Velsignelser eller forbandelser — der er et valg!

„Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live.“ — 5 Mosebog 30:19.

1. Hvilken evne er mennesker blevet udstyret med?

JEHOVA GUD har givet sine fornuftbegavede skabninger en fri vilje. Vi er ikke skabt som robotter, men har fået den forret og det ansvar selv at træffe nogle valg. (Salme 100:3) Det første menneskepar, Adam og Eva, kunne frit vælge hvilken kurs de ville følge, men de skulle stå Gud til regnskab for de valg de traf.

2. Hvilket valg traf Adam, og hvad blev følgerne?

² Skaberen har til overmål sørget for at mennesker kan leve lykkeligt på en paradisisk jord. Hvorfor er denne hensigt endnu ikke blevet gennemført? Fordi Adam traf et forkert valg. Jehova havde givet menneskene følgende forbud: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Hvis Adam havde valgt at være lydig, ville vore første forældre være blevet velsignet. Hans ulydighed medførte døden. (1 Mosebog 3:6, 18, 19) Synd og død er siden gået i arv til alle Adams efterkommere. — Romerne 5:12.

De velsignelser der blev stillet menneskene i udsigt

3. Hvilken forsikring gav Gud om at hans hensigt med menneskene ville blive gennemført?

³ Jehova Gud tilvejebragte det der skulle til for at hans hensigt til sidst kunne blive gennemført til velsignelse for menneskene. I Eden udtalte han en profeti om at der ville fremstå et afkom, da han sagde til slangen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Senere lovede Gud at lydige mennesker ville kunne opnå velsignelser gennem dette afkom, der skulle være en af Abrahams efterkommere. — 1 Mosebog 22:15-18.

4. Hvilken ordning har Jehova truffet for at velsigne menneskene?

⁴ Det lovede afkom hvorigennem man kunne opnå velsignelser, viste sig at være Jesus Kristus. Apostelen Paulus skrev følgende om hvordan Jehova ville velsigne menneskeheden gennem Jesus: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:8) De syndige mennesker der adlyder Gud og drager nytte af Jesu Kristi genløsningsoffers værdi, vil blive velsignet. (Apostelgerninger 4:12) Vil du vælge at være lydig og opnå velsignelser? Ulydighed vil resultere i noget helt andet.

Forbandelserne

5. Hvad betyder ordet „forbandelse“?

⁵ Det modsatte af en velsignelse er en forbandelse. Ordet „forbandelse“ betyder dét at tale dårligt om nogen eller dét at nedkalde ondt over nogen. Det hebraiske ord qelalahʹ er afledt af verbalroden qalalʹ, der bogstaveligt betyder „at være (eller gøre) let“. Men når det bruges billedligt, betyder det imidlertid „at nedkalde ondt over“ eller „at behandle med foragt“. — 3 Mosebog 20:9; Ezekiel 22:7.

6. Hvad skete der for Elisa i nærheden af fortidens Betel?

⁶ Lad os betragte et dramatisk eksempel på en forbandelse der fik øjeblikkelige konsekvenser. Det var noget der skete da Guds profet Elisa var på vej fra Jeriko til Betel. Beretningen lyder: „Mens han gik op ad vejen, var der nogle smådrenge der kom ud fra byen, og de gav sig til at håne ham idet de sagde til ham: ’Gå derop, skaldepande! Gå derop, skaldepande!’ Han vendte sig da om og så dem og nedkaldte ondt over dem i Jehovas navn. Da kom der to hunbjørne ud fra skoven og sønderrev toogfyrre af børnene.“ (2 Kongebog 2:23, 24) Der siges ikke nøjagtig hvad Elisa sagde da han udtalte forbandelsen og nedkaldte ondt over de spottende børn. Men denne mundtlige forbandelse fik følger fordi den blev udtalt i Jehovas navn og af en af Guds profeter der handlede i overensstemmelse med hans vilje.

