„I skal være hellige . . .“

„I overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, [skal I] også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:15, 16.

1, 2. (a) Hvilken påmindelse bar ypperstepræsten på sin turban, og hvad var formålet med den? (b) Hvorfor er der også i dag grund til at minde om at Jehova er hellig? (c) Hvilken formaning angående hellighed giver Peter?

„HELLIGHED tilhører Jehova.“ Disse ord var indgraveret et sted hvor alle kunne se det, nemlig i den guldplade Israels ypperstepræst bar på sin turban. (2 Mosebog 28:36-38) Ordene mindede israelitterne om at de tjente en ren og hellig Gud, i modsætning til de hedenske folkeslag som tilbad urene guder.

² Hvis du er et af Jehovas vidner, har du så gjort dig klart hvor ren, hellig og retfærdig den Gud du tilbeder er? Det synes måske næsten unødvendigt at minde om en så grundlæggende sandhed. Som Jehovas folk er vi jo trods alt blevet velsignet med indsigt i „Guds dybder“ — Bibelens profetier, principper og lære. (1 Korinther 2:10; jævnfør Daniel 12:4.) Alligevel er det tydeligt at nogle mangler værdsættelse af Jehovas hellighed. Hvordan? Ved at der hvert år er flere tusind der falder for fristelsen til at begå en eller anden form for umoralitet, mens mange tusind andre bevæger sig på et farligt område ved at tage del i handlinger der grænser til at være overtrædelser af Guds lov. De har tydeligvis ikke forstået alvoren af ordene i Første Petersbrev 1:15, 16: „I overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, [skal I] også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“

En hellig Gud kræver hellige tilbedere

3. Hvad viste Moses’ sang angående Jehova?

³ „Ufuldkomne mennesker kan da umuligt være ’hellige’,“ indvender du måske. Men tænk over baggrunden for Peters formaning. De ord apostelen her citerede var tidligere blevet henvendt til Israel kort efter udgangen fra Ægypten. Ved denne mirakuløse udfrielse havde Jehova vist sig som en Udfrier, en der opfylder sine løfter, „en stridsmand“. (2 Mosebog 3:14-17; 15:3) I en sang til minde om ægypternes nederlag ved Det Røde Hav henledte Moses nu opmærksomheden på endnu en af Jehovas egenskaber: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed?“ (2 Mosebog 15:11) Dette er det første sted i Bibelen hvor Jehova tilskrives hellighed.

4. (a) I hvilken forstand er Jehova „mægtig i hellighed“? (b) Hvordan udgjorde Jehova derfor en modsætning til kana’anæernes guder?

⁴ De hebraiske og græske ord der gengives med „hellig“ i Bibelen, indeholder tanken om at være ’lys, ny, frisk, uplettet og ren’. Moses skildrede således Jehova som ren i ordets mest omfattende betydning, som blottet for al urenhed og fordærv, ja, som en stadig modstander af al urenhed. (Habakkuk 1:13) Jehova stod derfor i skarp kontrast til guderne i det land israelitterne snart skulle bo i — Kana’an. Nogle skrifter man har fundet ved Ras Shamra, en by ved Syriens nordlige kyst, giver et begrænset men oplysende indblik i kana’anæernes gudeverden. Disse tekster beskriver guder der ifølge John Grays bog The Canaanites var „stridbare, misundelige, hævngerrige og umoralske“.

5, 6. (a) Hvilken indvirkning havde det på kana’anæerne at de tilbad lastefulde guder? (b) Hvordan indvirkede det på israelitterne at de tilbad den hellige Gud?

⁵ Som man kunne forvente afspejlede kana’anæernes kultur de lastefulde guder de tilbad. Bogen The Religion of the People of Israel oplyser: „Når man i sine handlinger efterlignede guden blev det betragtet som en tilbedelse af guden. . . . [Sexgudinden] Astarte havde mange mandlige og kvindelige tjenere der blev betegnet som indviede . . . De havde indviet sig til at tjene hende gennem prostitution.“ Bibelforskeren William F. Albright tilføjer: „Når det stod værst til må de erotiske aspekter af deres kult have været yderst fornedrende.“ Tilbedelse af falliske „hellige pæle“, børneofringer, magi, besværgelser, blodskam, sodomi og andre perversiteter — alt dette var skik og brug i Kana’an. — 2 Mosebog 34:13; 3 Mosebog 18:2-25; 5 Mosebog 18:9-12.

