1. råd

Søg god vejledning

Hvorfor er det vigtigt? Første gang forældre får deres nyfødte barn i armene, kan de blive overvældet af modstridende følelser. „Det var et mirakel som fyldte mig med stor glæde,“ siger Brett, en far i Storbritannien. „Men jeg følte også at det var et overordentligt stort ansvar, og at jeg var uforberedt på opgaven.“ Monica, en mor i Argentina, siger: „Jeg var bekymret for om jeg kunne tage mig af min lille datters behov, og spekulerede på om jeg kunne oplære hende til at blive en ansvarsbevidst voksen.“

Kan du sætte dig ind i disse forældres glæde og deres bekymringer? At opdrage et barn er en af de mest krævende og frustrerende opgaver et menneske kan have, men samtidig en af de mest tilfredsstillende og berigende. En far har sagt: „Man får kun én chance; man kan ikke gøre det om.“ Forældre har en enorm indflydelse på deres børns sundhed og lykke, og derfor kan de føle et stort behov for pålidelige råd om hvordan de bedst kan leve op til deres ansvar.

Udfordringen: Det skorter tilsyneladende ikke på råd om børneopdragelse. Før i tiden fulgte nybagte forældre deres fars og mors eksempel, eller også lod de sig lede af deres religiøse overbevisning. Men i mange lande er samhørigheden i familien ikke længere så stærk, og religionen har mistet sin indflydelse. Som følge heraf søger mange forældre vejledning hos professionelle familierådgivere. Noget af det disse eksperter siger, bygger på fornuftige principper. I andre tilfælde kan eksperternes råd være modstridende og vil måske hurtigt blive betragtet som forældede.

Løsningen: Søg vejledning hos den der ved mest om børneopdragelse — menneskets Skaber, Jehova Gud. (Apostelgerninger 17:26-28) Hans ord, Bibelen, indeholder ikke blot direkte råd men også realistiske eksempler som kan hjælpe forældre til at klare opgaven. „Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig,“ har han sagt. — Salme 32:8.

Hvilken vejledning giver Gud forældre så deres børn kan vokse op som lykkelige mennesker?

[Tekstcitat på side 3]

„Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ — Ordsprogene 3:5

2. råd

Skab en kærlig atmosfære i hjemmet

Hvorfor er det vigtigt? Børn har behov for kærlighed, ellers kan de ikke trives. I 1950’erne skrev antropologen Ashley Montagu: „Den menneskelige organisme må først og fremmest næres af kærlighed for at kunne udvikle sig; en god sundhedstilstand afhænger i næsten alle henseender af at man bliver vist kærlighed, især i de første seks leveår.“ Moderne forskere er enige i Ashley Montagus konklusion: „Børn får alvorlige mén hvis de ikke får tilstrækkelig med kærlighed.“

Udfordringen: Den kærlighedskolde og selviske verden vi lever i, svækker familiebåndene. (2 Timoteus 3:1-5) Ægtepar oplever til tider at de økonomiske og følelsesmæssige krav der følger med at have børn, får deres ægteskabelige problemer til at vokse. Meningsforskelle om hvordan man skal irettesætte og belønne børnene, kan for eksempel øge spændingen mellem ægtefæller som i forvejen har svært ved at kommunikere.

Løsningen: Afsæt regelmæssigt tid til at familien kan være sammen. Ægtepar må også sætte tid af til at være alene sammen. (Amos 3:3) Brug tiden klogt når børnene er kommet i seng. Lad ikke fjernsynet berøve jer disse værdifulde stunder. Bevar de romantiske følelser i ægteskabet ved regelmæssigt at give udtryk for jeres hengivenhed for hinanden. (Ordsprogene 25:11; Højsangen 4:7-10) Frem for ’bestandig at bebrejde’ din ægtefælle så led hver dag efter noget at rose for. — Salme 103:9, 10; Ordsprogene 31:28.

Fortæl jeres børn at I elsker dem. Jehova Gud er et godt eksempel for forældre idet han åbent gav udtryk for at han elskede sin søn, Jesus. (Mattæus 3:17; 17:5) Fleck, en far i Østrig, siger: „Jeg har opdaget at børn på en måde er som blomster. Ligesom små planter vender sig mod solen for at få lys og varme, ser børn hen til deres forældre efter kærlighed og bekræftelse af at de er værdsatte.“

Det vil forbedre familielivet hvis du, hvad enten du er alene med dine børn eller er gift, gør en indsats for at styrke den indbyrdes kærlighed og kærligheden til Gud.