7. Hvad skete der med de børn der spottede Elisa, og hvorfor?

⁷ Hovedårsagen til at børnene spottede Elisa var tilsyneladende at han bar Elias’ letgenkendelige embedsklædning, og børnene ønskede at Elias’ efterfølger skulle forsvinde. (2 Kongebog 2:13) Elisa nedkaldte ondt over den spottende hob i Elias’ Guds navn for at bevise at han var Elias’ efterfølger og for at lære børnene og deres forældre at vise den rette respekt for Jehovas profet. Jehova viste at han anerkendte Elisa som sin profet ved at lade to hunbjørne komme ud af skoven og rive 42 af disse spottere ihjel. Jehova skred øjeblikkelig ind på grund af deres åbenlyse mangel på respekt for den meddelelseskanal han dengang benyttede på jorden.

8. Hvad indvilligede israelitterne i, og hvad kunne de se frem til?

⁸ Tidligere havde israelitterne vist en lignende mangel på respekt for Guds ordning. Der skete følgende: I 1513 f.v.t. viste Jehova sit folk Israel sin gunst ved som „på ørnevinger“ at udfri det fra trældommen i Ægypten. Kort efter svor israelitterne at ville adlyde Gud. Det er værd at bemærke at hvis de skulle erfare Guds gunst, var det bydende nødvendigt at de var lydige. Jehova sagde gennem Moses: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene, for mig tilhører hele jorden.“ Det gik hele folket ind på ved at svare: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mosebog 19:4, 5, 8; 24:3) Israelitterne hævdede at de elskede Jehova, de havde indviet sig til ham, og de havde svoret at de ville adlyde hans røst. Hvis de gjorde det, ville det medføre store velsignelser.

9, 10. Hvad foretog israelitterne sig mens Moses var på Sinaj Bjerg, og hvilke følger fik det?

⁹ Før grundprincipperne i denne aftale var blevet prentet i sten med „Guds finger“, blev det imidlertid nødvendigt med en guddommelig forbandelse. (2 Mosebog 31:18) Hvorfor nåede det så vidt? Havde israelitterne ikke ladet forstå at de ville gøre alt hvad Jehova havde sagt? Jo, i ord havde de søgt velsignelserne, men ved deres handlinger havde de valgt en kurs der gjorde at de fortjente at blive ramt af forbandelser.

¹⁰ I løbet af de 40 dage Moses opholdt sig på Sinaj Bjerg for at modtage De Ti Bud, brød israelitterne det løfte de ved en tidligere lejlighed havde givet Jehova. Beretningen lyder: „Imidlertid så folket at Moses var længe om at komme ned fra bjerget, og folket samlede sig da om Aron og sagde til ham: ’Kom, lav os en gud som kan gå foran os, for denne Moses — manden som førte os op fra Ægyptens land — ham ved vi ikke hvad der er sket med.’“ (2 Mosebog 32:1) Her har vi endnu et eksempel på en respektløs holdning over for den jordiske repræsentant Jehova benyttede til at lede sit folk. Israelitterne blev fristet til at efterligne ægypternes afgudsdyrkelse, hvilket fik frygtelige konsekvenser. På én dag faldt omkring 3000 for sværdet. — 2 Mosebog 32:2-6, 25-29.

Der udtales velsignelser og forbandelser

11. Hvad gjorde Josua da israelitterne var kommet ind i det forjættede land?

¹¹ Hen mod slutningen af Israels 40-årige vandring i ørkenen specificerede Moses de velsignelser det ville medføre hvis folket valgte at være lydigt mod Gud. Han opregnede også de forbandelser der ville ramme israelitterne hvis de valgte at være ulydige mod Jehova. (5 Mosebog 27:11–28:10) Kort efter at Israel var kommet ind i det forjættede land, gjorde Josua som Moses havde givet påbud om. Seks af Israels stammer stod ved foden af Ebals Bjerg, og de øvrige seks stammer tog opstilling foran Garizims Bjerg. Levitterne stod i dalen mellem dem. Det lader til at de stammer der stod foran Ebals Bjerg, sagde „Amen!“ til de forbandelser der blev oplæst i retning mod dem. De andre svarede tilsyneladende på de velsignelser som levitterne læste op i deres retning ved foden af Garizims Bjerg. — Josua 8:30-35.