⁶ Jehova, derimod, er „mægtig i hellighed“. Han ville ikke tolerere at hans tilbedere nedværdigede sig på denne måde. (Salme 15) I modsætning til de kana’anæiske guder ophøjede Jehova sit folk. Med de ord Peter senere citerede, formanede Jehova gang på gang: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ — 3 Mosebog 11:44; 19:2; 20:26.

’Loven er hellig, retfærdig og god’

7, 8. (a) Hvordan kunne israelitterne være hellige? (b) Hvordan var Moseloven i sammenligning med Hammurabis lov?

⁷ At de skulle være hellige betød hverken at de skulle være fuldkomne eller at de skulle anlægge en mine af falsk fromhed; det betød derimod at de skulle adlyde en omfattende lovkodeks som Gud havde givet Israel gennem Moses. (2 Mosebog 19:5, 6) I modsætning til alle andre love kunne Guds lov beskrives som ’hellig og retfærdig og god’. — Romerne 7:12.

⁸ Nogle kritikere hævder ganske vist at Moses simpelt hen har afskrevet sine love fra den babyloniske Hammurabis lov. De mener at Hammurabis lov er ældre end Moseloven og peger på at den stort set dækker de samme emner. Nogle af dens love, for eksempel loven om ’øje for øje’, svarer til Moselovens principper. Formålet med den var dog i det store og hele kun at den skulle kaste glans over Hammurabi og tjene hans politiske interesser, hvorimod Guds lov blev givet til israelitterne ’til deres bedste, for at de kunne blive i live’. (5 Mosebog 6:24) Der er desuden ikke meget der tyder på at Hammurabis lov nogen sinde har været juridisk bindende i Babylon. Den har nærmest tjent som „en juridisk rettesnor for dem der søgte råd og vejledning“. (The New Encyclopædia Britannica, 1985-udgaven, bind 21, side 921) Moseloven, derimod, var bindende og omfattede retfærdige straffe for ulydighed. Endelig fokuserede Hammurabis lov hovedsagelig på straffen for overtrædelser; kun 5 af de 280 love er direkte forbud. Kernen i Guds lov var derimod forebyggelse af overtrædelser, ikke straf.

9. Hvor stor indflydelse øvede Moseloven på jødernes liv?

⁹ Netop fordi Moseloven var ’hellig og retfærdig og god’ øvede den en stærk indflydelse på jødernes liv. Den indeholdt bestemmelser for deres gudsdyrkelse, sabbatter og arbejde, den styrede nationens økonomiske struktur, opridsede nogle krav angående påklædning og gav gavnlig vejledning med hensyn til ernæring, kønsliv og hygiejne. Selv de normale legemsfunktioner var nævnt i Moseloven.

„Jehovas bud er purt“

10. (a) Hvorfor omfattede Loven så mange områder af livet? (b) På hvilken måde fremmede Loven fysisk renhed og et godt helbred? (Medtag fodnoten.)

¹⁰ Disse detaljerede bestemmelser som omfattede alle områder af jødernes liv, havde en ophøjet hensigt: At Israels folk skulle være rent — fysisk, åndeligt, mentalt og moralsk. De love der for eksempel befalede dem at bade sig, at tildække deres afføring, at undgå visse fødevarer og at holde dem der var ramt af en smitsom sygdom i karantæne, var alle til fremme af deres sundhed og deres fysiske renhed.a — 2 Mosebog 30:18-20; 3 Mosebog, kapitel 11; 13:4, 5, 21, 26; 15:16-18, 21-23; 5 Mosebog 23:12-14.

