KARON „elsker sine børn og bestræber sig på at sørge godt for dem. Imidlertid sætter hun sin tro som et af Jehovas vidner først, og ved sine handlinger og sin tro bringer hun børnenes sundhed og velfærd i fare“.

Disse ord fra en underretsdommer virkede som et slag i ansigtet på Karon, en husmoder fra staten Missouri i USA, som havde mistet forældremyndigheden over sine to små børn, hvoraf det ene kun var 11 måneder gammelt. Hendes mand, der før deres skilsmisse udfordrende havde sagt: „Det er enten Jehovas Vidner eller mig!“ havde nu forældremyndigheden. Karon kunne kun få sine piger at se hver anden weekend.

„Min sagfører havde forsikret mig om at mine børn ikke kunne blive taget fra mig på grund af min tro, medmindre det kunne bevises at jeg var uegnet som moder,“ fortæller Karon. „Jeg var sønderknust.“ Under retssagen var der ellers blevet fremlagt uomtvistelige vidnesbyrd om at hun var en kærlig moder som ’regelmæssigt tilbragte meningsfyldt tid sammen med sine piger’.

For at besøge sine piger måtte Karon nu rejse til en by over 150 kilometer borte. „Hver gang jeg tog af sted fra besøgene, måtte min tidligere mands forældre, som havde pigerne hos sig, bogstavelig talt med magt løsne deres greb i mine ben for at jeg kunne komme af sted,“ husker Karon. „De sprællede og skreg: ’Hvorfor må vi ikke komme med dig hjem?’ Nogle gange blev mine øjne så slørede af tårer når jeg kørte hjem, at jeg måtte holde ind til siden og bede Jehova om at give mig styrke.“ Karon appellerede sagen til en højere retsinstans.

De seks dommere i Missouris højesteret traf enstemmigt den afgørelse at give hende pigerne tilbage. Appeldommer John Bardgett gav udtryk for „fast overbevisning om at underretten havde taget fejl“ da den konkluderede „at medlemmerne af Jehovas Vidners trossamfund, som gruppe betragtet og alene på grund af denne trosretnings læresætninger, er uegnede til at besidde forældremyndigheden over børn“.a

Børnenes trivsel

Lider børn psykisk overlast ved at tilhøre en minoritet? I førnævnte tilfælde med Karon forestillede underretsdommeren sig at døtrenes „udvikling som produktive samfundsborgere“ og ’tilpasning til skole og samfund’ ville blive hæmmet af at de blev opdraget i deres moders tro. Havde han ret? Overvej forholdene nu, ti år efter.

Pigerne er nu aktive Jehovas vidner, og deres karakterbøger taler deres tydelige sprog. Den elleveårige Monica får høje karakterer og bærer anmærkningen „tilfredsstillende“ i rubrikken „Personlig udvikling/social tilpasning“. Hendes lærer har i karakterbogen bemærket: „Monica er sød og meget pålidelig. Jeg er glad for at have hende i klassen.“ Karons anden datter, den 13-årige Shelly, har modtaget en udmærkelse fra USA’s præsident for „fremragende akademisk præstation“. Hun er også engang blevet valgt til „månedens samfundsborger“ på grund af sit gode „personlige forhold til lærerstaben og eleverne, og sin flittige lektielæsning“. Lyder det som dårligt tilpassede børn?

[Illustration på side 8]

Karon blev til at begynde med på grund af sin tro frataget forældremyndigheden over sine to døtre