Hvorfor er det mest børn der lider af fejlernæring? Fordi de er i en periode med hurtig vækst og har brug for flere kalorier og proteiner. Af lignende grunde kan fejlernæring også forekomme hos gravide og kvinder der ammer.

Problemet begynder ofte hos barnet før det bliver født. Hvis moderen er fejl- eller underernæret før og under graviditeten, vil barnet have en lav fødselsvægt. Dårlig hygiejne, for tidlig fravænning og mangelfuld kost er faktorer der kan forårsage fejlernæring.

Mangel på nødvendige næringsstoffer kan standse barnets vækst og udvikling. Det græder tit og er mere modtageligt over for sygdom. Efterhånden som tilstanden forværres, bliver vægttabet mere udtalt, og øjnene og den store fontanelle (den bløde del på kraniets top) bliver indsunken. Hud og væv mister elasticitet, og kropstemperaturen kan ikke opretholdes.

Underernæring kan skyldes utilstrækkelig indtagelse af mineraler (især jern, jod og zink) og vitaminer (især A-vitamin) som også kan hæmme børns vækst. Ifølge FN’s Børnefond (UNICEF) lider cirka 100 millioner småbørn verden over af A-vitaminmangel, som kan forårsage blindhed. A-vitaminmangel svækker også immunforsvaret så barnet bliver mere modtageligt for infektioner.

Vidtrækkende følger

Fejlernæring skaber problemer i hele organismen, specielt hos børn. Tilstanden kan påvirke hjertet, nyrerne, maven, indvoldene, lungerne og hjernen.

Forskellige undersøgelser har vist at hæmmet vækst hos et barn påvirker dets intellektuelle udvikling negativt. Ifølge en FN-rapport er dette den mest alvorlige langtidsvirkning af fejlernæring.

Børn som overlever fejlernæring, lider ofte af eftervirkningerne selv som voksne. UNICEF siger beklagende: „Den omfattende ødelæggelse af de intelligensmæssige ressourcer — der skyldes forhold som praktisk talt kan forhindres fuldstændigt — er et stort og moralsk forkasteligt spild.“ De langsigtede konsekvenser af fejlernæring vækker altså stor bekymring. Nye undersøgelser viser at der er en sammenhæng mellem underernæring i barndommen og tendensen til som voksen at udvikle hjertesygdomme, sukkersyge og for højt blodtryk.

Men alvorlig fejlernæring er ikke det mest udbredte problem. UNICEF siger: „Over tre fjerdedele af alle dødsfald som har forbindelse med fejlernæring, kædes ikke sammen med svær fejlernæring, men med fejlernæring i mild eller moderat grad.“ (Kursiveret af os.) Børn som lider af milde eller moderate former for fejlernæring, har risiko for at få helbredsproblemer resten af livet. Det er derfor vigtigt at man opdager symptomer på fejlernæring hos børn i tide så de kan få den rette behandling. — Se rammen på side 7.

[Ramme på side 7]

ER DIT BARN FEJLERNÆRET?

Hvordan vurderer sundhedspersoner et barns ernæringstilstand? Det gør de for eksempel ved at lægge mærke til forskellige symptomer, stille spørgsmål angående spisevaner og få foretaget en laboratorieanalyse. Men ofte hviler deres vurdering på målinger af barnet. De måler barnets krop og sammenligner tallene med hvad der er almindeligt for barnets alderstrin. Det hjælper dem til at afgøre graden og typen af fejlernæringen.

De vigtigste mål er vægt, højde og armens omkreds. Graden af underernæring ses ved at sammenligne vægten med alderen. Hvis der er tale om svær underernæring, er barnet udtæret og magert. Barnet lider af underernæring i alvorlig grad hvis dets vægt er mere end 40 procent under normalen, i moderat grad hvis den er 25-40 procent under normalen, og i mild grad hvis den er 10-25 procent under normalen. En meget lav højde i forhold til barnets alder er tegn på kronisk underernæring — barnet er væksthæmmet.