11. Hvad ville det sige at være ceremonielt uren?

¹¹ Israelitternes helbred og hygiejne kom imidlertid i anden række i forhold til deres åndelige renhed. Når en for eksempel havde spist et urent dyr, havde haft samleje eller havde rørt ved et lig, blev vedkommende erklæret ceremonielt uren. (3 Mosebog, kapitlerne 11, 15; 4 Mosebog, kapitel 19) De der var urene måtte ikke deltage i tilbedelsen. Overtrådte man dette kunne det medføre dødsstraf! (3 Mosebog 15:31; 22:3-8) Men hvad havde disse bestemmelser med åndelig renhed at gøre?

12. Hvordan blev den åndelige renhed fremmet af lovene om ceremoniel renhed?

¹² Hedningernes gudsdyrkelse bar præg af prostitution, drukkenskab og tilbedelse af de døde. Men som The International Standard Bible Encyclopedia påpeger: „Ingen seksuel handling var tilladt som et led i tilbedelsen af Jahve. Derfor medførte alt hvad der havde med kønslivet at gøre, urenhed. . . . . I Israel fik de døde den ære der tilkom dem, men de blev på ingen måde vist en upassende ærbødighed, og de blev heller ikke genstand for tilbedelse . . . For en israelit var det umuligt at dyrke fællesskab med de omboende hedninger ved deres højtider, som indbefattede festmåltider, eftersom deres fødevarer var urene.“ Lovens bestemmelser tjente således som ’en skillemur’ mellem den sande tilbedelse og hedningernes urene afgudsdyrkelse. — Efeserne 2:14.

13. Hvordan fremmede Loven den mentale renhed?

¹³ Loven fremmede også israelitternes mentale renhed. Dens bestemmelser angående det ægteskabelige samliv tjente for eksempel til at højne israelitternes tankegang. (3 Mosebog 15:16-33) Israelitterne lærte at beherske sig i seksuel henseende så de ikke gav efter for en blind lidenskab, ligesom kana’anæerne gjorde. Loven lærte endda israelitterne at beherske deres følelser og ønsker, idet den fordømte selve tanken om et uret begær. — 2 Mosebog 20:17.

14. Hvorfor var Guds lov enestående på grund af dens holdning til moralsk renhed?

¹⁴ Det mest bemærkelsesværdige ved Loven er dog at den lagde så stor vægt på moralsk renhed. Hammurabis lov fordømte ganske vist også forseelser som for eksempel ægteskabsbrud, men som der siges i en artikel i tidsskriftet The Biblical Archaeologist: „I modsætning til babylonierne og assyrerne, der kun betragtede ægteskabsbrud som en krænkelse af ægtemandens ejendomsret, betragtes ægteskabsbrud i Det Gamle Testamentes lovgivning også som en alvorlig forseelse mod moralen.“

15. (a) Hvorfor kan det have krævet en betydelig indsats af israelitterne at bevare sig rene? (b) Hvordan var dette til gavn for israelitterne?

¹⁵ Dette bekræfter sandheden i salmistens ord: „Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“ (Salme 19:8) Det skal indrømmes at det til tider må have krævet en betydelig indsats af israelitterne at bevare sig rene. Få uger efter at en kvinde havde født skulle hun for eksempel tage til Jerusalem for at underkaste sig en renselsesceremoni. (3 Mosebog 12:1-8; Lukas 2:22-24) Både mænd og kvinder skulle rense sig ceremonielt efter ægteskabeligt samkvem og i andre beslægtede situationer. (3 Mosebog 15:16, 18; 5 Mosebog 23:9-14; 2 Samuel 11:11-13) Hvis de samvittighedsfuldt overholdt Loven og forblev rene, ville det være til gavn for dem både fysisk, mentalt, moralsk og åndeligt. (Esajas 48:17) Desuden ville betydningen og alvoren af at bevare sig rene blive uudsletteligt indprentet i deres sind. Og som det bedste af det hele ville de vinde Guds godkendelse hvis de oprigtigt bestræbte sig for at være hellige.

Rene i en uren verden

16, 17. (a) I hvilken udstrækning kræves det i dag at kristne bevarer sig rene? (b) Hvorfor er det så vanskeligt at forblive ren i dag? (c) Hvorfor er mange fremtrædende mennesker ikke egnede som forbilleder for andre?

