KORAZIN
(Koʹrazin).
En af de byer som Jesus revsede, og som lå ved den nordlige ende af Galilæas Sø. (Mt 11:21; BILLEDE, bd. 2, s. 739) Den identificeres almindeligvis med Khirbet Kerazeh (Korazim), der ligger blot 3 km nordnordvest for det sted hvor det gamle Kapernaum formodes at have ligget (Mt 11:23), den by som Jesus i over to år sandsynligvis brugte som udgangspunkt for sin store virksomhed i Galilæa. Jesus udtalte et „ve“ over Korazins jødiske befolkning, som på den tid var vidne til „kraftige gerninger“ der ville have fået endog hedningerne i Tyrus og Zidon til at ændre sind, hvorimod Korazins befolkning ikke reagerede på Jesu budskab. Da Jesus senere, under sin virksomhed i Judæa, i efteråret 32 udsendte de 70 disciple, nævnte han igen Korazins hårdnakkethed, åbenbart for med et eksempel at vise hvordan disciplene billedligt talt skulle ’tørre støvet af deres fødder’ i de byer hvor man ikke tog imod dem. — Lu 10:10-16.