De alvorligste former for energi- og proteinunderernæring er marasmus, kwashiorkor og en kombination af begge. Marasmus (progressiv hentæring) optræder hos diende børn der er mellem 6 og 18 måneder gamle. Sygdommen opstår langsomt på grund af kronisk kalorie- og næringsstofmangel og udvikler sig som følge af utilstrækkelig amning eller brugen af stærkt fortyndede modermælkserstatninger. Barnet fremtræder stærkt undervægtigt, musklerne er svundet så meget ind at huden klæber sig til knoglerne, og væksten er hæmmet. Barnet har også gammelmandsansigt, er irritabelt og græder meget.

Udtrykket kwashiorkor kommer af en afrikansk dialekt og betyder „fordrevet barn“. Det sigter til at et barn fordrives fra moderens bryst af en nyfødt bror eller søster. Denne form for underernæring optræder når barnet er vænnet fra, og skyldes blandt andet mangel på kalorier og akut mangel på protein. Sygdommen får kroppen til at ophobe væske, hvilket gør at barnets mave bliver udspilet, at fødder og hænder bliver opsvulmet, og i nogle tilfælde at barnet får måneansigt. Den medfører også hudlæsioner, forandringer i hårets farve og struktur og at leveren svulmer op. Barnet er apatisk og ked af det. Det var tilfældet med Erik, som er omtalt tidligere. Hans mor ammede ham kun i en måned efter fødselen, hvorefter hun gav ham stærkt fortyndet komælk. Da han var tre måneder gammel, fik han grøntsagssuppe og sukkervand og blev overladt i en nabos varetægt.

Den tredje type energi- og proteinunderernæring har mange af de samme symptomer som marasmus og kwashiorkor. Alle disse tilstande kan medføre døden hvis ikke de behandles i tide.

[Ramme/illustration på side 8]

BESKYT DIT BARN MOD FEJLERNÆRING!

◼ Det er yderst vigtigt at mødre får en sund kost. Gravide og kvinder der ammer, har behov for flere kalorier og proteiner end normalt. Især proteiner fremmer produktionen af modermælk. Hvis der er mangel på mad, bør kvinder i den fødedygtige alder og små børn have første prioritet.

◼ Modermælk er i næsten alle tilfælde det bedste for barnet. Det gælder især de første dage efter fødselen, da modermælk indeholder antistoffer som beskytter barnet mod infektioner. I de første 4 måneder eller deromkring indeholder modermælken alle de næringsstoffer barnet behøver for at vokse og udvikle sig normalt.

◼ Op til 4-månedersalderen er modermælk stadig barnets hovedernæring, men fra 4 til 6-månedersalderen kan man langsomt begynde at give det andre former for mad, eksempelvis frugt- og grøntsagsmos. Lad barnet smage én ny ting ad gangen. Med 2-3 dages mellemrum kan man give barnet noget nyt at spise. Det kræver ofte stor tålmodighed og mange forsøg før barnet vænner sig til en ny slags mad. Når man tilbereder maden, må man huske at alt skal være pinligt rent. Rengør råvarer og køkkenredskaber grundigt!

◼ Når barnet er mellem 5 og 9 måneder gammelt, har det som regel behov for flere kalorier og proteiner end der er i modermælken. Bliv ved med at variere barnets kost. I begyndelsen kan man give barnet vælling og grøntsagsmos og senere hen kød og mælkeprodukter. Fra 6-månedersalderen kan man finthakke barnets mad i stedet for at si den. At tilsætte maden salt eller sukker er hverken nødvendigt eller tilrådeligt.

◼ Efter 8 måneder er modermælk ikke længere barnets hovedernæring, men snarere et supplement. Barnet tilvænnes nu langsomt familiens mad. Maden bør tilberedes under meget rene forhold og hakkes fint så det er nemmere for barnet at tygge. En ideel kost består af frugt, grøntsager, kornprodukter, bælgfrugter, kød og mælkeprodukter.b Børn har især behov for mad der er rig på A-vitamin, eksempelvis modermælk, grøntsager med mørkegrønne blade, foruden orange og gule frugter/grøntsager som mangoer, gulerødder og papajaer. Børn under 3 år har brug for mad 5-6 gange om dagen.

◼ Hvis kosten er varieret, vil barnet få de næringsstoffer det har brug. Moderen skal sikre sig at barnets mad er af god kvalitet. Hun bør også undgå at tvinge sit barn til at spise når det er mæt, eller at forholde barnet mad når det gerne vil have mere.