¹⁶ Vi har nu bedre mulighed for at forstå tanken bag Peters ord til de kristne: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:14-16.

¹⁷ Det er ganske vist ikke let at bevare sig ren i dag. Hvor vi end vender os hen ser vi bedrageriske, uærlige, umoralske mennesker. „Færre og færre danskere lever i et lovformeligt ægteskab, mens stadig flere bor papirløst sammen,“ skrev Jyllands-Posten for nogen tid siden. Selv fremtrædende mennesker sætter et dårligt eksempel for andre. Nogle af tidens populæreste skikkelser inden for sport, politik og underholdning praktiserer åbenlyst forskellige former for urenhed. „Det er frygtelig skuffende når det viser sig at en man har set op til og forsøgt at efterligne, ikke er så pletfri som man troede,“ siger en sportsfan. Hvad var problemet i dette tilfælde? Jo, flere populære sportsmænd havde indrømmet at de gjorde brug af stimulanser. Det sker desværre tit at mennesker der er idoler for andre lever en mildest talt snavset tilværelse som ægteskabsbrydere, utugtige, homoseksuelle, lesbiske, tyve, udsugere eller stofmisbrugere. Udadtil virker de måske rene og pæne, men det sprog de taler hører hjemme i rendestenen. Måske morer de sig endda over at spotte almindelig anstændighed ved at prale af deres seksuelle eskapader.

18. I hvilken forstand viser det sig at mange af dem der lever umoralsk, ’høster som de har sået’?

¹⁸ Det er ganske som Bibelen siger: „Gud kan man ikke narre. [„Gud lader sig ikke håne,“ Paulus’ breve ved Niels Hyldahl] For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ (Galaterne 6:7, 8) Et utugtigt liv resulterer ofte i sygdom, eller endog i en alt for tidlig død, som følge af sygdomme som syfilis, gonorré og AIDS, for blot at nævne nogle få. Mental og følelsesmæssig uligevægt, depression og endda selvmord kan også blive resultatet af promiskuitet. De der nu lever umoralsk vil måske nok hånle af dem der forsøger at bevare sig rene, men latteren vil forstumme når spotterne begynder at ’høste hvad de har sået’. — Jævnfør Romerbrevet 1:24-27.

19, 20. Hvordan har kristenhedens præster vist sig at være urene i religiøs og moralsk henseende?

¹⁹ Den verden vi lever i er også besmittet i religiøs henseende. Præsterne bærer måske nok smukke, rene embedsklædninger, men de fremsætter urene babyloniske skikke og læresætninger, for eksempel om billeddyrkelse, treenigheden, helvede, menneskesjælens udødelighed og skærsilden. De er som de religiøse ledere om hvem Jesus sagde: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ — Mattæus 23:27, 28.

²⁰ Præsterne tolererer endda urenhed i deres hjorde. Personer der er kendt som umoralske og urene — utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle — får uden videre lov at blive stående i kirken. Herom har Newsweek skrevet: „Psykologen Richard Sipe fra Maryland, en tidligere præst, har konkluderet at omkring 20 procent af de 57.000 katolske præster i Amerika er homoseksuelle . . . Andre mener at det sande tal i dag nærmer sig 40 procent.“ Den katolske teolog John J. McNeill (der bekender sig som homoseksuel) forsvarer åbenlyst homoseksualitet: „Forudsat at kærligheden mellem to kvindelige eller mandlige homoseksuelle er konstruktiv menneskekærlighed, er den ikke syndig og den udelukker heller ikke de pågældende fra Guds plan, men kan være en hellig kærlighed.“ — The Christian Century.

21. Hvorfor er påmindelsen om at „hellighed tilhører Jehova“ aktuel for os i dag?

²¹ Påmindelsen på ypperstepræstens turban er således mere aktuel end nogen sinde: „Hellighed tilhører Jehova.“ (2 Mosebog 28:36) Jehova kræver, ja forlanger, at vi bevarer os rene i enhver henseende! Men hvordan kan vi gøre det? Hvilke områder må vi især være opmærksomme på? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnote]

Bevarer du dig ren i enhver henseende?

„Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ — Esajas 52:11.

1. (a) Hvordan udvirkede et kongeligt dekret at Jehovas redskaber blev bragt tilbage til Jerusalem? (b) Hvordan var nogle af disse redskaber blevet vanæret?

PLUDSELIG var de frie — efter 70 års trældom! Et kongeligt dekret gav omkring år 538 f.v.t. det jødiske folk mulighed for at vende tilbage og ’genopbygge Jehovas, Israels Guds, hus’. (Ezra 1:2, 3) Dernæst skete der en anden overraskende begivenhed: „Kong Kyros [af Persien] selv hentede redskaberne fra Jehovas hus frem, dem som Nebukadnezar havde ført bort fra Jerusalem.“ (Ezra 1:7, 8) Blandt dem var de hellige kar som Belsazzar og hans stormænd havde vanæret ved at drikke falske guders skål af dem den nat da Babylon faldt. (Daniel 5:3, 4) Nu kunne de tidligere landflygtige bringe disse redskaber tilbage til Jerusalem og bruge dem i lovprisningen af Jehova.

2. (a) Hvilken profeti af Esajas har de jøder der vendte tilbage sikkert tænkt på? Hvem gælder denne profeti? (b) Hvorfor blev de formanet til ikke at røre noget urent?

² Mens jøderne ivrigt gjorde sig klar til at tage af sted, har de sikkert genkaldt sig profeten Esajas’ ord: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ (Esajas 52:11) Det var naturligvis levitterne der bar Jehovas redskaber. (4 Mosebog 1:50, 51; 4:15) Men Esajas havde forudsagt at alle de jøder der vendte tilbage skulle være egnede til at bære Jehovas kar. Derfor skulle de alle være rene. De måtte ikke udplyndre babylonierne ligesom israelitterne havde udplyndret ægypterne før de drog ud af landet. (Jævnfør Anden Mosebog 12:34-38.) De skulle være renset for ethvert materialistisk eller selvisk motiv når de vendte tilbage. Blot ved at røre en af Babylons „uhumske guder“ ville de blive besmittet.a (Jeremias 50:1, 2) Kun hvis jøderne bevarede sig rene i enhver henseende kunne de vandre ad „Hellighedens Vej“ tilbage til Jerusalem. — Esajas 35:8, 9.

3. Hvem bærer i dag Jehovas „redskaber“? Hvorfor er det vanskeligt for dem at bevare sig rene?

³ Nutidens vidner for Jehova skal ligeledes være rene som bærere af Jehovas „redskaber“. Apostelen Paulus citerede Esajas’ ord og anvendte dem på de kristne i det første århundrede, idet han sagde: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 6:17 til 7:1) Foruden påvirkningen fra den urene verden må vi kæmpe mod vore nedarvede syndige tilbøjeligheder. (1 Mosebog 8:21) I Jeremias 17:9 får vi denne påmindelse: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ Nogle narrer sig selv og andre til at tro at de lever på en ren og antagelig måde i Guds øjne, skønt det i virkeligheden ikke er tilfældet. Men det er hykleri. Vi bør derfor alle spørge os selv: ’Gør jeg alt hvad jeg kan for i enhver henseende at bevare mig ren i Jehovas øjne?’ Vi vil nu se på fire aspekter af renhed som kan hjælpe os i denne henseende.

Fysisk renhed

4. (a) Hvorfor sættes fysisk renhed højt blandt Jehovas folk? (b) Hvorfor er det nogle gange vanskeligt at opretholde en høj standard med hensyn til fysisk renhed?

⁴ Ligesom i fortiden sættes fysisk renhed i dag højt blandt Jehovas folk. (2 Mosebog 30:17-21; 40:30-32) Hvordan skulle vi kunne behandle „Jehovas redskaber“ respektfuldt hvis vi var snavsede og lugtede ubehageligt? Men desværre kan vi let blive påvirket af denne verdens lave normer. — Romerne 12:2.

5. (a) Hvorfor er det så vigtigt at vi bevarer en høj standard med hensyn til renhed? Giv lokale eksempler på hvordan denne vejledning kan følges. (b) Hvordan kan de ældste hjælpe?

