De udfordringer mødre står over for

„Menneskehedens fundamentale opgaver er de opgaver der er forbundet med hjemmet. . . . Hvis moderen ikke gør sin pligt, vil der ikke være nogen næste generation, eller også vil der komme en generation som man ville ønske ikke havde været der.“ — Theodore Roosevelt, USA’s 26. præsident.

MØDRE spiller som bekendt en stor rolle i forbindelse med videreførelsen af liv, men deres opgave omfatter langt mere end blot dét at sætte børn i verden. Om mødrenes rolle de fleste steder i verden i dag skriver en forfatter: „Hun er den primære beskytter af sit barns helbred, uddannelse, intellekt, personlighed, karakter og følelsesmæssige stabilitet.“

En af de mange opgaver mødre har, er at undervise deres børn. Da det sædvanligvis er af moderen at barnet lærer sine første ord og måde at tale på, bliver dets første sprog ofte omtalt som modersmålet. Moderen tilbringer som regel mere tid sammen med børnene end faderen gør, så ofte er det først og fremmest hende der står for opdragelsen og undervisningen af dem. Det mexicanske ordsprog „undervisning kommer ind med modermælken“, understreger den store betydning mødre har.

Skaberen, Jehova Gud, ærer også mødre. Et af de ti bud, som blev skrevet på stentavler med „Guds finger“, giver børn denne tilskyndelse: „Ær din fader og din moder.“ (2 Mosebog 20:12; 31:18; 5 Mosebog 9:10) Og et bibelsk ordsprog indeholder ordene „din moders lov“. (Ordsprogene 1:8) Vigtigheden af at undervise børn i de første tre år af deres liv — hvor de i regelen passes af moderen — er i dag almindeligt anerkendt.

Nogle af udfordringerne

En af de udfordringer mange mødre har i forbindelse med at undervise deres børn i de første vigtige år, er presset til at have udearbejde for at bidrage til familiens underhold. Statistikker fra FN viser at i mange industrilande er over halvdelen af mødre med børn under tre år ude på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer at mødre ofte er alene om opdragelsen fordi deres mand er rejst til en anden by eller et andet land for at finde arbejde. Det rapporteres for eksempel at næsten en tredjedel af mændene i visse områder i Armenien er taget til udlandet for at søge arbejde. Andre mødre må selv klare opdragelsen fordi deres mand er død eller har forladt dem.

I nogle lande er mangel på uddannelse endnu en udfordring for mange mødre. FN’s kontor for økonomiske og sociale forhold anslår at to tredjedele af verdens 876 millioner analfabeter er kvinder. FN-organisationen UNESCO oplyser at i Afrika, i Syd- og Østasien og i de arabiske stater kan over 60 procent af kvinderne ikke læse og skrive. Et stort antal mænd synes desuden at undervisning af kvinder er unødvendigt, og at det oven i købet gør dem uegnede til at have børn.

I et distrikt i den indiske delstat Kerala hvor piger ofte får børn i 15-årsalderen, vil ingen have en brud der er veluddannet, siges det i tidsskriftet Outlook. I nabolandet Pakistan prioriteres drenge højere end piger. Drenge får under deres opvækst en oplæring som forbereder dem til at finde en vellønnet stilling så de kan forsørge deres forældre når de bliver gamle. Men ifølge bogen Women’s Education in Developing Countries „undlader forældre at bruge penge på undervisning af deres døtre da de ikke tror at de vil være i stand til at bidrage til familiens underhold“.

Lokale skikke er også en udfordring for mange mødre. I nogle lande forventes det at de følger skikke som for eksempel kvindelig omskæring og at sælge deres unge døtre til ægteskab. Og visse steder må mødre ikke undervise eller irettesætte deres sønner. Er en mor forpligtet til at følge sådanne skikke? Skal hun overlade undervisningen af sine sønner til andre?

I de følgende artikler vil vi se på hvordan nogle mødre tackler sådanne udfordringer. Artiklerne kommer også ind på hvordan vi kan opdyrke større værdsættelse af mødre og den plads de udfylder, og hvordan vi kan få et afbalanceret syn på mødrenes rolle som undervisere af deres børn.

Mødre der tager udfordringerne op

EN AF de store udfordringer for mange mødre i dag er at de må arbejde for at hjælpe til med at forsørge familien. Nogle er desuden alene om opdragelsen af deres børn.

