19. Hvordan kan de ældste i nogle tilfælde give yderligere hjælp privat?

¹⁹ Hvis de ældste ser at en sådan person udgør en trussel mod hjorden, kan de privat advare dem der måtte være i fare. Den tidligere forkynder kan for eksempel være et ungt menneske som nu giver sig af med drikkeri eller umoralitet. Skønt det er blevet bekendtgjort at han ikke længere har status som udøbt forkynder, vil han måske forsøge stadig at komme sammen med nogle af de unge i menigheden. I et sådant tilfælde vil de ældste henvende sig privat til forældrene til de unge der måtte være i farezonen, og måske også til de unge selv. (Hebræerne 12:15, 16; Apostelgerninger 20:28-30)

Hvis en mindreårig der har status som udøbt forkynder begår alvorlige fejltrin, må sagen imidlertid også tages op af de ældste, som har det ansvar at vogte hjorden og ’våge over dens sjæle’. — Hebræerne 13:17.

²² I princippet vil de ældste behandle sådanne overtrædelser på samme måde som angivet tidligere i denne artikel. To ældste kan få til opgave at undersøge sagen. Først kan de, for eksempel, drøfte med forældrene hvad der er sket, hvordan barnets holdning til det er, og hvilken retledning der er blevet givet. (Se Femte Mosebog 21:18-21.) Hvis de kristne forældre har hold på situationen, kan de ældste blot fra tid til anden henvende sig til dem og tilbyde vejledning og forslag eller give kærlig opmuntring.

²³ Undertiden viser en samtale med forældrene dog at det vil være bedst hvis de ældste holder et møde med den mindreårige der er kommet på afveje, sammen med forældrene. Tilsynsmændene vil naturligvis huske hvilke tilbøjeligheder og begrænsninger unge har, men vil alligevel søge med mildhed at vejlede den unge udøbte forkynder. (2 Timoteus 2:22-26) I nogle tilfælde vil det stå klart at vedkommende ikke længere opfylder kravene til at være forkynder, og at der bør bringes en bekendtgørelse om dette.