Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan bevarer jeg et godt forhold til begge mine fraskilte forældre?
    Vågn op! – 1990 | 8. november
    • Når dine forældre går hver til sit, og måske bliver skilt, betyder det ikke nødvendigvis at du nu er fri for alle problemer i forbindelse med deres uenighed. Tværtimod står du måske over for et vanskeligt spørgsmål: Skal du bevare kontakten til den af dine forældre som har forladt jer? Meg forklarer: „Jeg var så lammet af sorg at jeg følelsesmæssigt lukkede helt af. I en periode var jeg følelseskold. Det var som om min far var død.“ Og Mike fortæller: „Jeg begyndte at hade min far, og det blev jeg ved med i lang tid. Når jeg tænkte på at han forlod en kvinde med fire børn og gav hende det mindst mulige underholdsbidrag han kunne slippe af sted med, blev jeg rasende.“

      Byg broer, brænd dem ikke

      I denne kaotiske og forvirrede periode af ens liv er det let at miste enhver følelse for den ene af sine forældre og blive fyldt med harme og bitterhed. Men ved at gå og bære nag, kan man forgifte sit livssyn. Vreden får måske én til at brænde alle broer, og ødelægge forholdet til sin far eller mor så det næsten er umuligt at rette op igen.

  • Hvordan bevarer jeg et godt forhold til begge mine fraskilte forældre?
    Vågn op! – 1990 | 8. november
    • Forståelse — nøglen til fred

      Først kommer din naturlige vrede måske i vejen. Hvis du sætter dig som mål at prøve at forstå dine forældre bedre, kan du lettere styre din vrede. Som Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ Dette er selvfølgelig nemmere hvis den skyldige part har givet udtryk for sorg eller anger. At du forsøger at forstå vedkommendes personlighed, svagheder og syn på sagen, betyder ikke nødvendigvis at du undskylder eller tager parti for ham eller hende, heller ikke at du forråder den af dine forældre du bor hos. Det betyder blot at du danner dig et mere nuanceret billede af din far eller mor.

      For eksempel tror mange unge at den af deres forældre som har forladt hjemmet, hader dem. ’Hvorfor rejste mor eller far ellers?’ spørger de. Men i virkeligheden skyldes familiens opløsning ægteskabelige problemer — ikke problemer med dig. Den af dine forældre som har forladt jer har sikkert ikke forkastet dig — selv om det måske føles sådan. Som dr. Gould siger: „Sandsynligvis vil dine forældre som elskede dig før skilsmissen, elske dig lige så højt bagefter.“

  • Hvordan bevarer jeg et godt forhold til begge mine fraskilte forældre?
    Vågn op! – 1990 | 8. november
    • Bevar ligevægten

      Der er imidlertid en fare for at man kommer til at idealisere den af forældrene man har mindst kontakt med. Randys far, som var alkoholiker og skørtejæger, stak flere gange af fra familien og blev til sidst skilt fra Randys mor. Randy fortæller imidlertid: „Af en eller anden grund tilbad jeg næsten den mand.“

      En sådan misforstået tilbedelse er ikke usædvanlig. I De Forenede Stater bor 90 procent af alle skilsmissebørn hos deres mor og besøger med mellemrum deres far. Ofte er det moderen der må tage sig af barnet i hverdagen og sørge for dets opdragelse. Trods underholdsbidraget forværres moderens økonomi ofte efter skilsmissen, mens faderens måske ligefrem bliver forbedret. I mange tilfælde bliver besøget hos faderen derfor ensbetydende med gaver og fest — mens man hjemme hos sin mor altid skal vende og dreje hver femøre og høre på formaninger. Desværre er nogle unge flyttet fra den af deres forældre som er kristen, for at bo hos en ikketroende som var bedre bemidlet og mere eftergivende. — Jævnfør Ordsprogene 19:4.

      Hvis du føler dig fristet til at gøre det samme, så tænk over hvad du skatter højest i livet. Husk at du ifølge Skaberen har mest brug for en kristen opdragelse og moralsk vejledning. Intet andet som dine forældre kan tilbyde, kan få så stor betydning for din livskvalitet og personlige udvikling. Tugt gives af sand kærlighed. — Se Ordsprogene 4:13; 13:24.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del