12. Nævn nogle af de forbandelser levitterne udtalte.

¹² Forestil dig at du kan høre levitterne sige: „Forbandet er den mand som laver et udskåret eller et støbt billede — en vederstyggelighed for Jehova, noget som er fremstillet af en håndværkers hænder — og stiller det op i det skjulte. . . . Forbandet er den der behandler sin fader eller moder med foragt. . . . Forbandet er den der flytter sin næstes markskel. . . . Forbandet er den der får den blinde til at fare vild på vejen. . . . Forbandet er den der bøjer retten for en fastboende udlænding, en faderløs og en enke. . . . Forbandet er den der ligger hos sin faders hustru, for han har løftet sin faders kappeflig. . . . Forbandet er den der ligger hos noget som helst dyr. . . . Forbandet er den der ligger hos sin søster, sin faders datter eller sin moders datter. . . . Forbandet er den der ligger hos sin svigermoder. . . . Forbandet er den der slår sin næste ihjel i det skjulte. . . . Forbandet er den der tager imod bestikkelse for at slå en sjæl ihjel, når det er uskyldigt blod. . . . Forbandet er den som ikke holder denne lovs ord i hævd ved at følge dem.“ Efter hver forbandelse siger stammerne foran Ebals Bjerg: „Amen!“ — 5 Mosebog 27:15-26.

13. Hvordan vil du med egne ord beskrive nogle af de velsignelser levitterne udtalte?

¹³ Forestil dig så at du kan høre de israelitter der står foran Garizims Bjerg, svare på hver velsignelse efterhånden som levitterne siger med høj røst: „Velsignet vil du være i byen, og velsignet vil du være på marken. Velsignet vil din livsfrugt være, og din jords frugt og dit husdyrs frugt, afkommet af dit hornkvæg og tilvæksten af dit småkvæg. Velsignet vil din kurv og dit dejtrug være. Velsignet vil du være når du går ind, og velsignet vil du være når du går ud.“ — 5 Mosebog 28:3-6.

14. På hvilket grundlag ville israelitterne blive velsignet?

¹⁴ Hvad skulle der til for at få del i disse velsignelser? Beretningen lyder: „Hvis du virkelig vil adlyde Jehova din Guds røst og tage vare på at følge alle hans bud som jeg pålægger dig i dag, så vil Jehova din Gud sætte dig højt over alle jordens nationer. Og alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig, fordi du adlyder Jehova din Guds røst.“ (5 Mosebog 28:1, 2) Ja, for at opnå Guds velsignelse måtte de adlyde ham. Men hvordan forholder det sig i dag? Vil vi personligt vælge at få del i velsignelserne og livet ved fortsat at ’adlyde Jehovas røst’? — 5 Mosebog 30:19, 20.

Hvordan Gud velsigner

15. Hvilken slutning kan man drage af ordene i Femte Mosebog 28:3, og hvordan kan det hjælpe os?

¹⁵ Lad os betragte nogle af de velsignelser en israelit kunne erfare ved at adlyde Jehova. For eksempel læser vi i Femte Mosebog 28:3: „Velsignet vil du være i byen, og velsignet vil du være på marken.“ Man behøver ikke at befinde sig et bestemt sted eller være tildelt en særlig opgave for at blive velsignet af Gud. Det kan være at nogle føler at de befinder sig i en fastlåst situation, måske fordi de bor i et materielt fattigt område, eller i et land der hærges af krig. Andre længes måske efter at tjene Jehova et andet sted. Nogle kristne mænd er måske nedtrykte over ikke at være blevet udnævnt som menighedstjenere eller ældste. Nogle kristne søstre bliver til tider mismodige fordi de ikke er i stand til at være i heltidstjenesten som pionerer eller missionærer. Men alle der ’virkelig adlyder Jehovas røst og tager vare på at følge alle hans bud’, vil blive velsignet både nu og i al evighed.

