Arven fra Østens visdom

38. (a) Hvordan er det gået med taoismen og kungfutsianismen siden 1911? (b) Men hvordan forholder det sig stadig med disse religioners grundideer?

³⁸ Efter kejserdømmets fald i Kina i 1911 er kungfutsianismen og taoismen blevet udsat for stærk kritik og tilmed forfølgelse. Taoismen blev bragt i miskredit på grund af dens magiske og overtroiske skikke. Og kungfutsianismen er blevet stemplet som feudalistisk og anklaget for at fremme en slavementalitet der holder folk, og især kvinder, nede. Men trods denne officielle fordømmelse er grundtankerne i disse religioner så dybt forankrede i kinesernes bevidsthed at de fortsat har et stærkt greb om store dele af befolkningen.

39. Hvad siger en avis om overtroiske religiøse skikke i Kina?

³⁹ For eksempel fortalte den canadiske avis Globe and Mail i 1987, under overskriften „Religiøse riter sjældne i Beijing, men udbredte i kystområderne“, at begravelsesritualer, tempelceremonier og mange overtroiske skikke stadig er almindelige i kinesiske landdistrikter efter henved 40 år med ateistisk styre. „De fleste landsbyer har en fengshui, som regel en ældre mand der kan tyde vinden (feng) og vandet (shui) for at afgøre hvor det vil være bedst at placere forskellige ting — alt fra familiegraven til det nye hus eller stuemøblerne,“ hedder det i artiklen.

40. Hvilke religiøse skikke udøves på Taiwan?

⁴⁰ Taoismen og kungfutsianismen findes også andre steder hvor traditionel kinesisk kultur har overlevet. På Taiwan tjener en mand der hævder at nedstamme fra Chang Tao-ling, som „himmelmester“ med myndighed til at ordinere taoistpræster (Tao Shih). Den populære gudinde Matsu, der kaldes „Den Hellige Moder i Himmelen“, dyrkes som skytshelgen for øen og for sømænd og fiskere. Folk i almindelighed ofrer hovedsagelig til flodernes, bjergenes og stjernernes ånder, erhvervenes skytsguder og guderne for sundhed, lykke og rigdom.b

42. Hvordan kommer taoismen og kungfutsianismen til kort i menneskets søgen efter den sande Gud?

⁴² I kungfutsianismen og taoismen ser vi hvordan et system der bygger på menneskers visdom og ræsonnementer, uanset hvor logisk og velmenende det måtte være, ender med at komme til kort i menneskets søgen efter den sande Gud. Hvorfor? Fordi det ser bort fra et centralt element, nemlig en personlig Guds vilje og krav. Kungfutsianismen ser hen til menneskenaturen som drivkraften til at gøre det gode, og taoismen ser hen til naturen. Men det er ikke dét man bør sætte sin lid til, for det er kun at tilbede det skabte i stedet for Skaberen. — Salme 62:9; 146:3, 4; Jeremias 17:5.