Et nært forhold til Jehova

Samuel, der blev født som et svar på sin moder Hannas bøn, „voksede op hos Jehova“. (1 Samuel 2:20, 21) Hvilken vidunderlig opvækst! Husk også på at forældre ved en lejlighed kom til Jesus med deres små børn. I begyndelsen talte disciplene strengt til dem, men „da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: ’Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.’“ Jesus bifaldt at forældrene kom til ham med deres børn. Han tog børnene i sine arme og velsignede dem. — Markus 10:13-16.

Kan forældre i dag også hjælpe deres børn til at ’vokse op hos Jehova’ og komme til Jesus Kristus med dem, for på den måde at hjælpe dem til at opdyrke et forhold til Jehova og Jesus? Det kan de, men det tager tid. Jesus var villig til at anvende tid sammen med andres børn. Vi bør derfor tilbringe megen tid sammen med vore egne. Hvis det på nogen måde er muligt bør vi begynde allerede fra deres spæde barndom, på samme måde som Timoteus’ moder. (2 Timoteus 3:15) Vi bør omtale Jehova og Jesus som virkelige personer, og lære vore små børn at værdsætte skaberværket. Når vi går en tur i parken, i en zoologisk have eller ude på landet, kan vi hjælpe dem til at få øje på Jehovas hånd i alle de underværker de ser. Når vi snakker med dem kan vi opdyrke et ønske hos dem om at gøre hvad der er ret fordi det behager Jehova Gud og Jesus Kristus. (Jævnfør Femte Mosebog 6:7.) Vent ikke med dette. Den tid hvor vore børn er små varer alt for kort. Inden vi får set os om er de blevet voksne. Den tid vi tilbringer med dem, er derfor kostbar. — Mattæus 19:13-15.

Den vigtigste måde hvorpå vi lærer vore børn om sandheden og hjælper dem til at opnå et nært forhold til Jehova, er selvfølgelig gennem familiebibelstudiet. Dette studium vil imidlertid føre til de bedste resultater hvis vi . . .

Gør det til en fornøjelse

En moder der gerne vil have sit barn til at spise sund mad, propper ikke store mængder af maden ned i halsen på barnet. Hun vil i stedet tilberede den så den smager godt og opmuntre barnet til at spise den i små portioner ad gangen, for at barnet lidt efter lidt skal få smag for den. Det er det samme med åndelig føde. Hvad enten man skal til at begynde et studium med sit barn eller man gerne vil gøre noget for at forbedre studiet fordi det keder barnet, er behovet det samme. Man må bestræbe sig på at gøre studiet interessant.

Med små børn behøver man ikke at holde sig strengt til en formel spørgsmål-og-svar-metode, og man behøver heller ikke hver gang at studere en hel time. Tilpas studiemetoden til det enkelte barn. Fortæl det om personer i Bibelen. Lad det tegne billeder af bibelske optrin. Lad børnene opføre skuespil bygget over bibelske begivenheder og hændelser. Giv dem ’lektier’ for. Gør studiet levende og varieret. Du ønsker uden tvivl at dine børn skal ’hige’ efter ordets mælk. Gør den derfor så velsmagende for dem som overhovedet muligt. — 1 Peter 2:2, 3.

Det er alle anstrengelserne værd eftersom det vil medføre varige resultater. Hvis dine børn er glade for det åndelige som små, kan de hjælpes til at opdyrke et nært forhold til Jehova der vil vare hele livet.

Forældre der hjælper deres børn til at udvikle en velafbalanceret indstilling til adspredelse, arbejde og åndelige gøremål, bidrager meget til at børnene vil finde glæde ved det åndelige og få et nært forhold til Jehova. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 3:4b; Titus 3:3.) Fremskridt i denne retning vil bringe børnene stor glæde. Der findes endnu en ting som forældre kan begynde at gøre fra børnene er helt små for at opbygge deres værdsættelse af det åndelige:

Hjælp dem til at sætte sig meningsfyldte mål

Den vise kong Salomon gav et godt råd i forbindelse med opdragelse af børn da han sagde: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ (Ordsprogene 22:6) Udtrykket „med henblik på den vej han skal følge“ kunne opfattes som en henvisning til det som hans evner vil tillade ham. Men det hentyder nok snarere til det liv, den vej, eller det mål i livet som du ønsker at han skal vælge. En af de vigtigste måder hvorpå forældre kan bidrage til deres børns lykke og åndelige sundhed er altså ved at hjælpe dem til at sætte sig meningsfyldte mål. Det bør være realistiske og værdifulde mål. De bør også kunne nås inden for en overskuelig fremtid. Når ét mål er nået vil børnene nemlig føle sig opmuntret til at sætte sig nye og højere mål.

