyrrer hormonerne ved at imitere dem på en skadelig måde eller ved at spærre for dem.

Til disse kemikalier hører polychlorerede biphenyler (PCB)a, dioxiner, furaner og visse pesticider, inklusive rester af DDT. Disse kemikalier, som også er blevet kaldt „endokrine urostiftere“, kan gribe forstyrrende ind i legemets endokrine system, der producerer hormonerne .

Det kvindelige kønshormon østrogen er et af de stoffer som disse kemikalier kan imitere. I en undersøgelse publiceret i det lægevidenskabelige tidsskrift Pediatrics nævnes det at en øget forekomst af tidlig pubertet blandt piger kan have forbindelse med østrogenholdige hårprodukter og kemikalier i miljøet som kan imitere østrogen.

At udsætte et handyr for visse kemikaliers påvirkning på et kritisk tidspunkt i dyrets udvikling kan medføre uønskede bivirkninger. En rapport i tidsskriftet Discover siger: „Undersøgelser har vist at man ved at udsætte skildpadder og alligatorer af hankøn for påvirkning af PCB på et bestemt tidspunkt i deres udvikling kan ændre deres køn eller gøre dem til interseksuelle individer.“

Giftige kemikalier svækker desuden immunsystemet og gør dyr mere modtagelige for virusinfektioner. I dag synes virusinfektioner at sprede sig hurtigere og over større områder end nogen sinde, især blandt dyr som befinder sig højt oppe i fødekæden, som for eksempel delfiner og havfugle.

Hos mennesket er børn de mest sårbare når det gælder påvirkning af kemikalier som imiterer hormoner. Japanske børn som for nogle år siden havde spist PCB-forurenet olie udvundet af risklid, „blev fysisk og mentalt hæmmet i deres udvikling, fik adfærdsproblemer omfattende både hypoaktivitet og hyperaktivitet, udviklede abnormt små mandlige kønsorganer og fik en intelligenskvotient der lå fem point under gennemsnittet,“ skriver tidsskriftet Discover. Undersøgelser af hollandske og nordamerikanske børn som har været udsat for høje doser PCB, har afsløret lignende uønskede bivirkninger på børnenes fysiske og mentale udvikling.

WHO oplyser at stigningen i antallet af hormonpåvirkelige kræftlidelser blandt mænd og kvinder, såsom bryst-, testikel- og prostatakræft, også kan have forbindelse med disse kemikalier. Også faldet i antallet af sædceller hos mænd og forringelsen af sædkvaliteten, som åbenbart fortsætter i visse lande, kan være forbundet med det øgede forbrug af kemikalier. I nogle lande er det gennemsnitlige antal sædceller hos mænd næsten blevet halveret på 50 år.

I den foregående artikel blev en læge citeret for at have sagt at „alle i vores generation deltager i et eksperiment“. Tilsyneladende har hun ret. Mange af vore kemiske nyskabelser har vist sig at være gavnlige, men ikke dem alle. Det er derfor klogt at undgå unødig påvirkning fra kemikalier der kan skade os. Overraskende nok findes der mange af den slags stoffer i vore hjem. Den næste artikel handler om hvad vi kan gøre for at beskytte os mod kemikalier som kan være farlige for os.

[Fodnote]

Hvor giftigt er dit hjem?

EN NYLIG undersøgelse af mere end 3000 mennesker i USA og Canada viser ifølge tidsskriftet Scientific American „at de fleste sandsynligvis vil få størst kontakt med potentielt giftige, forurenende stoffer . . . når de opholder sig på steder som de normalt opfatter som nogenlunde fri for forurening, eksempelvis deres hjem, deres kontorer og deres biler“. Den hyppigste årsag til luftforurening i hjemmene er dampene fra så almindelige produkter som rengøringsmidler, byggematerialer, insektmidler, brændstoffer, friskluftspray, desinfektionsmidler, kemikalier fra kemisk tøjrensning og ny syntetisk møbelpolstring.

