Ifølge en undersøgelse foretaget af Det Amerikanske Psykologforbund „skønnes det at gennemsnitsbarnet ser fjernsyn 27 timer om ugen, og at det fra 3- til 12-årsalderen vil have overværet 8000 mord og 100.000 voldshandlinger,“ oplyser tidsskriftet U.S.News & World Report. Kan forældre med rette hævde at deres børn overhovedet ikke bliver påvirket af dette? Eller udgør tv-vold i realiteten „en tydelig og aktuel fare“? Er det her grænsen for talefriheden skal trækkes?

En undersøgelse foretaget af universitetspsykologer viser at når tegnefilm med „kampberedte superhelte“ regelmæssigt bliver vist for en gruppe 4-årige, og tegnefilm med et uskyldigt indhold bliver vist for en anden gruppe, er det dem der har set de voldelige tegneseriefigurer der er mest tilbøjelige til at slå om sig og kaste med ting efter udsendelsen. Og virkningerne af tv-vold forsvinder ikke efter barndommen. En anden universitetsundersøgelse, foretaget mellem 1960 og 1995, af 650 børns tv-vaner og adfærd afslører at de der ser meget voldelige programmer som børn, vil have en udpræget voldelig adfærd som voksne, hvilket indbefatter spirituskørsel og vold mod ægtefællen.

Nogle hævder at børn ikke opfatter tv- og filmvold bogstaveligt, og at de ikke bliver påvirket af skrækfilm. „Hvis det er tilfældet,“ skriver en britisk avis, „hvorfor var skolemyndighederne i den midtvestlige del af USA så nødt til at fortælle tusinder af børn at der ikke fandtes nogen Teenage Mutant Ninja Turtles (på dansk Ninja-padder) i de lokale kloaksystemer? Nogle af de små Turtlefans havde været nede at kravle i afløbskanalerne for at lede efter dem.“

Hjemmet bør være et fristed for børn og ikke et sted hvor de kan blive et let bytte for nogen der vil udnytte og misbruge dem, eller hvor deres fredelige barnesind kan blive påvirket så de får humørsvingninger og en voldelig adfærd. „Forældre tror måske ikke at deres børn nogen sinde vil blive voldelige trods de konstante doser af tv-vold de udsættes for,“ siger en amerikansk universitetsprofessor. „Men de kan ikke sikre sig mod at deres børn bliver myrdet eller lemlæstet af andre menneskers børn, som er vokset op med et lignende tv-forbrug.“ Han tilføjer: „Begrænsning af børns adgang til tv-vold burde være på sundhedsmyndighedernes dagsorden, sådan som det er tilfældet med sikkerhedsseler, cykelhjelme, vaccinationsprogrammer og sund kost.“

Hvis du aldrig ville tillade en fremmed at komme ind i dit hjem og bruge ukvemsord og tale til dit barn om sex og vold på en sjofel måde, burde du heller ikke tillade radioen og fjernsynet at gøre det. Vær opmærksom på hvornår der skal slukkes for radio eller fjernsyn og hvornår der skal skiftes over til et andet program. Find ud af hvad dit barn ser inde på sit værelse, både i fjernsynet og på computerskærmen. Hvis dit barn ved hvordan man bruger en computer og hvordan man får adgang til de netværk der findes, vil du muligvis blive chokeret når du opdager hvad det er han fylder sit sind med hver aften. Hvis du ikke synes om det han ser, må du ganske enkelt nægte ham at se det og begrunde hvorfor. Han dør ikke af at blive pålagt begrænsninger.