16. Hvordan erfarer Jehovas organisation i dag noget der svarer til det der siges i Femte Mosebog 28:4?

¹⁶ I Femte Mosebog 28:4 siges der endvidere: „Velsignet vil din livsfrugt være, og din jords frugt og dit husdyrs frugt, afkommet af dit hornkvæg og tilvæksten af dit småkvæg.“ Når der her siges „din“, er det for at vise hvad en lydig israelit personligt ville erfare. Kan noget lignende siges om Jehovas lydige tjenere i dag? Den verdensomspændende vækst og de mange udvidelser der finder sted i Jehovas Vidners organisation, er et resultat af at Gud velsigner det ihærdige arbejde der udføres af over 5.000.000 forkyndere af den gode nyhed om Riget. (Markus 13:10) Det er tydeligt at der er mulighed for endnu større vækst, eftersom over 13.000.000 overværede fejringen af Herrens aftensmåltid i 1995. Har du del i Rigets velsignelser?

Israelitternes valg gjorde en forskel

17. Hvad skulle der til for at israelitterne blev ’indhentet’ af velsignelser eller forbandelser?

¹⁷ En lydig israelit ville blive fulgt af velsignelser overalt. Han fik dette løfte: „Alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig.“ (5 Mosebog 28:2) Der blev sagt noget lignende om forbandelserne: „Alle disse forbandelser [skal] komme over dig og indhente dig.“ (5 Mosebog 28:15) Hvis du havde levet dengang og tilhørt israelitterne, ville du så være blevet ’indhentet’ af velsignelser eller af forbandelser? Det ville afhænge af om du adlød Gud eller ej.

18. Hvordan kunne israelitterne have undgået at blive ramt af forbandelser?

¹⁸ I Femte Mosebog 28:15-68 omtales de smertelige konsekvenser af ulydighed som forbandelser. Der er i nogle tilfælde tale om præcis det modsatte af de velsignelser der ville være forbundet med at være lydig, og som er omtalt i Femte Mosebog 28:3-14. Ofte blev israelitterne ramt af forbandelser fordi de valgte at dyrke afguder. (Ezra 9:7; Jeremias 6:6-8; 44:2-6) Hvor tragisk! De kunne have undgået disse konsekvenser hvis de havde truffet det rette valg og været lydige mod Jehovas gavnlige love og principper, der tydeligt viser hvad der er godt og ondt. I dag er der mange der oplever sorg og smerte fordi de har valgt at handle i modstrid med de bibelske principper ved at praktisere falsk religion, begå kønslig umoralitet, tage stoffer, drikke for meget eller gøre andet der er forkert. Hvis vi træffer de samme dårlige valg som folk gjorde i fortidens Israel og Juda, vil det medføre Guds mishag og unødig hjertesorg. — Esajas 65:12-14.

19. Hvilke forhold herskede der da Juda og Israel valgte at adlyde Jehova?

¹⁹ Kun når israelitterne adlød Jehova, fik de utallige velsignelser og erfarede fred. Vi læser for eksempel følgende om kong Salomons dage: „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandskornene der er ved havet. De spiste og drak og frydede sig. . . . Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kongebog 4:20-25) Selv på kong Davids tid, en tid præget af stærk modstand fra Guds fjender, mærkede folket Jehovas støtte og velsignelse når det valgte at adlyde sandhedens Gud. — 2 Samuel 7:28, 29; 8:1-15.

20. Hvad har Gud tillid til hvad angår menneskene?

²⁰ Vil du adlyde Gud, eller vil du være ulydig mod ham? Israelitterne havde et valg. Vi har ganske vist alle arvet syndige tilbøjeligheder fra Adam, men vi har også fået den gave at vi frit kan vælge hvad vi vil. På trods af Satan, den onde verden og vor egen ufuldkommenhed, kan vi træffe det rette valg. Desuden har Skaberen tillid til at der, trods alle prøvelser og fristelser, vil være nogle der træffer det rette valg, ikke blot i ord, men også i gerning. (1 Peter 5:8-10) Vil du være blandt dem?

21. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?

²¹ Den følgende artikel vil sætte os i stand til at vurdere vor indstilling og vore gerninger i lyset af eksempler fra fortiden. Lad os hver især med taknemmelighed reagere positivt på de ord Gud har talt gennem Moses: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live.“ — 5 Mosebog 30:19.