„Ruminfluenza“, en sygdom astronauter blev ramt af indtil man fandt frem til årsagen, skyldtes sådanne dampe eller udslip af gasser. Gasudslip kan påvises når man sidder i en ny bil eller går forbi hylderne med rengøringsmidler i et supermarked, selv om produkterne befinder sig i lukkede beholdere. Når man lukker alle vinduer og døre i et hus, for eksempel for at holde vinterens kulde ude, kan udslip af forskellige gasser fra kemikalier derfor give anledning til en indendørs forurening som langt overgår forureningen udenfor.

Ifølge den canadiske avis Medical Post er småbørn de mest sårbare over for indendørs forureningskilder. De er tættere på gulvet end andre; deres vejrtrækning er hurtigere end voksnes; de tilbringer op til 90 procent af deres tid indendørs, og eftersom deres organer endnu ikke er fuldt udviklede, er de mere påvirkelige af giftstoffer. Mens voksne kun optager 10 procent af det bly de indtager, optager børn omkring 40 procent.

Bevar en ligevægtig holdning

Eftersom den nuværende generation har været udsat for en kemikaliepåvirkning uden sidestykke, er der endnu meget at lære om virkningerne, og forskerne er stadig varsomme. Påvirkning fra kemikalier indebærer dog ikke nødvendigvis at man behøver at frygte for sit liv eller for at blive ramt af kræft. I virkeligheden ser det ud til at de fleste, takket være Skaberen af det forunderlige menneskelegeme, klarer sig udmærket. (Salme 139:14) Det er dog stadig vigtigt at man tager nogle rimelige forholdsregler, især hvis man regelmæssigt kommer i kontakt med potentielt giftige kemikalier.

I bogen Chemical Alert! (Vær på vagt over for kemikalier!) står der „at visse kemiske stoffer er giftige i den forstand at de forstyrrer ligevægten i de processer der foregår i legemet, og de svage symptomer de fremkalder, kan bedst beskrives som en følelse af ikke at have det helt godt“. Det kræver ikke nødvendigvis store forandringer i vores livsførelse at reducere den påvirkning potentielt giftige kemikalier øver på os. Måske kan det klares med små justeringer i vores daglige rutine. På side 8 findes nogle gode forslag der kan være en hjælp.

Ud over at være forsigtig når man omgås kemikalier, er det en stor hjælp for en selv hvis man kan undgå at være unødigt bekymret, især i forbindelse med ting som man ikke har nogen indflydelse på. „Et roligt hjerte er liv for legemet,“ siger Bibelen i Ordsprogene 14:30.

Der er imidlertid mange der bliver syge af påvirkning fra giftige kemikalier. Nogle bliver endda alvorligt syge.a De der er ramt af sygdomme forårsaget af kemikalier, kan, ligesom de millioner der i vor tid lider af andre grunde, se fremtiden tillidsfuldt i møde, for Jorden vil snart blive befriet for giftstoffer der skader dens beboere. Selv „giftige“ tanker og de mennesker der tænker dem, vil, sådan som den sidste artikel i denne serie viser, snart høre fortiden til.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 8]

Et sundere og sikrere hjem

Ofte kræver det kun beskedne forandringer i ens livsstil at reducere den påvirkning man udsættes for fra potentielt giftige kemikalier. Her er nogle forslag som kan være en hjælp. (Ønsker man yderligere og mere specifikke oplysninger, kan man henvende sig på det lokale bibliotek.)

1. Kemikalier der kan afgive dampe, bør så vidt muligt opbevares på steder hvor de ikke kan forurene luften i hjemmet. Til disse kemikalier hører formaldehyd og produkter der indeholder flygtige opløsningsmidler, som for eksempel maling, fernis, klæbemidler, pesticider og rengøringsmidler. Produkter der indeholder flygtig petroleum, afgiver giftige dampe. Til denne gruppe hører benzen der, såfremt man udsættes for høje koncentrationer gennem længere tid, kan forårsage cancer, fødselsdefekter og andre forplantningsmæssige skader.

2. Sørg for god ventilation i alle rum, inklusive badeværelset. Brusebad giver anledning til fordampning af eventuelle tilsætningsstoffer i vandet, eksempelvis klorin. Det kan medføre ophobning af stoffer som klorin og kloroform.