⁵ Vi kan ikke skille os ud fra verden hvis vi vælger at rette os efter dens lave normer, vel? Ville Guds ord ikke blive spottet hvis vort hjem var snavset eller rigssalen var forsømt? (Titus 2:5) Hvis vi derimod er velsoignerede, samler eventuelt affald op på vore stævnepladser, hjælper til med at vedligeholde rigssalen og holder vort hjem rent, er det til ære for Gud. (Jævnfør Første Petersbrev 2:12.) I ældste bør sætte et godt eksempel med hensyn til renlighed, og hold jer ikke tilbage fra at give andre en passende vejledning når det er nødvendigt. — Apostelgerninger 20:20.

6. Hvordan bør vi være klædt når vi deltager i forkyndelsen eller overværer møderne?

⁶ Hvordan bør vi være påklædt når vi overværer møderne og deltager i forkyndelsen? Bør vor påklædning ikke være ’velordnet og fordringsløs’? (1 Timoteus 2:9; Hebræerne 10:23-25) Vi bør ikke mene at det kun er nødvendigt at vi er pæne i tøjet når vi har et punkt på programmet. Det er både respektløst og upassende at være alt for fritidspræget klædt når man tjener eller tilbeder Jehova. Husk også på at slidte forkyndertasker og snavsede bibler med æselører kan bortlede folks opmærksomhed fra budskabet om Riget.

Undgå mental besmittelse

7. Hvad er nøglen til mental renhed, ifølge Filipperbrevet 4:8?

⁷ I Filipperbrevet 4:8 giver Paulus denne vejledning: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Men det er ikke altid let, for alle vegne udsættes vi for fristelsen til at kaste et blik i „Satans dybder“. — Åbenbaringen 2:24.

8. Hvad viser faren ved forskellige former for uren underholdning? Nævn eventuelt lokale eksempler.

⁸ For eksempel har det for nogle resulteret i alvorlige problemer at det er så let at leje pornografiske og voldelige videofilm. En gift broder fra et europæisk land fik for vane at se umoralske film efter at hans kone var gået i seng. Syndens sæd blev sået og vandet, og resultatet blev ægteskabsbrud. (Jævnfør Jakob 1:14, 15.) En gruppe unge Jehovas vidner i et afrikansk land lånte umoralske film af deres skolekammerater og så dem når deres forældre ikke var hjemme. Men som en ældste i Nigeria siger: ’Der ligger ofte en endnu større fare i almindelige tv-programmer der på lignende måde skildrer vold, kriminalitet og krig, erotik og foragt for troskab i ægteskabet.’ Underlødige aviser, fordærvende musik og pornografiske blade, bøger og film er også farer vi må være på vagt over for.

9. (a) Hvorfor bør vi ikke ukritisk se, læse eller lytte til hvad som helst? (b) Hvordan bør vi reagere hvis noget virker anstødeligt?

⁹ Vi kan ikke tillade os at tilsmudse vort sind med ting som det er „skammeligt endog at nævne“. (Efeserne 5:12) Vær derfor kritisk med hensyn til det du lytter til, ser og læser. Vær på vagt og reager hurtigt, så du ikke lader dig underholde af noget der er urent! (Salme 119:37) Dette kræver selvbeherskelse. Måske må du endda i billedlig forstand ’banke løs på dit legeme og behandle det som en træl’. (1 Korinther 9:27) Men husk altid at Jehova, „den usynlige“, iagttager hvad vi i al hemmelighed lader os underholde af. (Hebræerne 11:27) Gå i en stor bue uden om enhver tvivlsom form for underholdning. „Bliv ved med at forvisse [dig] om hvad der er velbehageligt for Herren.“ — Efeserne 5:10.

’Vær på vagt’ så du forbliver moralsk ren

10. (a) Nævn en af årsagerne til at så mange hvert år må retledes eller udstødes. (b) Hvilket bibelsk princip bør lede vor opførsel på ferier og på arbejdspladsen?

