Når børnene kommer i skole går der ikke lang tid før de aflægger gode vidnesbyrd. En otteårig japansk pige fortæller for eksempel: „Efter sommerferien gik jeg op til min lærer og spurgte hende: ’Besøgte du din faders grav i ferien?’ Hun svarede: ’Ja, min fader var så god, og jeg besøger hans grav hvert år.’ Jeg sagde: ’Hvis du studerer Bibelen og gør hvad Gud siger, vil du kunne se din fader igen i et paradis på jorden.’ Derefter gav jeg hende Min bibelhistoriebog. Nu læser vores lærer hver uge et kapitel af bogen for hele klassen i spisefrikvarteret.“

¹² En ung søster fra Den Dominikanske Republik skriver: „Da jeg som fireårig skulle til at forlade den religiøse småbørnsskole hvor jeg havde lært at læse og skrive før den egentlige skolegang, forærede jeg min lærer, der var nonne, bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden og skrev i den: ’Jeg er meget taknemmelig for at du har lært mig at læse og skrive. Jeg ville ønske at du kunne forstå min tro og få samme håb som jeg har om at leve evigt på jorden når den er omdannet til et paradis.’ Det medførte at jeg blev bortvist fra skolen. Otte år senere mødte jeg igen denne lærer. Hun fortalte mig hvordan det trods megen modstand fra præsten var lykkedes hende at læse bogen. Hun flyttede til hovedstaden hvor hun kunne studere Bibelen med Jehovas vidner. Vi blev begge døbt ved områdestævnet ’Det rene sprog’.“