3. Brug måtten før du går indenfor. Ifølge tidsskriftet Scientific American kan denne enkle foranstaltning reducere mængden af bly i et almindeligt tæppe op til seks gange, og mængden af pesticider skæres ned. Nogle pesticider nedbrydes hurtigt i sollyset udenfor, mens nedbrydningen i tæpperne indendørs kan vare flere år. En anden mulighed er at tage skoene af, sådan som det er skik og brug i nogle lande. En god støvsuger, helst med roterende børster, kan også begrænse forureningen af tæpper.

4. Hvis man bruger pesticider i et værelse, bør alt legetøj fjernes fra dette værelse i mindst to uger, selv om risikoen ved ophold i værelset ifølge brugsanvisningen er væk efter nogle timer. Forskere har for nylig opdaget at visse former for plast og skum der findes i legetøj, bogstavelig talt suger pesticidrester til sig som en svamp. Børnene optager giftstofferne gennem huden og munden.

5. Begræns forbruget af pesticider. I sin bog Efter det tavse forår skriver Frank Graham, jun.: „Pesticider kan måske lejlighedsvis være på deres plads i hus og have, men reklamekampagner har overbevist den almindelige villaejer om, at han er nødt til at ligge inde med et helt lager af kemikalier, tilstrækkeligt til at afværge et angreb af vandregræshopper.“

6. Fjern afskallet, blyholdig maling fra alle overflader, og mal dem igen med blyfri maling. Lad ikke børn lege i jord som er forurenet af blyholdig maling. Har man mistanke om at der findes bly i de sanitære installationer, bør man lade det kolde vand løbe indtil det får en anden temperatur, og det varme vand bør ikke bruges som drikkevand. — Bogen Environmental Poisons in Our Food (Miljøgifte i maden).

Hvem vil rense Jorden?

„JEG forudser at ordet ’forurening’ i år 2025 stort set vil være fjernet fra nationens ordforråd når det gælder industrien.“ Sådan lød den prognose som en direktør for et kemisk industriforetagende for nylig fremsatte. Tror du han får ret? Hvordan skulle det i så fald kunne lade sig gøre?

Ofte er det ønsket om profit der er årsag til at farlige produkter kommer på markedet. Bestemmelser vedrørende forretningshemmeligheder tillader for eksempel firmaer som fremstiller pesticider, at hemmeligholde visse indbringende formler og blot anføre i deklarationen at ingredienserne er „inaktive“, en betegnelse der nemt kan tolkes som „ufarlige“. Ikke desto mindre rapporterer tidsskriftet Chemical Week „at man har anvendt mindst 394 inaktive ingredienser som virkningsfulde pesticider“. Af disse stoffer er 209 farlige og forurenende, 21 karakteriseres officielt som kræftfremkaldende, og 127 af dem kan medføre arbejdsskader.

Myndighedernes sikkerhedskontrol har ofte været en hjælp, men som en skribent har fremført, er myndighederne primært interesserede i „økonomisk vækst og industriens indtjening“. De må derfor hele tiden afveje risici med udbytte. I det store og hele resulterer dette i en „reguleret forurening“.

Men hvor kan vi så hente hjælp? Det spørgsmål stillede et kvindeligt Jehovas vidne en venlig husmoder. Husmoderen gav udtryk for sin tillid til verdenslederne og forskerne ved at svare: „De skal nok få løst problemerne en dag.“

„Men hvem er de?“ spurgte forkynderen. „Er det ikke mennesker som du og jeg? Måske har de en højere uddannelse, men de har deres begrænsninger og svagheder. De begår fejl.“ Tænk også på hvilke kolossale problemer de står over for, og på begærligheden og korruptionen i menneskesamfundet.

Hører du også til dem der mener at de nok skal få løst problemerne en dag? De mange fejl menneskeheden har begået i historiens løb, indgyder ikke ligefrem tillid. Tidsskriftet Outdoor Life har skrevet: „Forskerne og deres institutioner er langt dygtigere til at analysere forureningsproblemerne end til at løse dem.“ Er der udsigt til at vi mennesker kan løse dette alvorlige problem?