¹⁰ I Efeserbrevet 5:5 advarede Paulus: „I ved dette og er selv klar over at ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“ På trods af denne klare advarsel er der hvert år flere tusind som må retledes eller udstødes på grund af kønslig umoralitet — ’en synd imod legemet’. (1 Korinther 6:18) Ofte er dette en konsekvens af at de ikke har ’været på vagt og handlet efter Guds ord’. (Salme 119:9) Mange brødre har for eksempel ikke taget sig i agt når de har været på ferie. I stedet for at komme til møderne har de sluttet venskaber med verdslige mennesker som de synes er ’flinke’, og har måske endda foretaget sig tvivlsomme ting sammen med dem. Andre er blevet alt for gode venner med deres arbejdskammerater. En kristen ældste blev så nært knyttet til en kvinde i hans firma at han forlod sin familie og flyttede sammen med hende. Resultatet blev at han måtte udstødes. Ja, der er ingen tvivl om at Bibelens ord er sande: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Korinther 15:33.

11. Hvorfor bør der føres nøje tilsyn med kristne sammenkomster?

¹¹ Følgende rapport kommer fra Sydafrika: „En anden fare der truer manges moralske renhed er store fester . . . hvoraf nogle er blevet holdt efter programmets afslutning ved områdestævnerne.“ Det skal dog siges at små kristne sammenkomster som overvåges nøje, sjældent udvikler sig til „sviregilder“. (Galaterne 5:21) Hvis der serveres alkoholiske drikke bør det gøres under opsyn og med måde. „Vinen er en spotter,“ og under indflydelse af alkohol har nogle brødre forsømt at være på vagt og er bukket under for slumrende svagheder. (Ordsprogene 20:1) To unge forkyndere begik for eksempel homoseksuelle handlinger efter at have drukket for meget.

12, 13. (a) Hvordan har nogle forsøgt at retfærdiggøre deres umoralske adfærd? Hvad er der i vejen med deres ræsonnementer? (b) Hvordan kan vi være på vagt over for trusler mod vor moralske renhed?

¹² Når du føler dig fristet til at gøre noget forkert, så husk at uanset hvor rene vi er i det ydre, er det det indre der tæller! (Ordsprogene 21:2) Nogle tror åbenbart at Gud vil tilgive deres fortsatte umoralske adfærd fordi de er svage. Men er det ikke at ’forvandle vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed’? (Judas 4) Enkelte tænker endda: „Jehova ser os ikke.“ (Ezekiel 8:12) Men glem aldrig at „ingen skabning . . . er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab“. — Hebræerne 4:13.

¹³ Vær derfor på vagt over for alt hvad der kan true din gode moral! „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende.“ (Efeserne 5:3, 4) „Afsky det onde,“ uanset hvor tiltalende det er for kødet. — Romerne 12:9.

Bevar din åndelige renhed

14, 15. (a) Hvordan har nogle udsat sig for åndelig besmittelse? (b) Hvordan ’ødelægger de frafaldne deres næste med munden’? (c) I hvilke henseender er de frafaldne urene, og hvad har de glemt?

¹⁴ Nogle har udsat sig selv for åndelig besmittelse ved at åbne for religiøse radio- og fjernsynsudsendelser. Nogle kristne i et afrikansk land har set tv-spil som fremstiller den overtroiske animisme i et positivt lys. Men apostelen Paulus advarede mod noget som er endnu farligere — frafaldne mænd som „ødelægger troen hos nogle“. (2 Timoteus 2:16-18) Sådanne mennesker findes stadig! (2 Peter 2:1-3) Og til tider er det lykkedes for dem at tilsmudse andres tankegang. Som der siges i Ordsprogene 11:9: „Med munden ødelægger den frafaldne sin næste.“

