EN HEBRAISK UDGAVE AF “DET NYE TESTAMENTE”

Hutter trykte også De Kristne Græske Skrifter, eller Det Nye Testamente, som det almindeligvis kaldes, med teksten på 12 sprog. Denne udgave udkom i Nürnberg i 1599 og bliver ofte kaldt Nürnbergpolyglotten. Hutter ville gerne have en hebraisk oversættelse af De Kristne Græske Skrifter med. Men han sagde at selv hvis han “havde været villig til at betale en formue” for en sådan oversættelse, ville hans søgen have været forgæves.b Derfor besluttede han at han selv ville oversætte Det Nye Testamente fra græsk til hebraisk. Fordi Hutter udelukkende fokuserede på den opgave, kunne han færdiggøre hele oversættelsen på kun et år!

Hvor god var Hutters hebraiske oversættelse af Det Nye Testamente? En anerkendt hebraiskkyndig fra det 19. århundrede, Franz Delitzsch, skrev: “Hans hebraiske oversættelse vidner om en forståelse af sproget som er sjælden blandt kristne, og den er stadig værd at rådføre sig med, for gang på gang har han været yderst heldig med at vælge det helt rette udtryk.”

STADIG STOR BETYDNING

Hutter blev ikke rig af sit oversættelsesarbejde; hans bibler solgte tilsyneladende ikke særligt godt. Ikke desto mindre har hans arbejde haft en vigtig og blivende indflydelse. For eksempel blev hans hebraiske udgave af Det Nye Testamente revideret og genoptrykt i 1661 af William Robertson og igen i 1798 af Richard Caddick. Da Hutter oversatte fra den græske grundtekst, gengav han meget passende titlerne Kyʹrios (Herre) og Theosʹ (Gud) med “Jehova” (יהוה, JHWH) de steder hvor teksten er et citat fra Det Gamle Testamente, eller når han mente at det henviste til Jehova. Dét er interessant, for selvom mange oversættelser af Det Nye Testamente ikke bruger Guds personlige navn, taler Hutters oversættelse for at man genindsætter navnet der.

Næste gang du ser Guds navn, Jehova, i De Kristne Græske Skrifter eller i en fodnote til studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen, så tænk på Elias Hutter og hans interessante hebraiske bibler.