-
Frafald — vejen til Gud spærretMenneskets søgen efter Gud
-
-
Forfølgelsen af albigenserne
36, 37. (a) Hvem var albigenserne, og hvad troede de? (b) Hvordan blev albigenserne undertrykt?
36 I det 12. århundrede opstod der også en anden bevægelse i Sydfrankrig. Det var albigenserne (også kendt som katharerne), der blev kaldt således efter byen Albi, hvor de havde mange tilhængere. De havde deres egen præsteklasse, som levede i cølibat og som de troende måtte hilse ærbødigt på. De troede at Jesus talte billedligt da han sagde om brødet under nadveren: „Dette er mit legeme.“ (Mattæus 26:26, DA) De forkastede læren om treenigheden, jomfrufødselen, helvede og skærsilden. Dermed skabte de tvivl om romerkirkens lære. Pave Innocens III gav instrukser om at albigenserne skulle forfølges. „Om nødvendigt,“ sagde han, „kan I . . . undertrykke dem med sværdet.“
37 Der blev indledt et korstog mod „kætterne“, og de katolske korsfarere massakrerede 20.000 mænd, kvinder og børn i Béziers i Frankrig. Efter store blodsudgydelser blev der fred i 1229 med nederlag for albigenserne. Kirkemødet i Narbonne „forbød . . . lægmænd at eje nogen del af Bibelen“. For den katolske kirke var problemets virkelige årsag tydeligvis at Bibelen fandtes på folkets sprog.
38. Hvad var inkvisitionen, og hvordan virkede den?
38 Det næste skridt kirken tog, var at oprette inkvisitionen, en domstol der skulle sætte en stopper for kætteriet. Folk var allerede besat af en intolerancens ånd. Overtroiske som de var, var de mere end villige til at lynche og myrde „kættere“. Forholdene i det 13. århundrede var en udmærket grobund for kirkeligt magtmisbrug. Men „kættere, som var blevet dømt af kirken, skulle overgives til ’lovens arm’ — d.v.s. til de lokale myndigheder — og brændes til døde.“ (Troens Tidsalder) Ved at overlade selve henrettelserne til de verdslige myndigheder, mente kirken at kunne holde sig fri for blodskyld. Inkvisitionen indledte en tid med religionsforfølgelse som førte til mishandling, angiveri, mord, ran, tortur og en langsom død for tusinder som vovede at tro noget andet end kirken. Friheden til at give udtryk for religiøse opfattelser blev kvalt.
-
-
Frafald — vejen til Gud spærretMenneskets søgen efter Gud
-
-
[Illustrationer på side 283]
Dominikanermunken Tomás de Torquemada ledede den grusomme spanske inkvisition, der fremtvang bekendelser ved hjælp af tortur
-