Det er en udbredt misforståelse at man kan forvente at børnene selv sætter sig nogle mål i livet. Børn har nemlig kun et begrænset erfaringsgrundlag. Hvis ikke forældrene hjælper dem til at sætte sig visse mål, vil andre træde til — måske skolekammeraterne eller erhvervsvejlederne. Kristne forældre kan hjælpe børnene til at sætte sig mål der er i harmoni med deres værdsættelse af det åndelige. Mindre børn kan sætte sig det mål at komme på den teokratiske skole. I tjenesten på arbejdsmarken kunne man arbejde henimod det mål at tilbyde en løbeseddel ved døren, at tilbyde bladene, og til sidst at fremholde en enkel prædiken. Der kan også sættes mål i forbindelse med personligt studium. Børn kan lidt efter lidt lære rækkefølgen af Bibelens bøger og lære visse nøgleskriftsteder udenad. På et tidligt tidspunkt bør man begynde at tale med barnet om hvilken livskarriere det vil vælge. Eftersom erhvervsvejledere vil fremhæve én form for karriere, kan kristne forældre lægge vægt på mål der vil tilfredsstille barnets voksende ønske om at tjene Jehova, det være sig i pionertjenesten, på Betel eller i missionærtjenesten.

Forældre ønsker også at deres børn skal blive ansvarsbevidste. De kan hjælpe dem til at opøve deres samvittighed ud fra Bibelens principper. Efterhånden som børnene bliver større bør forældrene lade dem forstå at de stoler på at de vil gøre det rette. På nogle områder kan de give dem en begrænset frihed til selv at træffe deres afgørelser, og hvis børnene gør noget forkert, kan de hjælpe dem til at lære af det i stedet for at kritisere dem strengt. Børn føler sig stolte når man lader dem vide at man stoler på dem, og det vil bidrage til at de ’vokser op til frelse’.

Efterhånden som børnene vokser op, vil forældrene holde øje med hvordan de forandrer sig og være opmærksomme på at tilpasse tugten og oplæringen til den nye situation. De må altid være åbne og ærlige over for børnene, og give udtryk for hvordan de ser på det de foretager sig og de forandringer de gør. Ved selv at være åbne og ærlige håber forældrene at kunne hjælpe deres børn til at tale åbent med dem for at undgå at de bliver fremmedgjorte.

Den unge David opdyrkede en længsel efter det åndelige. De salmer han skrev røber en dyb værdsættelse af Jehovas kærlighed. (Salme 23:1-6) At han havde denne tillid til Jehova gavnede ham da han stod over for en vild bjørn, over for en løve og til sidst foran filisterkæmpen Goliat, der havde slået hele Israels hær med frygt. Forestil dig hvor stolt Davids fader, Isaj, må have været over Davids tro! Det nære forhold David udviklede til Jehova varede hele livet igennem. (1 Samuel 17:32-37, 45-50; Salme 19:9, 10, 14; 15:1, 2; 24:3, 4) Vore børn kan opbygge et lignende nært forhold til Jehova og derved gøre os stolte — hvis vi hjælper dem. Men vi kan ikke gøre det i egen kraft.

Bed om hjælp

Da Manoa blev klar over at han skulle være fader, bad han om Jehovas ledelse til at opdrage og oplære barnet. Jehova besvarede denne bøn. (Dommerne 13:8, 12, 24) Forældre i dag bør heller ikke undlade at bede for deres børn idet de bønfalder Jehova om visdom til at lede dem på livets vej. Samuel, der var en af Jehovas profeter, betragtede det som at „synde mod Jehova“ hvis han undlod at bede for Jehovas folk. (1 Samuel 12:23; jævnfør Ordsprogene 1:24, 25.) Vi bør føle det samme ansvar over for vore børn. Vi ønsker at de skal blive åndeligsindede mennesker, og derfor er det vigtigt at vi regelmæssigt beder om hjælp.

Giv ikke op

Er alt dette en let sag? Naturligvis ikke. Det er ikke let, men det medfører en løn. Når vore børn kommer i teenagealderen vil der uden tvivl opstå problemer og kriser. Men bliv ikke grebet af panik når de viser sig. Tag fat på problemerne ét ad gangen, og vent ikke at der sker mirakler. Vær fast men lad være med at overreagere; afstå fra at komme med skarpe bemærkninger, og vær tålmodig når du behandler problemet. Hvis vi på denne måde bevarer roen, vil krisen normalt gå over og vi vil atter kunne glæde os over et nært forhold til vore børn.

Alle gudfrygtige forældre ønsker det bedste for deres børn. Vi ønsker at de skal ’værdsætte det der er helligt’ og opdyrke en længsel efter Guds ord, sådan at de kan „vokse op til frelse“.