Velsignelser eller forbandelser — eksempler for os i dag

„Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Korinther 10:11.

1. Hvordan bør vi undersøge os selv, ligesom man undersøger et redskab?

UNDER et lag maling kan rust begynde at tære et redskab som er fremstillet af jern. Men der går måske et stykke tid før rusten bliver synlig. På samme måde kan ens indstilling og ønsker begynde at præge ens hjerte i uheldig retning længe før det får alvorlige konsekvenser eller bemærkes af andre. Ligesom vi klogeligt undersøger redskaber for rust, vil dét at undersøge og ’vedligeholde’ vort hjerte hjælpe os til at bevare vor kristne uangribelighed. Eller sagt med andre ord: Vi kan erfare Guds velsignelse og undgå hans forbandelse. Nogle tænker måske at de velsignelser og forbandelser der blev forelagt israelitterne, ikke har nogen særlig betydning for os der lever ved afslutningen på tingenes ordning. (Josua 8:34, 35; Mattæus 13:49, 50; 24:3) Men det har de. Vi kan lære meget af de advarende eksempler vi finder i Israels historie, og som vi kan læse om i Første Korintherbrev, kapitel 10.

2. Hvad læser vi i Første Korintherbrev 10:5, 6 om Israels erfaringer i ørkenen?

² Apostelen Paulus sammenligner israelitterne under Moses med de kristne under Kristus. (1 Korinther 10:1-4) Israelitterne kunne være kommet ind i det forjættede land, men „de fleste af dem godkendte Gud ikke; de blev jo fældet i ørkenen“. Paulus sagde derfor til sine medkristne: „Men disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som de begærede det.“ (1 Korinther 10:5, 6) Et begær opdyrkes i hjertet, så vi må tage ved lære af de advarende eksempler Paulus omtaler.

En advarsel mod afgudsdyrkelse

3. Hvordan syndede israelitterne i forbindelse med guldkalven?

³ Paulus’ første advarsel lyder: „Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’“ (1 Korinther 10:7) Dette advarende eksempel henviser til det der skete da israelitterne efterlignede ægypterne og fremstillede et afgudsbillede i form af en guldkalv. (2 Mosebog, kapitel 32) Disciplen Stefanus pegede på det egentlige problem da han sagde: „Ham [Guds repræsentant Moses] ville vore forfædre ikke være lydige imod, men de skubbede ham bort, og i deres hjerter vendte de tilbage til Ægypten idet de sagde til Aron: ’Lav os guder som vil gå foran os. For denne Moses, der førte os ud af Ægyptens land, ham ved vi ikke hvad der er sket med.’ De lavede så en kalv i de dage og bragte et slagtoffer til afguden og begyndte at glæde sig over deres hænders værk.“ (Apostelgerninger 7:39-41) Det er værd at bemærke at denne afgudsdyrkelse skyldtes at de egensindige israelitter fyldte hjertet med forkerte ønsker. „De lavede så en kalv . . . og bragte et slagtoffer til afguden.“ Desuden ’begyndte de at glæde sig over deres hænders værk’. Der var musik, sang og dans, og man spiste og drak. Afgudsdyrkelsen var tillokkende og underholdende.

4, 5. Hvilke former for afgudsdyrkelse må vi undgå?

⁴ Satans verden, det modbilledlige Ægypten, tilbeder faktisk underholdning. (1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 11:8) Den forguder skuespillere, sangere og sportsstjerner, og forherliger deres dans, deres musik og deres opfattelse af hvad det vil sige at more sig. Mange er blevet fristet til at lade sig fuldstændig opsluge af adspredelser, samtidig med at de hævder at tilbede Jehova. Når en kristen må retledes for en uret adfærd, kan hans svækkede åndelige tilstand ofte spores tilbage til indtagelse af alkoholiske drikke og deltagelse i dans og hæmningsløs underholdning der grænser til afgudsdyrkelse. (2 Mosebog 32:5, 6, 17, 18) Nogle former for adspredelse er gode og forfriskende. Ikke desto mindre appellerer det meste af denne verdens musik og dans og de fleste biograf- og videofilm til fordærvede kødelige ønsker.