Hvad siger Guds ord om forældres ansvar for at udøve myndighed?

[Tekstcitat på side 4]

„Kærligheden . . . er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:14

3. råd

Gør din myndighed gældende

Hvorfor er det vigtigt? Undersøgelser har vist at „børn der har haft kærlige men autoritative forældre der giver deres børn følelsesmæssig støtte samtidig med at de fastholder klare grænser, klarer sig godt i skolen, begår sig bedre socialt, har selvtillid og generelt er gladere end børn hvis forældre enten er for eftergivende eller urimeligt strenge,“ siges der i bladet Parents.

Udfordringen: Fra de er små og helt op gennem teenageårene vil børn udfordre forældres ret til at udøve myndighed over dem. „Børn finder hurtigt ud af hvornår deres forældre er bange for at gøre deres myndighed gældende og højst sandsynligt vil give efter,“ skriver John Rosemond, forfatter af bogen Parent Power! „Forældrene må vise at det er dem der bestemmer. Hvis ikke de holder tøjlerne, vil børnene overtage dem,“ siger han.

Løsningen: Vær ikke bange for at du vil støde dine børn fra dig eller gøre dem nedslåede hvis du udøver din myndighed. Jehova Gud, der er ophav til familielivet, har aldrig ment at børn og forældre skulle have lige meget at sige angående familiens ledelse. Han gav derimod forældrene ret til at bestemme, og børnene fik påbuddet: „I børn, vær lydige mod jeres forældre.“ — Efeserne 3:14, 15; 6:1-4.

Hvordan kan du udøve din myndighed uden at blive tyrannisk? Ved at følge Jehovas eksempel. Han bruger ikke sin magt til at tvinge sine jordiske børn til at gøre hans vilje, men han appellerer til det gode i os. „Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden,“ siger han i sit ord. (Esajas 48:18) Jehova ønsker ikke at vores lydighed mod ham skal udspringe af sygelig frygt, men af kærlighed til ham. (1 Johannes 5:3) Han er rimelig i sine forventninger til os og véd at det vil gavne os at følge hans moralnormer. — Salme 19:7-11.

Hvordan kan du få den sikkerhed der skal til for at udøve forældremyndigheden på en afbalanceret måde? For det første må du være overbevist om at det er noget Gud kræver af dig. For det andet må du ikke tvivle på at det vil være til bedste for dig og dine børn at følge Guds moralnormer. — Romerne 12:2.

Hvordan kan du mere specifikt gøre din myndighed gældende?

[Tekstcitat på side 5]

„Opdrag din søn, så vil han . . . fylde dig med glæde.“ — Ordsprogene 29:17, den danske autoriserede oversættelse

4. råd

Hav klare husregler, og tøv ikke med at håndhæve dem

Hvorfor er det vigtigt? Ronald Simons, sociolog ved University of Georgia, siger: „Sagen er at børn er bedst stillet med klare regler der får konsekvenser hvis de bliver overtrådt. Uden faste rammer bliver børn selvoptagne, selviske og ulykkelige — og de gør også alle omkring sig ulykkelige.“ Guds ord siger kort og præcist: „Hvis du elsker dine børn, vil du irettesætte dem.“ — Ordsprogene 13:24, New Century Version.

Udfordringen: At sætte rimelige grænser for sine børn og at håndhæve dem koster tid, kræfter og udholdenhed. Og børn har tilsyneladende en naturlig trang til at afprøve sådanne grænser. Mike og Sonia, som har to børn, beskriver meget rammende denne udfordring: „Børn er små individer med deres egne meninger og ønsker samt en medfødt tendens til at synde.“ Mike og Sonia elsker deres døtre meget højt, men indrømmer: „Nogle gange kan børn godt være genstridige og selviske.“

Løsningen: Efterlign den måde hvorpå Jehova tog sig af Israels nation. For eksempel gav han udtryk for sin kærlighed til sit folk ved klart at præcisere de love han forventede at de fulgte. (2 Mosebog 20:2-17) Han fremholdt desuden konsekvenserne af ikke at adlyde disse love. — 2 Mosebog 22:1-9.

Du kan for eksempel nedskrive en liste over de husregler du mener dine børn skal følge. Nogle forældre foreslår at man begrænser en sådan liste til nogle få regler, måske fem eller deromkring. En kort liste over velvalgte husregler er mindre vanskelig at administrere og vil sikkert blive husket bedre. Skriv også ned hvad det medfører at bryde dem. Du må sikre dig at konsekvenserne er rimelige, og at du har i sinde at håndhæve dem. Repeter af og til reglerne så alle — inklusive forældrene — ved nøjagtig hvad der forventes af dem.