Margarita er en enlig mor i Mexico med to børn. „Det har ikke været nemt at undervise dem på det moralske og åndelige område,“ siger hun. „Engang kom min teenagesøn hjem fra en fest og var halvfuld. Jeg advarede ham om at jeg ikke ville lukke ham ind hvis det skete igen. Næste gang det skete, låste jeg ham ude, selvom det pinte mig. Heldigvis gjorde han det ikke igen.“

Kort efter begyndte Margarita at studere Bibelen, og det hjalp hende til at undervise sine børn i gode moralnormer. I dag er begge hendes børn Jehovas Vidner og heltidsforkyndere.

Når fædre rejser udenlands

Mange mænd i udviklingslandene flytter til mere velstående lande for at søge arbejde og overlader børneopdragelsen til deres kone. Laxmi, en mor i Nepal, siger: „Min mand har boet i et andet land i syv år. Børnene er ikke så lydige over for mig som de er over for deres far. Hvis han var her noget oftere og førte an i familien, ville det være nemmere for mig.“

Men trods vanskelighederne har Laxmi taget udfordringen op. Eftersom hun ikke har gået så meget i skole, har hun sørget for at de store børn får hjælp til lektierne. Hun lægger dog særlig vægt på deres åndelige oplæring og studerer derfor Bibelen med dem hver uge. Hun sørger også for at de hver dag drøfter en tanke ud fra Bibelen, og hun tager dem med til de kristne møder.

Mødre med begrænset skolegang

En anden udfordring i nogle lande er den udbredte analfabetisme blandt kvinder. Aurelia, som bor i Mexico og har seks børn, fortæller om ulemperne ved kun at have haft en begrænset skolegang: „Min mor sagde altid at det ikke er meningen at kvinder skal uddanne sig. Så jeg lærte aldrig at læse og kunne ikke hjælpe mine børn med deres lektier. Det var jeg frygtelig ked af. Da jeg ikke ønskede at det samme skulle overgå mine børn, gjorde jeg alt hvad jeg kunne, for at hjælpe dem til at få en uddannelse.“

Selv med en begrænset skolegang kan en mor udrette meget. Der er et mundheld som lyder: „Uddanner man kvinder, uddanner man mænds lærere.“ Bishnu, som bor i Nepal og er mor til tre sønner, var analfabet. Hendes ønske om at lære sandheden fra Bibelen at kende og give den videre til sine børn fik hende dog til at gøre en ihærdig indsats for at lære at læse og skrive. Hun sørgede for at hendes børn lavede deres lektier, og hun tog tit hen på deres skoler for at tale med lærerne om hvordan det gik med børnene.

Bishnus søn Silash siger om den oplæring han og hans brødre fik på det åndelige og moralske område: „Det jeg bedst kunne lide ved den måde hun underviste os på, var at når vi havde gjort noget forkert, rettede hun på os ved at henvise til bibelske eksempler. Den undervisningsmetode var effektiv og hjalp mig til at tage imod vejledningen.“ Bishnus undervisning af sine tre sønner har givet gode resultater, og i dag er de alle gudfrygtige unge mænd.

Antonia bor i Mexico og er alene om at opdrage sine to børn. Hun fortæller: „Jeg har kun haft seks års skolegang. Vi boede i en isoleret landsby, og den nærmeste skole hvor jeg kunne have fortsat min skolegang, lå meget langt væk. Men jeg ville have at mine børn fik mere undervisning end jeg havde fået, så jeg brugte meget tid på dem. Jeg lærte dem at læse og skrive og at tælle. Min datter kunne stave sit navn og skrive alle bogstaverne i alfabetet før hun kom i skole. Min søn var god til at læse allerede før han kom i børnehave.“

På spørgsmålet om hvad hun gjorde for at undervise dem i åndelige og moralske anliggender, svarer Antonia: „Jeg fortalte dem bibelhistorier. Før min datter kunne tale, kunne hun gengive bibelhistorier ved hjælp af gestus. Da min søn var fire år, havde han sin første oplæsningsopgave fra Bibelen ved et af vores kristne møder.“ Mange mødre som ikke har gået så meget i skole, er dygtige til at undervise deres børn.