⁵ Sande kristne bukker ikke under for afgudsdyrkelse. (2 Korinther 6:16; 1 Johannes 5:21) Vi må hver især omhyggeligt undgå at blive forfaldne til afguderisk underholdning. Hvis vi er helt opslugt af at more os på samme måde som man gør i verden, er der nemlig stor risiko for at vi lider skade. Hvis vi udsætter os selv for en verdslig påvirkning, kan skadelige ønsker og holdninger næsten umærkeligt snige sig ind i vort hjerte og sind. Hvis ikke sådanne holdninger ændres, kan det til sidst resultere i at man bliver „fældet i ørkenen“, Satans verden.

6. Hvad vil det være godt at gøre i forbindelse med underholdning?

⁶ „Den trofaste og kloge træl“ siger i virkeligheden det samme som Moses sagde da israelitterne havde lavet guldkalven: „Hvem er for Jehova? Kom hen til mig!“ Det kan redde vort liv at vise at vi helt og fuldt går ind for den sande tilbedelse. Den stamme Moses tilhørte, Levis stamme, greb uden tøven ind for at fjerne den fordærvende indflydelse. (Mattæus 24:45-47; 2 Mosebog 32:26-28) Vær derfor omhyggelig i dit valg af underholdning, musik, videofilm og lignende. Hvis det på nogen måde er fordærvet, så stil dig på Jehovas side. Bed Jehova om hjælp til at foretage de nødvendige forandringer i dit valg af underholdning og musik, og destruér det der kan skade dig åndeligt, ligesom Moses ødelagde guldkalven. — 2 Mosebog 32:20; 5 Mosebog 9:21.

7. Hvordan kan vi beskytte det symbolske hjerte?

⁷ Hvordan kan vi modvirke at vort hjerte „ruster“? Ved flittigt at studere Guds ord og lade det vi lærer, bundfælde sig i vort sind og hjerte. (Romerne 12:1, 2) Vi bør naturligvis fast overvære de kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Hvis vi passivt overværer møderne, kan det sammenlignes med dét at male en rustplet over. Det kan måske få os til at tage os kønnere ud, men det afhjælper ikke det egentlige problem. Ved at forberede os til møderne, deltage i dem og grunde over det vi lærer, gør vi en bevidst indsats for at fjerne alt hvad der kan virke tærende i vort symbolske hjertes afkroge. Det vil hjælpe os til at leve efter Guds ord, og det vil styrke os til at udholde trosprøver og blive „hele i enhver henseende“. — Jakob 1:3, 4; Ordsprogene 15:28.

En advarsel mod utugt

8-10. (a) Hvilket advarende eksempel omtales i Første Korintherbrev 10:8? (b) Hvordan kan Jesu ord i Mattæus 5:27, 28 hjælpe os?

⁸ I Paulus’ næste eksempel får vi følgende vejledning: „Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“a (1 Korinther 10:8) Apostelen henviser her til det tidspunkt hvor israelitterne bøjede sig for falske guder og ’bedrev utugt med Moabs døtre’. (4 Mosebog 25:1-9) Kønslig umoralitet er dødsensfarlig! Hvis ikke man griber ind over for umoralske tanker og ønsker, kan det sammenlignes med at man lader sit hjerte „ruste“. Jesus sagde: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ — Mattæus 5:27, 28.

⁹ At det er sådan det går når man ’ser på en kvinde for at begære hende’, bekræftes af det der skete da ulydige engle før Vandfloden på Noas tid undlod at afvise fordærvede tanker. (1 Mosebog 6:1, 2) Det er også værd at huske at en af de mest tragiske begivenheder i kong Davids tilværelse skyldtes at han med et uret motiv blev ved med at se på en kvinde. (2 Samuel 11:1-4) Den retfærdige Job, der var en gift mand, havde derimod ’sluttet en pagt med sine øjne så han ikke ville fæste sit blik på en jomfru’, hvilket hjalp ham til at undgå umoralitet og til at bevare sin uangribelighed. (Job 31:1-3, 6-11) Øjnene kan sammenlignes med hjertets vinduer. Der er meget dårligt der har sit udspring i et fordærvet hjerte. — Markus 7:20-23.

