-
Hvordan Jehova leder osVagttårnet – 2000 | 15. marts
-
-
Det gælder også børnene. Når børn har nået skolealderen, forventer man at de hører efter hvad læreren siger, også selv om nogle emner ikke interesserer dem eller måske overstiger deres fatteevne. Læreren ved at hvis børnene forsøger at følge med, vil de i det mindste få noget ud af undervisningen. Er det så ikke rimeligt at børn i skolealderen også hører efter det der bliver sagt ved menighedens møder, i stedet for at de får lov til at falde i søvn så snart møderne begynder? Nogle af de dyrebare sandheder i Bibelen er ganske vist „vanskelige at forstå“. (2 Peter 3:16) Men vi bør ikke undervurdere børns evne til at lære. Det gør Gud ikke. På Bibelens tid befalede han sine unge tjenere at ’høre og lære og frygte Jehova og tage vare på at følge alle lovens ord’, hvoraf nogle uden tvivl var svære at forstå for børn. (5 Mosebog 31:12; jævnfør Tredje Mosebog 18:1-30.) Forventer Jehova mindre af børn i dag?
8. Hvad gør nogle forældre for at hjælpe deres børn til at høre efter under møderne?
8 Kristne forældre er klar over at det deres børn lærer ved møderne, er med til at dække deres åndelige behov. Derfor sørger nogle forældre for at deres børn får en lille lur før møderne, så de er vågne og indstillet på at lære når de ankommer til rigssalen. Nogle forældre har meget klogt besluttet at deres børn ikke må se fjernsyn de dage hvor der er møde, eller har sat klare grænser for hvor meget de må se. (Efeserne 5:15, 16) De sørger også for at børnene ikke distraheres under møderne, og tilskynder dem til at lytte og lære, deres alder og evner taget i betragtning. — Ordsprogene 8:32.
-
-
Hvordan Jehova leder osVagttårnet – 2000 | 15. marts
-
-
10, 11. Hvordan har nogle forældre hjulpet deres børn til at blive bedre til at høre efter, og hvilke metoder vil du anbefale?
10 Det er lettest at tillægge sig gode lyttevaner som barn. Nogle forældre har tilskyndet deres børn til at „tage notater“ under møderne — selv om de endnu ikke går i skole og hverken kan læse eller skrive. Børnene sætter en streg på et stykke papir hver gang kendte ord som „Jehova“, „Jesus“ eller „Guds rige“ nævnes. Det hjælper børnene til at lære at koncentrere sig om det der bliver sagt fra podiet.
11 Større børn har også somme tider brug for tilskyndelser til at høre efter. Da en far lagde mærke til at hans 11-årige søn sad og dagdrømte under et kristent stævne, gav han drengen en bibel og bad ham om at slå de skriftsteder op som talerne henviste til. Faderen tog notater og læste skriftstederne i den bibel som sønnen holdt. Det fik sønnen til at følge mere opmærksomt med i stævneprogrammet.
-