Kan menneskeheden selv løse problemet?

At holde øje med den kemiske forurening er ikke kun de lokale myndigheders opgave. De kemikalier der bruges i ét land, påvirker nemlig også befolkningen i nabolandene og på resten af kloden. Og vi mennesker har ikke haft succes med at samarbejde om at løse den slags globale problemer. Bibelen forklarer hvorfor med ordene: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Hvorfor har menneskeheden ikke været i stand til at styre sig selv? Bibelen svarer: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Hvad betyder det?

Det betyder at menneskene slet ikke er skabt til at styre sig selv uafhængigt af Guds ledelse. Mennesker har udrettet bemærkelsesværdige ting, det skal indrømmes. De har bygget imponerende boliger, fremstillet geniale indretninger og endda rejst til Månen, men de er ikke i stand til at styre sig selv uden guddommelig vejledning. Det er hvad Bibelen siger, og historien har bevist at den taler sandt.

Hvordan får vi renset Jorden?

Skaberen, Jehova Gud, har altid været interesseret i menneskene og den Jord han har frembragt til dem. Da han havde skabt menneskene, gav han dem besked på at tage sig af Jorden og livet på den. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:15) Senere, efter at de to første mennesker havde været ulydige mod Guds bud, befalede han fortidens Israel at tage sig af deres land. Det indbefattede at de overholdt budet om hvert syvende år at lade jorden ligge brak i et helt år, så den kunne forny sig. (2 Mosebog 23:11; 3 Mosebog 25:4-6) Men israelitterne blev begærlige og overtrådte Guds bud. Det kom både de selv og landet til at lide under.

Naturligvis kunne der ikke dengang ske en kemisk forurening som den vi står over for i dag. Men jorden blev ødelagt fordi israelitterne undlod at lade den få den hvile Gud havde påbudt, og uskyldige mennesker kom til at lide. Gud tillod derfor babylonierne at erobre Israel og føre nationen i landflygtighed i Babylon i 70 år. Denne straf gav jorden hvile så den kunne forny sig. — 3 Mosebog 26:27, 28, 34, 35, 43; 2 Krønikebog 36:20, 21.

Denne beretning lærer os at Gud kræver mennesker til regnskab for hvordan de behandler vores klode. (Romerne 15:4) Gud har lovet at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Bibelen giver os en beskrivelse af de mennesker der er medskyldige i denne ’ødelæggelse’ af Jorden. Det der kendetegner dem, er beskrevet i Andet Timoteusbrev 3:1-5. Her siges det at de er så selviske og pengeglade at de ikke bekymrer sig særlig meget om Gud, og dermed heller ikke hans skaberværk, inklusive deres medmennesker.

På baggrund af ovennævnte skriftsteder — Andet Timoteusbrev 3:1-5 og Åbenbaringen 11:18 — kan vi drage to alvorlige konklusioner. For det første at det er forurenede sind der fører til forurening af Jorden. For det andet at Gud, så snart begge disse former for forurening ses i fuld udstrækning, vil gribe ind for at redde Jorden og dem der ønsker at adlyde ham. Hvordan griber han ind?

Gennem profeten Daniel forudsagde Gud: „I de kongers dage [refererer tydeligvis til regeringerne i vor tid] vil himmelens Gud oprette et rige som . . . vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Dette rige er en verdensregering. Jesus lærte sine disciple at bede om at denne regering måtte komme, da han sagde: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, . . . lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’“ — Mattæus 6:9, 10.

Under Guds riges kærlige tilsyn vil Jordens beboere glæde sig over det privilegium det er at gøre hele Jorden til et paradis. Luften vil være frisk og klar, vandløbene vil være rene, og jorden vil myldre af liv som ikke er plaget af forurening. (Salme 72:16; Esajas 35:1-10; Lukas 23:43) Bibelen lover om tiden derefter: „Det tidligere [sygdom, lidelser, forurening og alle andre problemer som i dag plager menneskene] vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ — Esajas 65:17.