Hvis en regel overtrædes, så tøv ikke med at håndhæve konsekvensen, men vær rolig og bestemt. Er du vred, så pas på ikke at gøre noget i affekt. (Ordsprogene 29:22) Lad være med at forhandle med børnene, og træk ikke sagen i langdrag. Ellers vil dine børn tro at reglerne ikke skal tages alvorligt. Det stemmer med hvad Bibelen siger: „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ — Prædikeren 8:11.

Hvordan kan du ellers håndhæve din myndighed til børnenes gavn?

[Tekstcitat på side 6]

„Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ — Mattæus 5:37

5. råd

Opbyg gode, faste vaner

Hvorfor er det vigtigt? Faste vaner spiller en stor rolle i voksenlivet. Arbejde, det religiøse liv og selv adspredelse følger sædvanligvis faste mønstre. Forældre gør livet sværere for deres børn ved ikke at lære dem at organisere deres tid og at følge en plan. „Undersøgelser viser at regler og faste rammer får børn til at føle sig trygge og lærer dem selvbeherskelse og selvstændighed,“ siger Laurence Steinberg, der er professor i psykologi.

Udfordringen: Hverdagen er hektisk. Da mange forældre har en lang arbejdsdag, er det begrænset hvor meget tid de kan bruge sammen med deres børn. At opbygge gode, faste vaner kræver selvdisciplin og beslutsomhed fordi børnene ofte vil opponere mod dem.

Løsningen: Følg Bibelens princip om at lade „alt ske sømmeligt og med orden“. (1 Korinther 14:40) Mange forældre til små børn har for eksempel indført faste sengetider. Men de skal forbindes med noget behageligt. Tatiana, som bor i Grækenland og er mor til to små piger, siger: „Når børnene er kommet i seng, nusser jeg dem og fortæller dem hvad jeg foretog mig mens de var i skole. Så spørger jeg dem om de har lyst til at fortælle mig om noget de har lavet den dag. Nu hvor de slapper af, åbner de ofte op for deres inderste tanker og følelser.“

Kostas, Tatianas mand, læser godnathistorier for pigerne. „De kommenterer historierne,“ siger han, „og ofte kommer drøftelsen til at dreje sig om noget der bekymrer dem. Det virker meget bedre end hvis jeg krævede at pigerne skulle fortælle mig hvad de er bange for.“ Efterhånden som børnene bliver ældre, skal man naturligvis afpasse sengetiden derefter. Men hvis I bliver ved med at gøre sengetiden til en hyggelig stund, vil jeres børn højst sandsynligt stadig bruge denne anledning til at tale med jer.

Det er også godt for familier at gøre det til en vane at spise mindst ét måltid sammen om dagen. For at holde fast ved denne vane kan det være nødvendigt at have lidt fleksible spisetider. „Jeg kommer nogle gange sent hjem fra arbejde,“ siger Charles, en far til to piger. „Min kone vælger måske at give børnene lidt at spise så de ikke bliver for sultne, men hun sørger altid for at vi kan spise aftensmaden sammen som familie. Vi drøfter dagens aktiviteter, læser et stykke i Bibelen, taler om problemer og griner sammen. Denne faste vane har betydet utrolig meget for glæden i familien.“

For at følge dette råd må man ikke stræbe så meget efter det materielle at det går ud over familiens gode vaner. Følg Bibelens råd om at „forvisse jer om de mere vigtige ting“. — Filipperne 1:10.

Hvad kan forældre ellers gøre for at forbedre kommunikationen med deres børn?

[Tekstcitat på side 7]

„Lad alt ske sømmeligt og med orden.“ — 1 Korinther 14:40

6. råd

Vis forståelse for dine børns følelser

Hvorfor er det vigtigt? Børn ønsker og har behov for at de mest betydningsfulde i deres liv — deres forældre — ved hvad de føler. Hvis forældre altid korrigerer deres børn når de giver udtryk for deres følelser, vil børnene være mere tilbageholdende med at åbne sig for dem og begynder måske endda at tvivle på deres evne til at tænke og føle selvstændigt.

Udfordringen: Børn er tilbøjelige til at udtrykke deres tanker og følelser i ekstreme vendinger. Noget af det de siger, kan godt forurolige deres forældre. Et skuffet barn kan finde på at udbryde: „Jeg hader mit liv.“a En fars eller mors instinktive svar kan være: „Det passer jo ikke.“ Forældrene kan eventuelt være bange for at det at vise forståelse for barnets negative følelser og tanker er ensbetydende med at godkende dem.

