2. (a) Hvilke problemer behandler Paulus i Romerbrevet? (b) Hvad fastslår han i dette brev?

² Paulus, der bruger Tertius som sekretær, fremsætter stærke argumenter og anfører et forbløffende antal citater fra De Hebraiske Skrifter, og dette gør hans brev til romerne til en af de mest magtfulde bøger i De Kristne Græske Skrifter.

„Hvad særligt har da jøden?“ Meget, for jøderne har fået Guds hellige udsagn betroet. Alligevel er ’såvel jøder som grækere alle under synd’, og ingen er „retfærdig“ i Guds øjne. Som bevis for dette anfører Paulus syv citater fra De Hebraiske Skrifter. (Rom. 3:1, 9-18; Sl. 14:1-3; 5:9; 140:3; 10:7; Ordsp. 1:16; Es. 59:7, 8; Sl. 36:1)

Gud kalder ikke blot sine sønner „blandt jøderne men også blandt nationerne“, som Hoseas længe forinden havde forudsagt. (Hos. 2:23)

18. (a) Hvilke andre citater anfører Paulus for at vise at Gud godkender ikkejøder? (b) Hvordan drager Paulus selv nytte af Guds ufortjente godhed?

¹⁸ Apostelen skriver: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring,“ og han anfører yderligere fire citater fra De Hebraiske Skrifter som endeligt bevis for at de inspirerede profeter længe forinden havde forudsagt at Guds løfter ville komme til at omfatte de ikkejødiske nationer. (Rom. 15:4, 9-12; Sl. 18:49; 5 Mos. 32:43; Sl. 117:1; Es. 11:1, 10)

23. Hvordan understreger Paulus betydningen af at forkynde offentligt, og hvilket eksempel sætter han med hensyn til at forberede sig til tjenesten?

²³ Paulus understreger betydningen af at forkynde offentligt. Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse. „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ For at dette kan ske, må der sendes nogle ud som „forkynder godt nyt om gode ting“. Vi kan være lykkelige hvis vi er blandt disse forkyndere hvis udsagn nu er kommet ud „til den beboede jords fjerneste egne“! (10:13, 15, 18) Og måtte vi, som en forberedelse til denne forkyndergerning, stræbe efter at blive lige så kendt med de inspirerede skrifter som Paulus var, for i denne ene passage (10:11-21) bringer han det ene citat efter det andet fra De Hebraiske Skrifter. (Es. 28:16; Joel 2:32; Es. 52:7; 53:1; Sl. 19:4; 5 Mos. 32:21; Es. 65:1, 2) Han kunne i sandhed sige: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Rom. 15:4.