Hvordan kan vi ’fuldt ud behage’ Jehova?

DER er i dag kun ganske få mennesker som bekymrer sig om hvorvidt deres tanker, ord og gerninger behager Gud. Det lader til at selv mange af dem der hævder at de tænker på deres gudsforhold, blot tjener ham med læberne. Det kan i virkeligheden siges om det store flertal at de ’ikke behager Gud’. — 1 Thessaloniker 2:15.

Nogle der bekender sig til kristendommen mener at så længe de blot overholder de ti bud, behager de Gud. Men sådan forholder det sig ikke! Vort forbillede, Jesus Kristus, sagde: „Jeg gør altid det han [Gud] synes om.“ (Johannes 8:29) Ja, han behagede sin Fader ved at gøre visse ting. Man må altså tage skridt til at gøre noget aktivt, hvilket også fremgår af den bøn Paulus bad for sine medtroende i Kolossæ. Han bad om at de måtte „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens [de fortsat bar] frugt i enhver god gerning“. — Kolossenserne 1:9, 10.

Men er det virkelig muligt „fuldt ud at behage“ Jehova? Eftersom de kristne er ufuldkomne kan de ikke i øjeblikket behage Gud til fuldkommenhed. Men de kan arbejde ivrigt hen mod det mål at behage ham fuldt ud. Eftersom Paulus nævnte at man skulle ’bære frugt i enhver god gerning’ indbefatter det at man gør noget i positiv retning. Vi kan naturligvis ikke her skitsere alt hvad dette omfatter, men vi vil nævne noget man kan have i tanke. Hvis det der kommer frem afslører at der er visse områder hvor vi bør foretage nogle forandringer, kan vi være forvissede om at Jehova vil velsigne vore bestræbelser for at behage ham. Hvis vi ønsker „fuldt ud at behage“ Jehova, kræves det at vi vogter vore tanker, ord og handlinger.

Behager vore tanker Jehova?

Guds ord siger at „ingen skabning . . . er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab“. (Hebræerne 4:13) Hverken mennesker eller dæmoner kan læse vore tanker, men det kan Gud. I betragtning heraf ønsker vi at hver eneste af vore tanker må behage ham. Vi gør derfor vel i at spørge os selv: Hvad kan jeg lide at lade mine tanker kredse om når det jeg foretager mig ikke kræver min fulde koncentration? Hvilken pol, så at sige, svinger nålen i mit sinds kompas naturligt hen på?

Vi kunne også spørge os selv: Elsker jeg at bygge luftkasteller og drømme om at opnå rigdom, berømmelse eller beundring på grund af det jeg udretter? Er mine tanker overvejende negative og kredser de udelukkende om forurettelser? Er jeg tilbøjelig til for det meste at lade mine tanker dvæle ved kønslivets glæder? Eller fylder jeg altid mit sind med planer og projekter om at tjene penge?

Overvej engang: Kan vi ’fuldt ud behage’ Jehova ved at fylde vort sind med sådanne tanker? Selvfølgelig ikke! Jag derfor gennem oprigtig bøn og med Guds hjælp sådanne tanker på flugt ved at fylde sindet med det der er værd at holde af: gode, positive, sunde og rene tanker. (Filipperne 4:8) Hvor langt bedre vil det ikke være for os at optugte vort sind til at tænke på noget der har at gøre med vor tilbedelse af Jehova! Tænk på Guds rige, der er nært forestående, eller på nogle af de punkter du for nylig har fået uddybet i Guds ord. Gennemgå i tankerne det stof der skal behandles ved det næste menighedsmøde, og især de punkter som du måske selv har på programmet. Overvej hvordan du kan forbedre din tjeneste på arbejdsmarken. Husk at du først og fremmest er en kristen forkynder.

For nogle har det været en hjælp at tænke på skriftsteder de har lært udenad, eller at nynne melodierne til Rigets sange. En kristen forkynder har digtet følgende vers og synes at den påmindelse det indeholder har hjulpet ham:

Hjælp mig, Gud, til lydighed

mod din lov, din kærlighed.

Lad mig aldrig trodse dig

— du har vist den bedste vej.

Ja, bliv ved med at bede som fortidens kong David gjorde: „Måtte . . . det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova.“ — Salme 19:14.

Behager vor tale Jehova?

David bad også: „Måtte det min mund siger . . . have din godkendelse, Jehova.“ (Salme 19:14) I Jakob 3:2-12 får vi at vide at kun en fuldkommen mand kan tøjle sin tunge. Men hvis vi ønsker at behage Jehova fuldt ud må vi bestræbe os på at beherske den.

Vi taler meget hver eneste dag, og vi kan selvfølgelig ikke begrænse vor tale til kun at omfatte bibelske emner. Men uanset hvad vi taler om, kan vi være opmærksomme på at behage Jehova. For eksempel ved vi at banden eller grov og vulgær tale på ingen måde behager vor himmelske Fader. Vi bør derfor undgå dette. — Efeserne 5:3, 4.

Hvis vi ønsker at behage vor Skaber fuldt ud må vi også omhyggeligt undgå at bagtale eller tale nedsættende om andre. Man skulle gerne kunne sige om os: „Han har ikke bagtalt med sin tunge. Han har ikke gjort sin næste noget ondt, og ingen forsmædelse har han bragt over den der står ham nær.“ End ikke hvis vi bliver udsat for uretfærdigheder bør vi „spotte nogen“. — Salme 15:3; Titus 3:2.

