Israelitterne havde frihed til at vælge

3. Hvad var det første af De Ti Bud, og hvordan valgte trofaste israelitter at adlyde det?

³ „Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Ægyptens land, af trællehuset,“ sagde Jehova til israelitterne. (5 Mosebog 5:6) I 1513 f.v.t var Israels nation mirakuløst blevet udfriet fra trældommen i Ægypten, og israelitterne havde derfor ingen grund til at tvivle på disse ord. I det første af De Ti Bud erklærede Jehova gennem sin talsmand Moses: „Du må ikke have andre guder i trods mod mig.“ (2 Mosebog 20:1, 3) På dette tidspunkt valgte Israels nation at adlyde. Folket gik villigt ind på at vise Jehova udelt hengivenhed. — 2 Mosebog 20:5; 4 Mosebog 25:11.

4. (a) Hvilket valg forelagde Moses israelitterne? (b) Hvilket valg står vi over for i dag?

⁴ Omkring 40 år senere gav Moses en anden generation af israelitter en magtfuld påmindelse om det valg de måtte træffe. Han sagde: „Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på at jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom.“ (5 Mosebog 30:19) I dag kan vi også vælge. Ja, vi kan vælge at tjene Jehova trofast med udsigt til at opnå evigt liv, eller vi kan vælge at være ulydige mod ham og tage konsekvenserne. Vi vil nu betragte to eksempler på nogle der traf vidt forskellige valg.

Hvordan man træffer det rette valg

8. Hvad indebærer det ifølge Femte Mosebog 30:20 at træffe det rette valg?

⁸ Da Moses opfordrede israelitterne til at vælge livet, pegede han på tre skridt de skulle tage. De skulle ’elske Jehova deres Gud, adlyde hans røst og holde sig til ham’. (5 Mosebog 30:20) Lad os se på hvad disse skridt indebærer, så vi kan træffe det rette valg.

9. Hvordan kan vi vise vores kærlighed til Jehova?

⁹ Vi må elske Jehova vor Gud. Vi vælger at tjene Jehova fordi vi elsker ham. Når vi giver agt på de advarende eksempler fra Israels tid, hjælper det os til at modstå alle fristelser til at begå umoralitet og afvise en levevis der kunne få os til at falde i materialismens snare. (1 Korinther 10:11; 1 Timoteus 6:6-10) Vi holder os nær til Jehova og overholder hans forordninger. (Josua 23:8; Salme 119:5, 8) Før israelitterne drog ind i det forjættede land, tilskyndede Moses dem: „Se, jeg har lært jer forordninger og lovbud, sådan som Jehova min Gud gav mig påbud om, for at I kan handle efter dem i det land I drager ind for at tage i besiddelse. Og I skal holde dem og følge dem, for det vil være tegn på visdom og forstand hos jer i de andre folkeslags øjne når de hører om alle disse forordninger.“ (5 Mosebog 4:5, 6) Tiden er nu inde til at vi skal vise vores kærlighed til Jehova ved at lade hans vilje komme først i vores liv. Der er ingen tvivl om at vi vil blive velsignet hvis vi vælger at gøre dette. — Mattæus 6:33.

10-12. Hvad kan vi lære af det der skete i Noas dage?

¹⁰ Vi må adlyde Guds røst. Noa var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) I tiden før Vandfloden var så godt som alle optaget af deres egne gøremål, og de „gav ikke agt“ på Noas advarsler. Hvordan gik det dem? „Vandfloden kom og rev dem alle bort.“ Jesus advarede om at forholdene i vore dage, under „Menneskesønnens nærværelse“, ville svare hertil. Det der skete i Noas dage, tjener som en kraftig advarsel til dem der i dag vælger at lade hånt om Guds budskab. — Mattæus 24:39.

¹¹ De der gør nar af de advarsler Gud i dag lader sine tjenere forkynde, burde indse hvad det vil føre til at ignorere advarslerne. Om sådanne spottere sagde apostelen Peter: „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ — 2 Peter 3:3-7.

¹² Dette står i skarp kontrast til det valg Noa og hans familie traf. „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark.“ At Noa gav agt på advarselen, reddede hans husstand. (Hebræerne 11:7) Lad os være hurtige til at lytte til budskabet fra Gud og lydigt give agt på det. — Jakob 1:19, 22-25.

13, 14. (a) Hvorfor er det livsvigtigt at ’holde sig til Jehova’? (b) Hvordan skal vi lade os forme af Jehova, „den som har dannet os“?

¹³ Vi må holde os til Jehova. For at ’vælge livet og blive i live’ er det ikke nok at elske Jehova og adlyde hans røst; vi må også ’holde os til Jehova’, det vil sige blive ved med at gøre hans vilje. „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle,“ sagde Jesus. (Lukas 21:19) Det valg vi træffer i denne henseende, viser hvad der bor i vores hjerte. „Lykkeligt er det menneske der altid nærer rædsel for at synde, men den der forhærder sit hjerte falder i ulykke,“ hedder det i Ordsprogene 28:14. Farao i oldtidens Ægypten var et eksempel på det der siges i den sidste del af ordsproget. Da de ti plager ramte Ægypten, forhærdede Farao sit hjerte i stedet for at frygte Gud. Jehova tvang ikke Farao til at være ulydig, men lod det være op til denne stolte hersker selv at træffe et valg. Under alle omstændigheder ville Jehovas vilje blive gennemført, sådan som apostelen Paulus siger i forbindelse med Jehovas syn på Farao: „Af netop denne grund har jeg ladet dig bestå, for at jeg i forbindelse med dig kan vise min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ — Romerne 9:17.

¹⁴ Flere hundrede år efter at Israel var blevet udfriet af Faraos hånd, skrev profeten Esajas: „Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os; ja, alle er vi et værk af din hånd.“ (Esajas 64:8) Når vi lader os forme af Jehova gennem personligt studium og ved at leve efter det vi læser i hans ord, ifører vi os lidt efter lidt den nye personlighed. Vi bliver mere ydmyge og føjelige, og det gør det nemmere for os at holde os loyalt til Jehova fordi vi oprigtigt ønsker at behage ham. — Efeserne 4:23, 24; Kolossenserne 3:8-10.