Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er dine kostvaner livsfarlige?
    Vågn op! – 1997 | 22. juni
    • Kolesterol

      Kolesterol er en hvid, voksagtig substans som er livsnødvendig. Det findes i alle dyrs og menneskers celler. Kolesterol produceres i leveren, og det findes også i forskellig grad i de fødevarer vi spiser. Det føres med blodet rundt til kroppens celler i molekyler kaldet lipoproteiner som består af kolesterol, fedtstoffer og proteiner. De to typer lipoproteiner som er blodets vigtigste kolesterolbærere, er LDL (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein).

      LDL er rig på kolesterol. Mens denne proteintype cirkulerer i blodbanen, bliver den optaget i cellerne gennem LDL-receptorer på cellevæggene, nedbrudt og derefter udnyttet af cellen. De fleste af kroppens celler har sådanne receptorer som optager en del LDL. Det er imidlertid i leveren at 70 procent af LDL fjernes fra blodet ved hjælp af LDL-receptorer.

      HDL er derimod ’kolesterolhungrende’ molekyler. I blodbanen opsamler disse lipoproteiner overskydende kolesterol og transporterer det til leveren, hvor det nedbrydes og udskilles af kroppen. Menneskelegemet er således på forunderlig vis skabt til at bruge det kolesterol det har brug for, og kassere resten.

      Problemet opstår når LDL-koncentrationen i blodet er for høj. Dette øger muligheden for at der sker en aflejring af plak i arterievæggenes indre lag. Med tiden kan plakken gradvis forsnævre arterierne så der ikke kommer tilstrækkeligt iltbærende blod til hjertet. Denne tilstand kaldes aterosklerose, eller åreforkalkning. Det er en langvarig proces som kan strække sig over flere årtier før mærkbare symptomer viser sig. Et af symptomerne er angina pectoris, eller smerter i brystet, som Joe oplevede.

      Hvis en kranspulsåre er helt blokeret, hvilket ofte skyldes en blodprop, vil den del af hjertet som arterien plejer at forsyne med blod, dø. Dette udløser en pludselig, ofte dødelig hjertemuskelinfarkt — bedre kendt som et hjerteanfald. Selv en delvis blokering af en kranspulsåre kan føre til at en del af muskelvævet dør, somme tider endda uden at patienten føler udtalt fysisk ubehag. Tilstoppede arterier i andre dele af kroppen kan forårsage hjerneblødning, koldbrand i benene og nyresvigt.

      Det er ikke så mærkeligt at LDL kaldes „det onde kolesterol“, og at HDL kaldes „det gode kolesterol“. Hvis prøver viser at koncentrationen af LDL er høj, eller at HDL er lav, er risikoen for hjertesygdomme stor.a En almindelig blodprøve vil ofte vise om man befinder sig i risikogruppen længe før man mærker tydelige symptomer såsom angina pectoris. Det er derfor vigtigt at man holder blodets kolesterolindhold på et lavt niveau. Vi vil nu undersøge hvordan kosten påvirker dette.

  • Er dine kostvaner livsfarlige?
    Vågn op! – 1997 | 22. juni
    • a Kolesterol angives i milligram pr. deciliter. Et ønskeligt totalt kolesterolindhold — summen af LDL, HDL og kolesterol i andre lipoproteiner i blodet — er på under 200 milligram pr. deciliter. Det anbefales at have en HDL-koncentration på 45 milligram pr. deciliter eller mere.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del