BARNEFØDSEL

Evnen til at føde børn er et privilegium som Skaberen kun har givet kvinden, og som han har skabt og udstyret hende specielt til. Den befaling som det første menneskepar fik i Eden, og som blev gentaget efter Vandfloden, indbefattede undfangelse og barnefødsel. (1Mo 1:28; 9:7) På grund af Adam og Evas synd og ulydighed sagde Jehova imidlertid til Eva: „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte; med fødselsveer skal du føde børn.“ — 1Mo 3:16; se FØDSEL; FØDSELSVEER.

I forbindelse med barnefødsel og moderskab anbefalede apostelen Paulus at yngre enker, som barnløshed kunne være en stor sorg for, giftede sig og fik børn i stedet for at bruge deres tid på „at løbe med snak og at blande sig i andres sager“. (1Ti 5:11-15) Om kvinder i den kristne menighed sagde Paulus at de ville „blive bevaret gennem barnefødsel, hvis de da [forblev] i tro og kærlighed og hellighed med et sundt sind“. — 1Ti 2:15.