Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Findes der ’simpelt’ liv?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
    • En celle bruger meget tid på at fremstille proteiner. Hvordan bærer den sig ad? Det første du vil se, er at cellen producerer omkring 20 forskellige grundlæggende byggesten kaldet aminosyrer. Disse byggesten bliver leveret til ribosomerne (5), som kan sammenlignes med automatiserede maskiner der forbinder aminosyrerne med hinanden i en præcis rækkefølge så de danner et bestemt protein. På samme måde som en fabriks arbejdsgang styres af et centralt computerprogram, styres mange af cellens funktioner af et „computerprogram“, eller en kode, kendt under navnet dna (6). Ribosomet modtager fra dna’et en kopi af de detaljerede instruktioner som forklarer hvilket protein det skal bygge, og hvordan (7).

      Det der sker under dannelsen af proteinet, er intet mindre end forbløffende! Hvert eneste protein foldes til en unik tredimensionel form (8). Det er denne form der bestemmer hvilket særligt job proteinet skal udføre.b Forestil dig en produktionslinje hvor delene til en motor bliver samlet. Alle dele skal være konstrueret helt nøjagtigt for at motoren kan fungere. Det samme gælder et protein. Hvis det ikke er konstrueret nøjagtigt og foldet så det danner den helt rigtige form, kan det ikke udføre sin opgave ordentligt, men ligefrem skade cellen.

      En celle skildret som en fabrik

      „Cellefabrikken“ — Hvordan proteinerne dannes: Ligesom en automatiseret fabrik er cellen fuld af maskiner der samler og leverer komplicerede produkter

      Hvordan finder proteinet vej fra det sted hvor det blev fremstillet, til det sted hvor der er brug for det? Hvert af de proteiner cellen producerer, har en indbygget ’modtageradresse’ der sikrer at det bliver leveret hvor der er brug for det. Selvom der hvert minut bygges og leveres tusinder af proteiner, kommer de alle frem til det rigtige bestemmelsessted.

      Hvorfor har disse fakta betydning? De komplekse molekyler i selv de mest primitive levende organismer kan ikke reproducere sig selv uden hjælp. Uden for cellen vil de blive nedbrudt. Inde i cellen kan de ikke reproducere sig selv uden at få hjælp fra andre komplekse molekyler. For eksempel skal der enzymer til for at danne det særlige, energibærende molekyle kaldet adenosintrifosfat (ATP), men der kræves energi fra ATP for at danne enzymer. Tilsvarende kræves der dna (dette molekyle vil blive behandlet i afsnit 3) for at der kan dannes enzymer, men der skal også enzymer til for at danne dna. Der findes også andre proteiner der kun kan fremstilles af en celle, men en celle kan kun dannes ved hjælp af proteiner.c

  • Findes der ’simpelt’ liv?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
    • b Enzymer er et eksempel på de proteiner som celler fremstiller. Hvert enzym er foldet på en speciel måde for at kunne katalysere en bestemt kemisk reaktion. Hundredvis af enzymer samarbejder om at kontrollere cellens aktiviteter.

      c Nogle af cellerne i menneskelegemet består af cirka ti milliarder proteinmolekyler11 af flere hundrede tusind forskellige typer.12

  • Findes der ’simpelt’ liv?
    Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del