¹⁰ Hvis vi lever efter Jesu ord, vil vi ikke lade forkerte tanker få frit løb ved at se pornografi eller nære umoralske tanker om en medkristen, en kollega eller nogen anden. Rust fjernes ikke fra metal ved blot at børste det sted der er angrebet. Det er heller ikke nok at man halvhjertet prøver at ’børste’ umoralske tanker og tendenser bort, som om det var noget uvæsentligt. Gør alt hvad der skal til for at fjerne umoralske tilbøjeligheder. (Jævnfør Mattæus 5:29, 30.) Paulus giver sine trosfæller følgende tilskyndelse: „I skal . . . gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse. På grund af disse ting kommer Guds vrede.“ Ja, kønslig umoralitet er noget af det der medfører „Guds vrede“ eller forbandelse. Vi må derfor ’gøre vore lemmer døde’ hvad angår disse ting. — Kolossenserne 3:5, 6.

En advarsel mod oprørske beklagelser

11, 12. (a) Hvilken advarsel finder vi i Første Korintherbrev 10:9, og hvilken begivenhed henvises der til? (b) Hvordan bør Paulus’ advarsel berøre os?

¹¹ Paulus giver dernæst følgende advarsel: „Lad os heller ikke sætte Jehova på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve, og de blev dræbt af slangerne.“ (1 Korinther 10:9) Da israelitterne under deres ørkenvandring passerede nær grænsen til Edom, „gav [folket] sig til at tale imod Gud og imod Moses og sagde: ’Hvorfor har I ført os op fra Ægypten for at vi skal dø i ørkenen? Her er jo intet brød og intet vand, og vores sjæl ledes ved dette elendige brød,’“ den manna Gud mirakuløst havde tilvejebragt. (4 Mosebog 21:4, 5) Tænk engang! Israelitterne „gav sig til at tale imod Gud“ ved at kalde det Jehova tilvejebragte for ’elendigt’.

¹² Med deres beklagelser satte israelitterne Jehovas tålmodighed på prøve. De undgik ikke straffen, for Jehova sendte giftslanger iblandt dem, og mange døde af slangebid. Efter at folket havde ændret sind og Moses var gået i forbøn for det, blev plagen bragt til ophør. (4 Mosebog 21:6-9) Vi bør betragte denne hændelse som en advarsel mod at have en oprørsk og klagende indstilling, især over for Gud og hans teokratiske ordning.

En advarsel mod at knurre

13. Hvad bliver vi advaret imod i Første Korintherbrev 10:10, og hvilket oprør tænkte Paulus på?

¹³ Paulus henviser til et sidste eksempel fra israelitternes ørkenvandring med ordene: „I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ (1 Korinther 10:10) Det førte til oprør da Kora, Datan, Abiram og deres tilhængere optrådte uteokratisk og betvivlede Moses’ og Arons myndighed. (4 Mosebog 16:1-3) Da oprørerne var blevet udslettet, begyndte israelitterne at knurre. Det skyldtes at de mente at dommen over oprørerne var uretfærdig. I Fjerde Mosebog 16:41 læser vi: „Den følgende dag gav hele forsamlingen af Israels sønner sig til at knurre mod Moses og Aron, idet den sagde: ’Det er jer der har bragt død over Jehovas folk.’“ Som følge af at israelitterne kritiserede den måde retten blev håndhævet på ved denne lejlighed, omkom 14.700 under en plage fra Gud. — 4 Mosebog 16:49.

14, 15. (a) Hvilken synd begik de „ugudelige“ der sneg sig ind i menigheden? (b) Hvad kan vi lære af Koras eksempel?