Ved måltiderne har vi en særlig lejlighed til „fuldt ud at behage“ Jehova. Samværet omkring måltiderne er ikke det rette tidspunkt til at komme med vrede bemærkninger eller gøre andre kede af det med sin tale. Der findes så mange opbyggende ting at drøfte! Vi bør især være opmærksomme på sådanne lejligheder hvor vi er gæster hos andre eller selv har gæster. Det sker alt for ofte at det er de mest snakkesalige i stedet for de mest modne kristne der dominerer samtalen. Kommer der måske en kristen gæst på besøg med mange års erfaring i heltidstjenesten? Har han et indgående kendskab til Guds ord? Vis da den rette dømmekraft og giv ham lejlighed til at komme til orde. „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op,“ til gavn for alle der er til stede. — Ordsprogene 20:5.

Hvis vi ønsker „fuldt ud at behage“ Jehova i vor tale, bør vi desuden være opmærksomme på de muligheder der byder sig for uformelle vidnesbyrd om Guds navn og rige. Til tider kan en kristen forkynder faktisk udrette meget ved sådanne uformelle vidnesbyrd. Men den vigtigste måde hvorpå vi behager Jehova med vor tale og samtidig gavner andre, er naturligvis ved at gå fra hus til hus med Rigets budskab. — Apostelgerninger 20:20.

For „fuldt ud at behage“ Jehova med vor tale når vi tager del i den kristne forkyndelse, må vi bestræbe os for at forbedre vor fremholdelse af Rigets budskab. Eftersom vi har fået den gode nyhed betroet, ønsker vi, ligesom apostelen Paulus, ikke at tale for at behage mennesker men for at behage Gud, „som prøver vore hjerter“. Vi må heller ikke overse den forpligtelse vi har til at bruge vor mund til offentligt at give udtryk for vor tro ved de kristne møder, hvor vi kan opmuntre andre til kærlighed og gode gerninger. — 1 Thessaloniker 2:4; Hebræerne 10:23-25.

Vi behager Jehova fuldt ud ved vor gerning og adfærd

For „fuldt ud at behage“ Jehova, må vi være påpasselige med vor adfærd, deriblandt vort valg af underholdning. Ja, selv når vi slapper af, kan vi ikke tillade os at lade Gud ude af betragtning. Lyder det yderliggående? Det er det ikke, for Paulus sagde: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ Vi må huske på advarselen om at „de der er i harmoni med kødet . . . ikke [kan] behage Gud“. Vore adspredelser bør derfor først og fremmest være sunde. — 1 Korinther 10:31; Romerne 8:8.

Vi bør heller ikke overse behovet for at vise mådehold og henlægge adspredelser til det rette tidspunkt. For „fuldt ud at behage“ Jehova må vi holde adspredelser på deres rette plads, som noget vi er optaget af en gang imellem og ikke som noget der kommer før alt andet. Vi bør aldrig nå dertil med vor adspredelse, hvad enten det drejer sig om at se et særligt TV-program eller overvære en sportsbegivenhed, at vi lader det gribe ind i vor overværelse af de kristne møder eller vor regelmæssige deltagelse i tjenesten på arbejdsmarken. — Mattæus 6:33.

At behage Jehova fuldt ud indbefatter også at vi gør godt mod vore kristne brødre når vi har mulighed for det og når der er et behov. Herom læser vi: „Glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ Apostelen Paulus sagde at den godhed som de kristne i Filippi havde vist ham, var „et velkomment slagtoffer, velbehageligt for Gud“. — Hebræerne 13:16; Filipperne 4:18.

Også børn kan ’fuldt ud behage’ Jehova. Hvordan? Gennem deres opførsel. Paulus viser at en meget vigtig måde de kan behage Jehova på, er ved at adlyde deres forældre „i samhørighed med Herren“. Han siger også: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ — Efeserne 6:1-3; Kolossenserne 3:20.

Alle Guds indviede tjenere har erfaret så megen ufortjent godhed fra Jehovas side og gennem hans jordiske kanal at de af kærlighed og taknemmelighed altid bør tænke på „fuldt ud at behage ham“. En sådan taknemmelig indstilling kræver at vi ikke ’forfejler hensigten med at vi har taget imod Guds ufortjente godhed’. (2 Korinther 6:1) At vi er opmærksomme på at behage Jehova fuldt ud, er også ret og retfærdigt eftersom han er universets Suveræn. Desuden er det den klogeste kurs at følge, for gudhengivenhed gavner os ikke alene nu men indeholder også et løfte for livet som skal komme. — 1 Timoteus 4:8.

Vi må derfor beherske vore tanker og vore ord, samt være opmærksomme på vore gerninger og vor adfærd. Med Jehovas hjælp vil vi kunne gøre dette så vi i højere grad behager ham. Lad os ikke give op. Lad os i stedet altid følge apostelen Paulus’ råd til de kristne i Thessalonika: „Endelig, brødre, anmoder vi jer om og tilskynder jer ved Herren Jesus til, sådan som I har modtaget vejledning fra os om hvordan I bør vandre og behage Gud, og sådan som I jo vandrer, at fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål.“ — 1 Thessaloniker 4:1.

[Illustration på side 23]

Lad aldrig adspredelser gribe ind i de kristne aktiviteter