De delegerede ved Verdenskonferencen om Børn dvælede ikke så længe ved hvordan børnenes situation er blevet så elendig som den er, men talte tillidsfuldt om fremtiden og lovede ikke længere at tolerere den nuværende situation. I deres handlingsplan satte de sig blandt andet for at nå følgende mål inden år 2000:

◻ At reducere dødelighedstallet i 1990 blandt børn under fem år med en tredjedel.

◻ At begrænse den alvorlige og den moderate underernæring blandt børn under fem år til halvdelen af niveauet i 1990.

◻ At skabe almindelig adgang til rent drikkevand samt fjernelse af toiletaffald.

◻ At beskytte børn der lever under særlig svære forhold, især under væbnede konflikter.

Ekstraomkostningerne ved de programmer som skulle iværksættes for at forebygge 50 millioner børns død i 1990’erne er blevet anslået til 13,5 milliarder kroner årligt.

Det lyder af meget, men det er det ikke i global sammenhæng. På ét år bruger amerikanske tobaksproducenter 13,5 milliarder kroner på cigaretreklamer. På blot én dag bruger verden samme beløb på militær.

I øjeblikket ligger de årlige militærudgifter — ifølge et forsigtigt skøn fra De Forenede Nationer — på 5,5 billioner kroner, hvilket er mere end den samlede årlige indkomst for den fattigste halvdel af menneskeheden. Blot 5 procent af denne enorme sum ville være nok til at opfylde konferencens mål. For det beløb et enkelt F/A-18 kampjagerfly koster (over 160 millioner kroner) kunne man vaccinere 400 millioner børn imod dødbringende sygdomme.

Nationerne er i stand til at nå de ambitiøse mål som konferencen opstillede. De besidder den nødvendige knowhow og teknologi samt de penge der skal til. Spørgsmålet er blot om de vil gøre det.

En lys fremtid for børn

PÅ VERDENSKONFERENCEN om Børn udtalte mange verdensledere sig fortrøstningsfuldt om fremtiden. De imødeså „en kommende ny æra“ for børnene, „en fornyet omsorg for barnets tarv“. De talte om „’en ny solidaritet’ som ville ’skabe en forenet og beslutsom verdenskoalition’“ for at hjælpe børnene.

Det er smukke ord. Fremtiden vil vise hvor langt nationerne vil gå for at nå disse mål. Det er værd at bemærke at landene mindre end fem måneder efter konferencen udkæmpede en krig i Den Persiske Golf som viste sig at være en af de dyreste — over 300 milliarder kroner — og mest miljøødelæggende krige nogen sinde. Som følge af krigen blev hundredtusinder af mennesker i Irak og Kuwait tvunget på flugt. Tusinder døde — på et tidspunkt flere hundrede om dagen — af sult, kulde, underernæring og sygdom. Af dødsofrene var 8 ud af 10 kvinder og børn.