¹⁴ I det første århundrede havde nogle „ugudelige“ mennesker sneget sig ind i den kristne menighed, hvor de fremførte falsk lære og knurrede mod deres brødre. Det var nogle der ’lod hånt om herredømme og spottede sådanne som var herlige’, nemlig de salvede mænd der havde fået betroet det hverv at føre åndeligt tilsyn med menigheden. Disciplen Judas sagde endvidere om de ugudelige frafaldne: „Det er dem der knurrer, dem der klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker.“ (Judas 3, 4, 8, 16) I dag er der nogle som begynder at knurre fordi de tillader en åndeligt tærende indstilling at udvikle sig i deres hjerte. De fokuserer ofte på de ufuldkommenheder der findes hos dem der har tilsynshverv i menigheden, og begynder at knurre mod dem. Deres knurren og klagen udvikler sig undertiden til kritik af ’den trofaste træls’ publikationer.

¹⁵ Det er helt i orden at man i al oprigtighed stiller spørgsmål om bibelske emner. Men det er noget ganske andet hvis man udvikler en negativ indstilling der kommer til udtryk i kritiske diskussioner i en nær vennekreds. Man gør klogt i at spørge sig selv: ’Hvad vil det her sandsynligvis føre til? Vil det ikke være langt bedre at holde op med at knurre og ydmygt bede om visdom?’ (Jakob 1:5-8; Judas 17-21) Kora og hans tilhængere, der gjorde oprør mod Moses’ og Arons myndighed, har måske været så overbeviste om at deres holdning var velbegrundet at de glemte at ransage deres motiver. Det viste sig at de tog fuldstændig fejl. Det samme gjorde de israelitter der knurrede over at Kora og de andre oprørere blev udslettet. Vi gør derfor klogt i at ransage vore motiver, holde op med at knurre og klage, og lade Jehova lutre os. — Salme 17:1-3.

Tag ved lære, og bliv velsignet

16. Hvad er hovedtanken i den vejledning der bliver givet i Første Korintherbrev 10:11, 12?

¹⁶ Under guddommelig inspiration slutter Paulus rækken af advarende budskaber med opfordringen: „Men disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet. Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:11, 12) Lad os aldrig tage vort gode tilhørsforhold til den kristne menighed for givet.

17. Hvad bør vi gøre hvis vi opdager et forkert motiv hos os selv?

¹⁷ Ligesom jern har en tendens til at ruste, har vi som Adams efterkommere arvet en tilbøjelighed til at gøre det onde. (1 Mosebog 8:21; Romerne 5:12) Vi bør derfor ikke blive modløse hvis vi opdager et uret motiv hos os selv. Lad os i stedet gøre en bevidst indsats for at rette det forkerte. Når jern udsættes for fugtig luft eller ætsende påvirkning, sætter det fart i tæringen. Vi må derfor undgå den „luft“ der findes i Satans verden, med dens skændige underholdning, udbredte umoralitet og negative indstilling. — Efeserne 2:1, 2.

18. Hvad har Jehova gjort i forbindelse med menneskenes forkerte tilbøjeligheder?

¹⁸ Jehova har gjort det muligt for os at modvirke de forkerte tilbøjeligheder vi har arvet. Han har ofret sin enestefødte søn sådan at de der tror på ham kan opnå evigt liv. (Johannes 3:16) Hvis vi følger lige i Jesu fodspor og søger at opdyrke en personlighed som hans, vil vi være til velsignelse for andre. (1 Peter 2:21) Så vil vi ikke erfare forbandelser men velsignelser fra Gud.

19. Hvad kan vi lære af de bibelske eksempler?

¹⁹ Vi der lever i dag, er lige så tilbøjelige til at fejle som israelitterne i fortiden, men i dag har vi hele Guds ord til at vejlede os. Heri lærer vi om hvordan Jehova har taget sig af menneskene samt om hans egenskaber som de kom til udtryk i Jesus, „[Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebræerne 1:1-3; Johannes 14:9, 10) Gennem bøn og flittigt studium af Bibelen kan vi tilegne os „Kristi sind“. (1 Korinther 2:16) Når vi udsættes for fristelser og andre trosprøver, vil det gavne os at tænke på bibelske eksempler fra fortiden og især det store eksempel Jesus Kristus satte. Hvis vi gør det, vil vi ikke blive ramt af Guds forbandelser, men mærke Jehovas gunst og velsignelse både nu og for evigt.