FATTIGDOM er en af hovedårsagerne til fejlernæring. De fleste mennesker tager maden for givet, men der findes millioner som sjældent får et nærende måltid. „Her i familien spiser vi hvad vi kan få,“ siger en murer fra Brasilien, fader til seks børn. Det er som regel ensbetydende med tørt brød og tynd kaffe, eller ris og bønner. Ifølge en rapport fra FAO (FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation) sulter 20 procent af verdens befolkning. Der er udbredt hungersnød i visse afrikanske lande, men i Asien er der langt flere der sulter. Selv i USA har 12 procent af befolkningen, eller 30 millioner mennesker, ikke nok at spise.

Dårlig ernæring kan ikke alene være skadelig, men også ligefrem dødelig. Forskeren William Chandler siger: „Fejlernæring af børn kræver over 10 gange så mange menneskeliv som egentlig hungersnød. Sammen med udtørring som følge af diarré er fejl- og underernæring det der på verdensplan koster flest mennesker livet.“ En rapport fra UNICEF (FN’s Børnefond) lyder: „Ingen epidemi, ingen oversvømmelse, intet jordskælv eller nogen krig har på noget tidspunkt kostet 250.000 børn livet i løbet af blot en uge.“ Dette er imidlertid det antal børn der på verdensplan dør af fejlernæring og de deraf følgende sygdomme, forlyder det fra FN. Skaderne som følge af fejlernæring kan faktisk ikke gøres op: Indlæringsevnen svækkes, arbejdsstyrken forringes og produktiviteten og kvaliteten på arbejdspladsen daler.

Indtagelse af de rigtige fødevarer i tilstrækkelig mængde kan imidlertid afhjælpe underernæring og dens følgevirkninger, for eksempel anæmi og andre lidelser. Offentlig hjælp i form af maduddeling på skoler og i folkekøkkener kan måske afhjælpe underernæringen i visse områder, men ifølge UNICEF-funktionærer kræves der årligt 25 milliarder dollars for at nedbringe antallet af børnedødsfald der skyldes diarré, lungebetændelse og mæslinger.

Disse underernærede mennesker bliver ikke blot svækket, men er også mindre i stand til at hjælpe andre. Med henblik på underernærede børn har økonomen Eduardo Giannetti da Fonseca fra et universitet i São Paulo i Brasilien sagt: „Dette [spild af menneskelige ressourcer] er værre end noget andet. . . . Jeg er overbevist om at der blandt disse børn ligger talenter og muligheder som er skjult på grund af fattigdommen. Hvis de levede under andre omstændigheder, kunne der måske blandt disse børn udvikle sig nogle som Albert Einstein.“ Bladet Veja skriver: „Landet mister muskelkraft som sygner hen på grund af dårlig ernæring, og et potentielt lager af intelligens, kreativitet og energi går til spilde.“

Hvorfor variere kosten?

Børn har brug for proteinrig mad for at kunne vokse fysisk og mentalt. Dårlig ernæring hæmmer barnets mentale udvikling i skolen, og barnet kan blive apatisk og udkørt, ude af stand til at vise tilstrækkelig opmærksomhed eller huske hvad det har lært. Mindst 25 forskellige mangelsygdomme skyldes at en af de fundamentale næringskilder — proteiner, vitaminer, nødvendige fedtstoffer eller andre næringsstoffer — ikke har været til stede i kosten.

Trods vore anstrengelser for at passe på vort helbred, vil vi, som forholdene er nu, blive syge og dø. Glædeligvis forsikrer Bibelen os om at Guds rige vil gøre ende på fejlernæring og sygdomme. Menneskers planer om at fjerne sult er slået fejl, men vi kan se frem til en verden hvor der vil være rigeligt med nærende føde til alle. — Salme 72:16; 85:12.