¹⁵ Frafaldne appellerer ofte til selvet og hævder at vi er blevet berøvet vor frihed, deriblandt friheden til selv at fortolke Bibelen. (Jævnfør Første Mosebog 3:1-5.) Men de har ikke andet at tilbyde end en tilbagevenden til ’Babylon den Stores’ kvalmende lære. (2 Peter 2:19-22) Andre frafaldne appellerer til kødet og tilskynder deres tidligere trosfæller til at „tage den med ro“ fordi arbejdet med at forkynde fra hus til hus er „unødvendigt“ eller „ubibelsk“. (Jævnfør Mattæus 16:22, 23.) Disse snakkehoveder virker muligvis rene i fysisk og moralsk henseende, men de er åndeligt urene, for de har givet efter for en stolt og uafhængig tankegang. De har glemt alt hvad de har lært om Jehova, hans hellige navn og hans egenskaber. De vil ikke anerkende at det er gennem „den trofaste og kloge træl“ de har lært alt hvad de ved om Bibelens sandhed — om det vidunderlige håb om Riget og det jordiske paradis, og om at læresætningerne om treenigheden, menneskesjælens udødelighed, den evige pine og skærsilden er falske. — Mattæus 24:45-47.

16. Hvordan reddes de retfærdige „ved kundskab“?

¹⁶ En kredstilsynsmand fra Frankrig har interessant nok sagt: „Nogle brødre lader sig bedrage fordi de mangler nøjagtig kundskab.“ Netop derfor siges der i Ordsprogene 11:9: „Ved kundskab reddes de retfærdige.“ Men den kundskab der hentydes til er ikke viden om de frafaldne og deres teorier, men „nøjagtig kundskab om Guds hellige hemmelighed“, en kundskab man kan tilegne sig gennem et grundigt personligt studium af Bibelen og Selskabets bibelske bøger og blade. Hvis man først har nøjagtig kundskab, vil man sandsynligvis ikke blive så nysgerrig at man vil lytte til de frafaldne og ’blive ført bag lyset med overtalende argumenter’. (Kolossenserne 2:2-4) Falsk religiøs propaganda — uanset hvorfra den kommer — bør vække afsky hos os! Og da vor Herre har åbenbaret os „det evige livs ord“ gennem „den trofaste og kloge træl“, hvorfor skulle vi da ønske at undersøge noget andet? — Johannes 6:68.

Vil du bevare dig ren?

17, 18. Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på (a) fysisk renhed, (b) mental renhed, (c) moralsk renhed, og (d) åndelig renhed?

¹⁷ Som vi har set i denne artikel omfatter det meget at bevare sig ren i forholdet til Jehova Gud. Det er til pryd for budskabet om Riget at vi holder os selv, vort tøj, vort hjem og vore rigssale rene. Hvis vi bevarer den mentale renhed vil det være lettere for os at forblive rene i moralsk og åndelig henseende. Dette kræver at vi følger Paulus’ vejledning i Filipperbrevet 4:8, og holder vore tanker ved det der er sandt, dydigt og rosværdigt.

¹⁸ Det er også blevet klart for os at vi må forblive moralsk rene i både ord og gerning. Jehova har givet os en tydelig advarsel om at de der øver umoralitet under nogen form, ikke vil arve hans rige. (1 Korinther 6:9-11) Uanset hvor tiltalende de urene ting kan forekomme, må vi huske at hvis vi sår med henblik på kødet, vil vi høste fordærv af kødet. (Galaterne 6:8) Endelig er der den åndelige renhed, den læremæssige renhed, som er ensbetydende med et rent hjerte og sind. Hvis vi er åndeligt rene vil Guds syn på tingene altid betyde mere for os end vort eget.

19. Hvad kan hjælpe såvel de salvede som ’den store skare’ til at bevare sig rene i enhver henseende?

¹⁹ Snart vil ophavsmanden til al urenhed, Satan Djævelen, sammen med sine dæmoner blive kastet i afgrunden. Måtte alle Jehovas tjenere — både de salvede og ’den store skare’ — indtil da bevare sig rene som bærere af Jehovas kar. (Åbenbaringen 7:9, 13-15; 19:7, 8; 20:1-3) Kampen er hård, og den kræver en stadig indsats, men Jehova vil frit skænke os af sin „helligheds ånd“. (Romerne 1:4) Desuden er hans rene organisation og de ældste parate til at hjælpe os med sund, bibelsk vejledning. Hvis vi tager imod denne hjælp kan vi holde fast ved vor beslutning om at bevare os rene i enhver henseende.

[Fodnote]