Modstår skadelige skikke

Det er skik blandt tzotzilerne i Mexico at sælge deres døtre til ægteskab når de er 12-13 år gamle. Ofte bliver pigerne solgt til mænd som er meget ældre, og som vil have en anden eller tredje kone. Hvis manden ikke er tilfreds med pigen, kan han returnere hende og få sine penge tilbage. Da Petrona var barn, var hun ved at blive offer for denne skik. Allerede som 13-årig var hendes egen mor blevet solgt til en mand, havde født et barn og var blevet skilt! Det første barn døde, og Petronas mor blev solgt to gange til. I alt fødte hun otte børn.

Petrona ønskede ikke at få et sådant liv. Hun forklarer hvad hun gjorde for at undgå det: „Da jeg blev færdig med grundskolen, sagde jeg til min mor at jeg ikke ønskede at blive gift allerede, men gerne ville fortsætte med at gå i skole. Mor sagde at det ikke var noget hun kunne gøre noget ved, men at jeg skulle tale med min far om det.“

„Jeg vil gifte dig bort,“ sagde far. „Du kan tale spansk. Du kan læse. Det må være nok. Hvis du vil læse videre, må du selv betale for det.“

„Så det gjorde jeg,“ siger Petrona. „Jeg tjente penge til mine udgifter ved at lave broderiarbejde.“ Sådan undgik hun at blive solgt. Da Petrona blev voksen, begyndte hendes mor at studere Bibelen, og det gav moderen mod til at indprente bibelske værdinormer i Petronas yngre søstre. Hun kunne ud fra egen erfaring fortælle dem om de sørgelige følger af skikken med at sælge unge piger til ægteskab.

En anden udbredt skik er at det kun er faderen som må opdrage familiens sønner. Petrona fortæller: „Tzotzilkvinderne lærer at kvinden er ringere end manden. Mændene er meget dominerende, og de små drenge efterligner deres fædre. De siger til deres mor: ’Du kan ikke bestemme over mig. Jeg gør kun hvad far siger.’ Så det er ikke muligt for mødre at undervise deres sønner. Men nu hvor min mor har studeret Bibelen, har hun været i stand til at oplære mine brødre. De har lært ordene i Efeserbrevet 6:1, 2 udenad: ’I børn, vær lydige mod jeres forældre . . . Ær din fader og moder.’“

Mary, en mor i Nigeria, siger: „Dér hvor jeg er vokset op, er det imod kulturnormerne at en mor underviser eller irettesætter sine sønner. Men jeg ønskede ligesom Lois og Eunike — Timoteus’ mormor og mor som nævnes i Bibelen — at undervise mine børn, og jeg var fast besluttet på ikke at lade lokale skikke hindre mig i det.“ — 2 Timoteus 1:5.

Endnu en skik som ofte praktiseres i nogle lande, er kvindelig omskæring. Det kaldes også female genital mutilation (FGM), kvindelig genital lemlæstelse. Ved denne operation fjernes det meste af pigens ydre kønsorganer eller dele af dem. En kvinde der har skabt opmærksomhed omkring denne skik, er Waris Dirie, en kendt fotomodel og særlig ambassadør for FN’s befolkningsfond. I overensstemmelse med somalisk skik sørgede hendes mor for at hun som barn blev omskåret. Ifølge en rapport risikerer mellem otte og ti millioner kvinder og piger i Mellemøsten og Afrika at blive omskåret. Selv i USA er skønsmæssigt 10.000 piger i fare.

Hvorfor bliver omskæring praktiseret? Nogle mener at der er noget syndigt ved en piges ydre kønsorganer, og at de gør hende uren så hun ikke kan blive gift. Man mener også at man ved at fjerne de ydre kønsorganer værner om pigens jomfruelighed og sikrer at hun forbliver trofast mod sin mand efter at hun er blevet gift. Moderen kan pådrage sig sin mands og det lokale samfunds vrede hvis hun ikke overholder denne skik.

Men mange mødre har erkendt at der ikke er noget religiøst, lægevidenskabeligt eller hygiejnisk grundlag for at følge denne smertefulde praksis. En nigeriansk bog med titlen Repudiating Repugnant Customs afslører at adskillige mødre modigt har nægtet at lade deres døtre blive omskåret.

Ja, trods mange udfordringer er det lykkedes for mange mødre i hele verden at beskytte og oplære deres børn. Er deres bestræbelser værdsat?

