„Fejlernæring der skyldes børns dårlige kostvaner kræver over 10 gange så mange menneskeliv som egentlig hungersnød,“ siger forskeren William Chandler. „Sammen med udtørring som følge af diarré er fejl- og underernæring det der på verdensplan koster flest mennesker livet.“ Ofte begynder de „dårlige kostvaner“ i den spæde barndom.

Modermælk er den ideelle føde for de fleste spædbørn, fordi den indeholder alle de næringsstoffer barnet behøver. Barnet har let ved hurtigt at fordøje modermælken, og den indeholder også beskyttende antistoffer der gør barnet mere modstandsdygtigt over for infektioner. Når man ammer sit barn viser man det samtidig en del af den kærlighed der har betydning for dets følelsesmæssige udvikling.

Det at give barnet bryst er imidlertid på retur i mange udviklingslande, fordi kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Det resulterer i at mange afrikanske spædbørn får modermælkserstatning. Sådanne erstatningsmidler er også nærende nok når de tilberedes korrekt, under gode hygiejniske forhold. „I verdens fattige områder er dette imidlertid ofte en umulighed,“ har bladet Time skrevet. „Uden at vide af det blander mødrene måske modermælkserstatningen med forurenet vand, eller de fortynder den for meget for at spare penge.“

Queen, der bor i Nigeria og er moder til syv, husker hvordan sygeplejerskerne på hospitalet, allerede mens hendes børn var nyfødte, foreslog at de fik flaske. Det fortsatte hun med når hun kom hjem fra hospitalet. Hendes første seks børn fik flere alvorlige anfald af diarré, hvilket nær havde kostet et af hendes børn livet. Hendes mand fortæller: „Vi fandt ud af at vort sjette barn blev inficeret gennem sutteflasken. Vi holdt derfor op med at bruge den, hvorefter hun blev rask. Nu ammer Queen vort syvende barn i de første få måneder.“

Det lader altså til at det er bedst at barnet begynder at få bryst så tidligt som muligt. Desuden er det nødvendigt at moderen selv sørger for at få en alsidig kost, så hun bliver i stand til at producere sund og nærende mælk. En anden positiv side ved at give sit barn bryst er at det medvirker til at der går længere tid efter fødselen før menstruationen atter går i gang. Amning er derfor blevet kaldt naturens eget præventionsmiddel.

Den rette kost

Nogle afrikanske børn får udelukkende bryst i det første halvandet år. „Når barnet bliver vænnet fra,“ siger William Chandler, „begynder man at give det den samme kost som de voksne får, en kost som det ikke kan tygge eller fordøje eller som ikke er nærende.“

UNICEF’s kontor i Elfenbenskysten har fremstillet en plakat med følgende råd til mødre: „Efter de første fem måneder bør barnet have mere end bryst.“ Modermælken bør suppleres med frugt, kornprodukter og grøntsager der er kogt og moset, så maden er tilstrækkelig blød til at spædbarnet kan tygge og synke den. Ijeoma, der bor i Nigeria og er moder til fire, har udelukkende givet sine børn bryst i de første fire måneder. I nogle tilfælde er hun fortsat med at give barnet bryst i op til et år mens hun gradvis er begyndt at made det med ske, frugtsaft i flaske, vælling og anden børnemad. Hun har været særdeles påpasselig med hygiejnen når hun laver mad. Hvad er resultatet blevet? Hendes børn er blevet sunde og har ikke været syge ret ofte.

En alsidig kost vil hjælpe børn til ikke at blive syge under opvæksten. Børn har brug for de proteiner, vitaminer og mineraler som findes i kød, æg, mælk, bønner, korn og i mange forskellige former for grøntsager og frugt.

[Ramme på side 5]

Symptomer på underernæring

■ Ingen energi — barnet undgår lege der kræver energiudfoldelse

■ Ingen appetit — barnet vil ikke spise, eller spiser kun lidt

■ Nedsat vækst — barnet er for lille af sin alder

■ Svækket modstandskraft — barnet bliver ofte sygt af mindre infektioner

Årsager til underernæring

■ For lidt mad

■ Tilstrækkelig men underlødig kost

■ For tynd modermælkserstatning, måske tilberedt under uhygiejniske forhold

■ Infektioner

■ Tarmparasitter der medfører diarré eller opkastning