7. (a) Hvordan viser Bibelen at det var almindeligt at tale koinégræsk på Jesu og apostlenes tid? (b) Hvorfor var koinégræsk som skabt til at tjene Guds hensigt i forbindelse med udbredelsen af hans ord?

⁷ På Jesu og apostlenes tid var koinégræsk det internationale sprog i Romerriget. Bibelen vidner selv om dette. Da Jesus blev naglet til pælen var det nødvendigt at inskriptionen over hans hoved ikke blot blev skrevet på hebraisk, jødernes sprog, men også på latin, landets officielle sprog, og på græsk, der blev talt næsten lige så hyppigt i Jerusalems gader som i Rom, Alexandria og selv Athen. (Joh. 19:19, 20; Apg. 6:1) Apostelgerninger 9:29 viser at Paulus i Jerusalem forkyndte den gode nyhed for græsktalende jøder. Koinégræsk var på den tid et dynamisk, levende og veludviklet sprog — det var som skabt til at tjene Jehovas ophøjede hensigt i forbindelse med den videre udbredelse af hans ord.

De kristne skrifters 27 bøger blev skrevet på datidens fællesgræske sprog. Imidlertid blev Mattæusevangeliet øjensynlig først skrevet på Bibelens hebraisk, til gavn for det jødiske folk. Hieronymus, der oversatte Bibelen i det fjerde århundrede, giver udtryk for dette, idet han siger at Mattæusevangeliet senere blev oversat til græsk.b Mattæus foretog sandsynligvis selv denne oversættelse — da han havde været romersk embedsmand og skatteopkræver kunne han uden tvivl både hebraisk, latin og græsk. — Mark. 2:14-17.

10. På hvilken måde er Bibelens skrifter blevet bevaret til os?

¹⁰ De andre kristne bibelskribenter, Markus, Lukas, Johannes, Paulus, Peter, Jakob og Judas, skrev alle sammen deres dokumenter på koinégræsk, det almindelige, levende sprog der blev forstået af de kristne og de fleste andre i det første århundrede. Det sidste af de originale dokumenter blev skrevet af Johannes omkring år 98.