Løsningen: Følg Bibelens råd om at ethvert menneske skal være „hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede“. (Jakob 1:19) Læg mærke til at Jehova Gud viste forståelse for de negative følelser som mange af hans trofaste tjenere havde, ved at lade dem nedskrive i Bibelen. (1 Mosebog 27:46; Salme 73:12, 13) Da Job for eksempel var udsat for ekstreme prøvelser, sagde han at han ønskede at dø. — Job 14:13.

Job havde tydeligvis behov for at få korrigeret sin tankegang. Men Jehova tog hensyn til Jobs værdighed ved tålmodigt at lade ham udøse sit hjerte i stedet for at ignorere hans følelser eller hindre ham i at tale. Først bagefter korrigerede Jehova ham venligt. En kristen far udtrykte sig på denne måde: „Siden Jehova lader mig åbne mit hjerte for ham i bøn, synes jeg det er ret og rimeligt at jeg lader mine børn give udtryk for deres positive såvel som negative følelser over for mig.“

Næste gang du får lyst til at sige til dit barn: „Sådan har du det jo slet ikke,“ eller: „Det kan du da virkelig ikke mene,“ så husk Jesu berømte ord: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ (Lukas 6:31) Forestil dig for eksempel at du er blevet behandlet groft på dit arbejde eller er blevet skuffet over noget og muligvis selv bærer skylden for det. Du giver udtryk for din frustration over for en nær ven og siger at du ikke kan klare dit job. Hvad ønsker du at din ven skal gøre? Fortælle dig at det ikke kan passe at du har det sådan, og straks påpege at det jo trods alt er din egen skyld? Eller vil du foretrække at din ven sagde: „Det må have været svært. Du må have haft en hård dag.“

Børn vil ligesom voksne være hurtigere til at tage imod vejledning hvis de føler at den der giver den, virkelig forstår dem og den situation de er i. „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber,“ siges der i Guds ord. — Ordsprogene 16:23.

Hvordan kan du sikre dig at den vejledning du giver, tages alvorligt?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

„Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab . . . for ham.“ — Ordsprogene 18:13

7. råd

Undervis ved dit eksempel

Hvorfor er det vigtigt? Det siges at eksemplet er den bedste læremester. Ord formidler ofte kun oplysninger. Forældre siger måske til deres børn at de skal vise respekt og tale sandt. Men hvis de samme forældre råber ad hinanden eller ad deres børn og lyver for at unddrage sig ubehagelige forpligtelser, lærer børnene at det er sådan voksne skal opføre sig. „En af de mest virkningsfulde måder et barn lærer på, er ved at efterligne forældrene,“ siger dr. Sal Severe.

Udfordringen: Forældre er ufuldkomne. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 3:23) Med hensyn til det at styre sin tale skrev disciplen Jakob: „Tungen kan intet menneske tæmme.“ (Jakob 3:8) Dertil kommer at det ikke er ualmindeligt at børn sætter forældrenes tålmodighed på prøve til det yderste. „Jeg var forbavset over hvor let mine børn fik mig til at miste besindelsen,“ siger Larry, som har to børn og normalt er rolig og behersket.

Løsningen: Stræb efter at være gode — ikke fuldkomne — eksempler. Hvis du en gang imellem overreagerer, så brug sådanne anledninger til at lære børnene noget positivt. „Når jeg har faret op over for mine børn eller har truffet en dårlig afgørelse som er gået ud over dem, indrømmer jeg min fejl og siger undskyld,“ siger Chris, der er far til to. „Det har lært mine børn at forældre også kan begå fejl, og at vi alle hele tiden må arbejde på vores opførsel.“ Kostas, som er nævnt tidligere, siger: „Jeg har erfaret at fordi jeg siger undskyld når jeg har mistet besindelsen, har mine døtre lært at sige undskyld når de begår fejl.“

Jehova Gud siger: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Når nogen der har myndighed, siger ét og gør noget andet, kan det næsten irritere børn mere end det irriterer voksne. Hvorfor ikke hver aften stille dig selv disse spørgsmål: ’Hvis jeg ikke havde sagt et ord hele dagen, hvad ville mine børn så have lært af mine handlinger? Svarer det til hvad jeg forsøger at lære dem med ord?’

[Tekstcitat på side 9]

„Er . . . du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?“ — Romerne 2:21

[Illustrationer på side 9]

Når man selv siger undskyld, vil ens barn lære at gøre det samme