-
Bibelen er levende selv på et dødt sprogVagttårnet – 2009 | 1. april
-
-
De ældste latinske oversættelser
Latin var det første sprog der blev talt i Rom. Da apostelen Paulus skrev til de kristne i denne by, skrev han imidlertid på græsk.a Det var ikke noget problem, for de fleste i byen talte begge sprog. Det hed sig at Rom var ved at blive græsk fordi mange af indbyggerne kom fra de græsktalende dele af Lilleasien. I Romerriget var det forskelligt fra region til region hvilket sprog der blev talt, men efterhånden som dette rige voksede, fik latin stadig større betydning. Derfor begyndte man at oversætte De Hellige Skrifter fra græsk til latin. Det lader til at det skete i Nordafrika i det andet århundrede e.v.t.
Disse oversatte tekster kendes under navnet Vetus Latina, eller de gammellatinske oversættelser. I dag findes der ikke noget gammelt manuskript der indeholder en komplet latinsk oversættelse af Bibelen. At Vetus Latina ikke var et enkelt sammenhængende værk, synes at fremgå af de dele der har overlevet, og de dele oldtidens skribenter har citeret fra. Vetus Latina blev åbenbart oversat af adskillige oversættere på forskellige tidspunkter og steder. Derfor er det ikke et enkelt værk, men rettere en samling af oversættelser fra græsk.
Det at enkeltpersoner selv tog initiativ til at oversætte dele af Bibelen til latin, skabte nogen forvirring. I slutningen af det fjerde århundrede e.v.t. havde kirkefaderen Augustin den opfattelse at „hvem som helst der fik fingrene i et græsk manuskript, og som troede at han havde kendskab til begge sprog, uanset hvor begrænset det end var, dristede sig til at oversætte“ til latin. Augustin og flere andre mente at der var alt for mange oversættelser i cirkulation, og de satte spørgsmålstegn ved deres nøjagtighed.
-
-
Bibelen er levende selv på et dødt sprogVagttårnet – 2009 | 1. april
-
-
[Ramme på side 21]
GENGIVELSER DER ER GÅET OVER I HISTORIEN
Vetus Latina, der blev oversat fra græsk, indeholdt mange gengivelser der er gået over i historien. En af disse var oversættelsen af det græske ord diathēʹkē, „pagt“, til testamentum, eller „testamente“. (2 Korinther 3:14) Som et resultat af denne gengivelse foretrækker mange i dag at omtale De Hebraiske og De Græske Skrifter som henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente.
-