-
Børn — et ansvar og en belønningHvordan man opnår et lykkeligt familieliv
-
-
12-14. (a) Hvordan kan en vordende moder ved sin kost bidrage til at hun får et sundt barn? (b) Ved sit forhold til alkohol, tobak, stoffer og medikamenter? (c) Ved at beherske sine følelser og sindsstemninger?
12 Sagen er afgjort — enten af jer forældre eller som følge af biologiske omstændigheder. Du er gravid. Din omsorg for ’arven fra Jehova’ begynder. Der er visse ting du skal spise nu, og andre ting du skal undgå eller skære ned på. Næringsmidler som er rige på jerna er vigtige, for mens barnet ligger i livmoderen oplagrer det så meget jern at det har nok til seks måneder efter fødselen. Du skal også drikke mere mælk (eller spise mere ost) for at forsyne dit barn med kalk til dannelsen af dets knogler. Og for ikke at tage for meget på i vægt, bør du være forsigtig med kulhydrater.b Sandt nok spiser du for to, men den ene af jer er meget, meget lille!
13 Der er også andre faktorer du muligvis må tage i betragtning, alt efter hvordan du lever dit liv. Når en vordende moder drikker alkohol, drikker hendes ufødte barn med, så pas på: for store mængder kan føre til at barnet bliver fysisk eller mentalt retarderet. Nogle børn er blevet født berusede på grund af moderens drikkeri. Hvis moderen ryger, sendes der også nikotin ind i barnets blodkredsløb, og en del af ilten i dets blod erstattes af kulilte. Derved kan barnet allerede før det fødes blive berøvet udsigten til et godt helbred. Blandt kvinder der ryger, forekommer der i øvrigt langt flere tilfælde af spontan abort og dødfødsel end ellers. Hvis moderen tager vanedannende stoffer kan barnet komme til verden som narkoman, og selv visse medikamenter der ikke er vanedannende kan være farlige og skade det ufødte barn. Endog et overdrevent forbrug af kaffe formodes at volde en vis skade.
14 Desuden kan følelsesmæssige belastninger ændre moderens hormonudskillelse og bevirke at fosteret bliver overaktivt, med det resultat at barnet er uroligt og nervøst når det kommer til verden. Nok er barnet ’afskærmet i moders liv’, men det er en misforståelse at tro at det er fuldstændig afskåret fra den øvrige verden. Det kan påvirkes gennem moderen. Til gengæld er hun også dets eneste forbindelse til omverdenen, så derfor afhænger det først og fremmest af hende om påvirkningen bliver god eller dårlig. Det betyder meget hvordan hun lever, hvordan hun plejer sig selv og hvordan hun reagerer på det hun kommer ud for i hverdagen. Det siger sig selv at hun her har brug for andres hjælp og hensyntagen, navnlig sin mands kærlighed og omsorg. — Jævnfør Første Samuelsbog 4:19.
-