-
Sandheden om jul, påske, fastelavn og andre højtiderVågn op! – 1993 | 22. november
-
-
Fastelavn — en hedensk frugtbarhedsfest
Midtvejs mellem jul og påske er det i Danmark skik at fejre fastelavn. I Illustreret Konversations Leksikon siges der om fastelavn: „Fastelavn er oprindelig ingen kristelig Fest, men som flere af Skikkene viser, en hedensk Vaarfest.“
At fastelavn er en hedensk fest kommer også frem i Troels-Lunds værk Dagligt Liv i Norden: „Alt dette faar et eget Skær, naar det erindres, at det allerede ved den hedenske, romerske Fest, Lupercalierne, der ligeledes fejredes i Februar Maaned, var Skik, at Kvinder lod sig piske af Mænd i den Tro, at deres Frugtbarhed herved befordredes.“
Kristian Jensen forklarer i bogen Højtider og fester om skikken med at ’slå katten af tønden’: „Vores ’Slå katten af tønden’ er jo en fredelig foreteelse med en tøjkat el.l. Der har oprindelig været en kat — en levende kat — i tønden. Katten kendes helt tilbage i det 4. århundrede i græsk-jødisk-egyptisk magi som et trolddomsvæsen. I den danske folketro kendes katten som et mistænkeligt dyr, der går heksens ærinde. Der har bag denne efter vor opfattelse brutale skik ligget dyb alvor, man har ønsket at beskytte sig selv og sin ejendom mod sygdom og ulykke og fremme væksten på markerne.“
-
-
Sandheden om jul, påske, fastelavn og andre højtiderVågn op! – 1993 | 22. november
-
-
[Ramme på side 14]
Fastelavns hedenske rødder
Fastelavn: „Fra en [hedensk vårfest] stammer Skikken med Fastelavns-Riset, som har holdt sig til vore Dage. Kvinder, Dyr, Træer skal vækkes til Frugtbarhed ved Slag af Livskvisten. Hermed hænger det sammen, at Fastelavns-Riset oprindelig kun brugtes paa unge, barnløse Hustruer.“ — Illustreret Konversations Leksikon.
Fastelavnsboller: „Der kan . . . næppe være Tvivl om, at spisning af varme, fede Boller med varm Mælk til en Gang har haft sacramental Betydning, og at Formaalet har været derved at hjælpe til Frugtbarhedens Fremme.“ — Nordisk bondereligion.
Maskerede optog: „Maskerne og forklædningen har deres praktiske betydning under karnevallets løssluppenhed. Men deres ophav er mere respektindgydende. I det gamle Rom skulle de mænd, der trakterede med livskvisten [et frugtbarhedsritual], være forklædt i bukkehuder.“ — Berlingske Tidende.
-