Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En tilbagevenden til den sande Gud
    Menneskets søgen efter Gud
    • Kapitel 15

      En tilbagevenden til den sande Gud

      „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.

      1, 2. Hvad bør kærligheden blandt sande kristne resultere i?

      MED disse ord fastlagde Jesus et kriterium for dem der hævder at være hans sande disciple. Den kristne kærlighed skulle overskride alle skel mellem racer, stammer og nationer. Sande kristne skulle derfor ’ikke være en del af verden’, ligesom Jesus selv ikke var, og ikke er, en del af verden. — Johannes 17:14, 16; Romerne 12:17-21.

      2 Hvordan viser den kristne at han ’ikke er en del af verden’? Hvordan berører det for eksempel hans holdning til vore dages politiske stridigheder, revolutioner og krige? I overensstemmelse med Jesu ord skrev den kristne apostel Johannes: „Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden.“ Og da Jesus forklarede hvorfor hans disciple ikke havde kæmpet for at befri ham, sagde han: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet . . . Men nu er mit rige ikke herfra.“ Selv om Jesu liv stod på spil, forsøgte hans tjenere ikke at afgøre striden på denne verdens krigeriske manér. — 1 Johannes 3:10-12; Johannes 18:36.

      3, 4. (a) Hvad forudsagde Esajas angående „de sidste dage“? (b) Hvad må vi nu have svar på?

      3 Over 700 år før Kristus forudsagde Esajas at folk af alle nationer ville samles om den sande tilbedelse af Jehova og ikke mere lære at føre krig. Han sagde: „Og i de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, . . . og alle nationerne skal strømme til det. Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem. Og han vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“a — Esajas 2:2-4.

      4 Hvilken af alle de mange trosretninger i verden har i særlig grad opfyldt disse krav? Hvem har nægtet at lære krigshåndværket på trods af fængsler, koncentrationslejre og dødsstraffe?

      Kristen kærlighed og neutralitet

      5. Hvordan har Jehovas vidner som enkeltpersoner stillet sig neutrale, og hvorfor?

      5 Jehovas vidner er kendt i hele verden for deres individuelle, samvittighedsbestemte kristne neutralitet. Gennem hele det 20. århundrede har de udholdt fængsler, koncentrationslejre, tortur, deportationer og forfølgelse fordi de har nægtet at opgive den kærlighed og enhed de lægger for dagen som et verdensomfattende samfund af kristne der holder sig til Gud. I Nazityskland (1933-45) mistede omkring tusind Vidner livet, og adskillige tusind blev fængslet, fordi de nægtede at støtte Hitlers krigsindsats. Under Francostyret i Spanien måtte hundreder af unge Vidner gå i fængsel, og mange af dem tilbragte gennemsnitlig ti år i militærfængsler, fordi de ikke ville lære at føre krig. Den dag i dag sidder mange unge Jehovas vidner i fængsel i forskellige lande fordi de ikke vil have nogen del i landenes militære aktiviteter. På den anden side hindrer Jehovas vidner ikke regeringernes militærprogrammer. Det har været kendetegnende for deres tro at de har holdt sig urokkeligt neutrale i alle dette århundredes krige og konflikter. Dette identificerer dem som Kristi sande disciple og skiller dem ud fra kristenhedens kirker og trosretninger. — Johannes 17:16; 2 Korinther 10:3-5.

      6, 7. Hvilken opfattelse har Jehovas Vidner af kristendommen?

      6 Ved at følge Bibelen og Kristi eksempel viser Jehovas vidner at de tilbeder den sande Gud, Jehova. De har fået værdsættelse af Guds kærlighed, der kom til udtryk i Jesu liv og offer. De forstår at ægte kristen kærlighed indebærer et ubrydeligt broderskab der omspænder hele verden og er hævet over politiske, racemæssige og nationale skel. Kristendommen er med andre ord ikke blot international; den er overnational, idet den overskrider landegrænser og de skel der sættes af nationale myndigheder og interesser. Den betragter menneskeheden som én familie med en fælles stamfader og en fælles Skaber, Jehova Gud. — Apostelgerninger 17:24-28; Kolossenserne 3:9-11.

  • En tilbagevenden til den sande Gud
    Menneskets søgen efter Gud
    • [Ramme på side 347]

      Kristen neutralitet i det hedenske Rom

      I overensstemmelse med Jesu lære om kærlighed og fred nægtede de første kristne på grundlag af deres personlige studium af Guds ord at deltage i krige eller at lade sig oplære til at føre krig. Jesus havde sagt: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ — Johannes 18:36.

      I år 295 blev Maximilianus fra Theveste, der var søn af en romersk krigsveteran, indkaldt til tvungen militærtjeneste. Da prokonsulen spurgte ham hvad han hed, svarede han: „Hvorfor ønsker du at vide, hvad jeg hedder? Jeg ønsker af samvittighedsgrunde ikke at gøre militærtjeneste. Jeg er kristen. . . . Jeg kan ikke gøre militærtjeneste. Jeg kan ikke synde imod min samvittighed.“ Prokonsulen advarede ham om at han ville miste livet hvis han ikke adlød. Men han svarede: „Jeg vil ikke gøre militærtjeneste. Du kan lade mig halshugge, men jeg vil ikke tjene denne verdens magter. Jeg vil kun tjene min Gud.“ — Historiesyn og religiøs tro af Arnold Toynbee.

      I vor tid har Jehovas vidner, grundet deres personlige bibelstudium og samvittighed, overalt i verden indtaget det samme standpunkt. I nogle lande har mange af dem måttet bøde med livet, især i Nazityskland, hvor de blev skudt, hængt eller halshugget under den anden verdenskrig. Men de har aldrig opgivet deres verdensomfattende enhed, der bygger på kristen kærlighed. Ingen er nogen sinde blevet dræbt i en krig af et af Jehovas kristne vidner. Hvor helt anderledes ville verdenshistorien ikke have formet sig hvis alle som hævder at være kristne, også havde levet efter Kristi bud om kærlighed! — Romerne 13:8-10; 1 Peter 5:8, 9.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del