Kendt på deres hellige adfærd og kærlighed

Det vidnesbyrd Jehovas vidner i det første århundrede aflagde, var ikke begrænset til „frugt af læber“. (Hebr. 13:15) At de kristne vidner var disciple prægede hele deres tilværelse. De nøjedes ikke med at forkynde deres tro; de lod deres tro forme deres liv. De afførte sig den gamle personlighed med dens syndige forehavender og bestræbte sig for at iføre sig den nye personlighed der var skabt i overensstemmelse med Guds vilje. (Kol. 3:5-10) De var sandfærdige og ærlige, arbejdsomme og pålidelige. (Ef. 4:25, 28) De var moralsk rene — kønslig umoralitet var strengt forbudt. Det samme gjaldt drukkenskab og afgudsdyrkelse. (Gal. 5:19-21) Det var derfor med god grund at kristendommen blev kendt som „Vejen“, en livsform der drejede sig om troen på Kristus. De der fulgte „Vejen“, fulgte lige i hans fodspor. — Apg. 9:1, 2; 1 Pet. 2:21, 22.

[Ramme på side 30]

’Kristendommens sejre’

Ikkebibelske kilder bekræfter at de første kristne udmærkede sig ved deres livsførelse og kærlighed. Historikeren John Lord skrev: „Kristendommens sande sejre sås deri at den gjorde gode mennesker ud af dem der bekendte sig til dens lære. . . . Vi har vidnesbyrd om deres ulastelige liv, deres udadlelige moral, deres gode borgerskab og deres kristne barmhjertighed.“ — „The Old Roman World.“