[Ramme/illustration på side 5]

„Den ene undersøgelse efter den anden har vist at der ikke findes nogen effektiv udviklingsplan hvor kvinder ikke spiller en central rolle. Når kvinder er fuldt involveret, kan den gavnlige effekt ses med det samme: Familierne bliver sundere og får en bedre kost, deres indkomst og opsparing stiger, og de har flere penge til nyerhvervelser. Og det der gavner familier, gavner også lokalsamfund og, i det lange løb, hele lande.“ — FN’s generalsekretær Kofi Annan, den 8. marts 2003.

[Kildeangivelse]

UN/DPI-foto af Milton Grant

[Ramme/illustrationer på side 8]

Hun bragte ofre for vores skyld

En ung brasiliansk mand ved navn Juliano siger: „Da jeg var fem år gammel, havde min mor et job med gode muligheder. Men da min søster blev født, besluttede mor at sige op for at tage sig af os. Rådgivere på hendes job prøvede at tale hende fra det. De sagde at når hendes børn var blevet gift og var flyttet hjemmefra, ville alt hvad hun havde gjort for dem, gå tabt — at hun investerede i noget som hun ikke selv ville få noget ud af. Men jeg kan kun sige at de tog fejl. Jeg vil aldrig glemme den kærlighed hun viste os.“

[Illustrationer]

Julianos mor med sine børn; til venstre: Juliano da han var fem år

[Illustrationer på side 6]

Bishnu lærte at læse og skrive og hjalp derefter sine sønner til at få en uddannelse

[Illustrationer på side 7]

Antonias unge søn læser op fra Bibelen ved et kristent møde

[Illustrationer på side 7]

Petrona arbejder på Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico. Hendes mor, som med tiden blev et af Jehovas Vidner, underviser Petronas yngre søskende

Mødre fortjener respekt

MODERROLLEN er ofte blevet undervurderet og endda set ned på. For nogle få årtier siden begyndte nogle at tale imod at man gik hjemme for at passe sine børn — det blev nærmest betragtet som en form for kvindeundertrykkelse. Efter deres mening var det vigtigere at gøre karriere. De fleste vil nok synes at det er en yderliggående holdning, men mødre får ofte det indtryk at andre synes at husførelse og børnepasning er en andenrangsbeskæftigelse. Nogle synes endda at kvinder skal have en karriere uden for hjemmet for at udnytte deres potentiale fuldt ud.

Mange ægtemænd og børn sætter imidlertid stor pris på moderens rolle i familien. Carlo, som arbejder på Jehovas Vidners afdelingskontor i Filippinerne, siger: „Jeg er her i dag som følge af den opdragelse min mor gav mig. Min far gav os en streng opdragelse med ’kontant afregning’ hvis vi havde gjort noget forkert. Min mor, derimod, hjalp os ved at forklare tingene og ræsonnere med os. Jeg værdsætter virkelig hendes måde at undervise på.“

Peter fra Sydafrika og hans fem søskende voksede op hos deres mor, som har begrænsede skolekundskaber. Hans far havde forladt familien. Peter fortæller: „Som husassistent og portnerske tjente mor ikke særlig meget. Det var svært for hende at betale skolepenge for os alle sammen. Vi gik ofte sultne i seng. Det var en vanskelig opgave for hende blot at sørge for at vi havde tag over hovedet. Trods alle disse problemer gav hun aldrig op. Hun lærte os at vi ikke skulle sammenligne os selv med andre. Hvis ikke hun havde været så modig og pligtopfyldende, havde vi aldrig klaret os så godt i livet.“

En nigeriansk mand ved navn Ahmed siger følgende om den hjælp hans kone yder i forbindelse med opdragelsen af deres børn: „Jeg værdsætter det min kone gør. Når jeg ikke er hjemme, har jeg fuld tillid til at der bliver sørget godt for børnene. Jeg føler ikke at min kone prøver at konkurrere med mig. Tværtimod takker jeg hende og fortæller børnene at de skal respektere hende lige så meget som de respekterer mig.“

En palæstinensisk mand siger meget rosende om sin kone: „Lina har udrettet meget i forbindelse med opdragelsen af vores datter og har i høj grad bidraget til familiens åndelige tilstand. Så vidt jeg kan bedømme, skyldes det hendes religiøse overbevisning.“ Lina er et af Jehovas Vidner, og hun opdrager sin datter efter de bibelske principper.

