Underernæring

Vi kender alle de tragiske billeder af sultende børn med skeletagtige legemer, opspilede maver og udtryksløse øjne. Og de udgør kun en brøkdel af alle de sultende børn. I ulandene går cirka 177 millioner børn — et ud af tre — sultne i seng. Og dette tal bliver stadig højere.

Vedvarende underernæring hæmmer børnenes mentale og fysiske udvikling. De fleste underernærede børn er spinkle, sløve, apatiske og matte i blikket. De leger mindre og lærer langsommere end velernærede børn. De er også mere modtagelige for infektioner, som hvert år er skyld i 14 millioner dødsfald blandt børn i ulandene.

Ligesom den moderne lægevidenskab har frembragt sygdomsbekæmpende medicin, er det muligt at producere føde nok til at mætte alle munde på jorden. Men der findes ingen lette løsninger på underernæringsproblemet. Man kan ikke fjerne det ved at sende nødforsyninger og vitaminpiller. Problemet skyldes trøstesløs armod, udbredt uvidenhed, forurenet vand, uhygiejniske forhold og mangel på landbrugsjord i fattigdomsramte områder.

Eftersom børn stadig vokser er det også værre for dem at få en underlødig kost end det er for voksne. I det ene land efter det andet er børnene de store tabere når skovene fældes, ørkenerne breder sig og udpint landbrugsjord eroderer og producerer færre og færre fødevarer. Alene i Afrika er omkring 39 millioner børn blevet hæmmet i deres vækst på grund af dårlig ernæring.