Hvad er det for principper? Hvad er Bibelens syn på mødre? Hvordan blev de i fortiden vist ære og respekt som undervisere af deres børn?

Et ligevægtigt syn på mødre

Ved skabelsen blev kvinden tildelt en ærefuld plads i familieordningen. I Bibelens indledende bog står der: „Jehova Gud sagde videre: ’Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.’“ (1 Mosebog 2:18) Gud skabte den første kvinde, Eva, som et modstykke til Adam — en fuldkommen medhjælp. Hun skulle være med til at opfylde Guds hensigt med dem, nemlig at få børn som de skulle drage omsorg for, og at tage sig af jorden og alle dyrene på den. Hun ville også som en ven kunne give ham et intellektuelt modspil og støtte ham. Adam var lykkelig for at få denne smukke gave fra Skaberen! — 1 Mosebog 1:26-28; 2:23.

Senere gav Gud nogle retningslinjer for hvordan kvinder skulle behandles. For eksempel skulle israelitiske mødre vises ære og måtte ikke behandles med foragt. Hvis en søn ’nedkaldte ondt over sin fader og sin moder’, skulle han straffes med døden. Kristne unge blev tilskyndet til at ’være lydige mod deres forældre’. — 3 Mosebog 19:3; 20:9; Efeserne 6:1; 5 Mosebog 5:16; 27:16; Ordsprogene 30:17.

Under sin mands ledelse skulle hustruen undervise både deres døtre og deres sønner. Sønner fik påbud om ikke at ’forlade deres moders lov’. (Ordsprogene 6:20) Og kapitel 31 i Ordsprogenes Bog indeholder „den vægtige belæring som [Kong Lemuels] moder tugtede ham med“. Hun rådede klogeligt sin søn til at undgå overdreven brug af alkoholiske drikke ved at sige: „Det sømmer sig ikke for konger at drikke vin, eller for magthavere at sige: ’Hvor er de stærke drikke?’ for at de ikke skal drikke og glemme hvad der er forordnet, og fordreje retten for alle de nødstedte.“ — Ordsprogene 31:1, 4, 5.

Unge mænd som overvejer ægteskab, gør klogt i at tænke over kong Lemuels mors beskrivelse af „en dygtig hustru“. Hun sagde: „Hun er langt mere værd end koraller.“ Efter at have beskrevet hvor stor betydning en sådan hustru har for en familie, siger kongens mor: „Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ (Ordsprogene 31:10-31) Det er tydeligvis Skaberens mening at kvinder skal have en ærefuld og ansvarsfuld plads i familien.

Hustruer og mødre bliver også værdsat og respekteret inden for den kristne menighed. I Efeserbrevet 5:25 står der: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer.“ Og den unge mand Timoteus, hvis mor og mormor oplærte ham til at respektere „de hellige skrifter“, fik denne inspirerede vejledning: „Appellér . . . til ældre kvinder som til mødre.“ (2 Timoteus 3:15; 1 Timoteus 5:1, 2) En mand bør altså vise en ældre kvinde respekt som om hun var hans mor. Ja, Gud sætter virkelig kvinder højt og har tildelt dem en ærefuld plads.

Giv udtryk for din værdsættelse

En mand der er vokset op i en kultur hvor kvinder betragtes som ringere end mænd, fortæller: „Jeg fik en uddannelse som er mandsdomineret, og jeg har lagt mærke til at kvinder ofte behandles dårligt og ikke bliver vist respekt. Så jeg har måttet gøre en bevidst indsats for at betragte kvinder sådan som Skaberen betragter dem — som et modstykke eller en medhjælp, både i hjemmet og som en del af et makkerskab i forbindelse med opdragelsen af børnene. Selvom jeg har svært ved at rose min kone, erkender jeg at mine børns gode egenskaber er hendes fortjeneste.“

Ja, mødre som påtager sig deres ansvar som undervisere, kan være stolte af den opgave de har. De spiller en betydningsfuld rolle og fortjener med rette at man roser dem og fortæller dem hvor meget man værdsætter dem. Der er så meget man lærer af sin mor, blandt andet vaner som kommer en til gode gennem hele livet, og gode manerer som er af afgørende betydning for ens forhold til andre. Mange mødre giver desuden deres børn en moralsk og åndelig oplæring som kan hjælpe dem til at blive på rette kurs.