-
Lad os fuldende hellighed i gudsfrygtVagttårnet – 1989 | 1. juni
-
-
Lad os fuldende hellighed i gudsfrygt
„Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ — 2 KORINTHER 7:1.
1. Hvorfra ved vi at højtstående engle anerkender Jehovas hellighed?
JEHOVA er den hellige Gud. Højtstående engle i himmelen forkynder hans hellighed i klare vendinger. Seraferne som profeten Esajas så i et syn i det 8. århundrede f.v.t., råbte: „Hellig, hellig, hellig er hærstyrkers Jehova. Hele jordens fylde er hans herlighed.“ Ved slutningen af det første århundrede e.v.t. fik apostelen Johannes nogle syner af det der skulle ske på „Herrens dag“, hvor vi nu befinder os. Han så fire levende skabninger rundt om Jehovas trone og hørte dem erklære uden ophør: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.“ Disse trefoldige erklæringer som fremsættes af Jehovas himmelske åndeskabninger, understreger at Skaberen besidder den højeste grad af hellighed. — Esajas 6:2, 3; Åbenbaringen 1:10; 4:6-8.
Hellighed og dét at være skilt ud
2. (a) Hvad indebærer hellighed, og hvordan passer dette på Jehova? (b) Hvordan fremhævede Moses Jehovas hellighed?
2 Hellighed indebærer ikke blot religiøs renhed, men også dét at være skilt ud. Jehova er i særlig grad ren, og han skiller sig fuldstændig ud fra alle nationernes urene guder. Denne side af Jehovas hellighed blev fremhævet af Moses da han sang: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed?“ — 2 Mosebog 15:11.
3. På hvilke områder skulle israelitterne være hellige, og hvordan hjalp Jehova dem i denne henseende?
3 Den hellige Gud, Jehova, krævede at fortidens israelitter, som var hans folk på jorden, også skulle være hellige. Dette krav blev ikke blot stillet til præsterne og levitterne, men til hele nationen. Jehova sagde til Moses: „Tal til hele Israels sønners forsamling og sig til dem: ’I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.’“ (3 Mosebog 19:2) Med dette for øje gav Jehova dem nogle love som skulle hjælpe dem til at forblive rene både åndeligt, moralsk, mentalt og fysisk. Desuden skulle de være ceremonielt rene når de tilbad ved tabernaklet og, siden hen, ved templet.
Helliget tjenesten for Gud
4, 5. (a) I hvilken forstand var det kødelige Israel en hellig nation? (b) Hvilke krav stilles der til de åndelige israelitter, og hvordan understreges dette af apostelen Peter?
4 I den udstrækning israelitterne fulgte Guds love, skilte de sig ud fra de fordærvede nationer der boede rundt om dem. De fremtrådte som et folk der var sat til side til eller helliget tjenesten for den hellige Gud, Jehova. Moses sagde til dem: „Du er et helligt folk for Jehova din Gud. Det er dig Jehova din Gud har udvalgt til at være hans folk, en særlig ejendom blandt alle de folk der er på jordens flade.“ — 5 Mosebog 7:6.
5 Den samme renhed kræves af de åndelige israelitter og deres medarbejdere. De må på samme måde skille sig ud fra dem der ikke tjener Gud. Apostelen Peter skrev til dem der var udvalgt til at være åndelige israelitter: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:1, 14-16.
6, 7. (a) Hvordan beskrives medlemmerne af den store skare i Åbenbaringen, kapitel 7, og hvad kræves der af dem? (b) Hvad vil blive behandlet i de følgende paragraffer?
6 I Åbenbaringen, det 7. kapitel, siges der at medlemmerne af ’den store skare’ står foran Jehovas trone og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder og at „de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:9, 14) Deres lange, hvide klæder symboliserer deres rene, retfærdige stilling hos Jehova, en stilling han skænker dem på grund af deres tro på Kristi genløsende blod. Både de salvede kristne og de der tilhører ’den store skare’ af „andre får“ må altså bevare sig åndeligt, moralsk, mentalt og fysisk rene for at kunne tilbede Jehova på en måde der er antagelig for ham. — Johannes 10:16.
7 Lad os nu se på hvordan Jehovas tjenere i fortiden måtte bevare sig rene og hellige, og hvorfor de samme principper gælder for Guds folk i dag.
Åndelig renhed
8. Hvorfor måtte israelitterne ikke have noget med de kana’anæiske religioner at gøre?
8 De kødelige israelitter måtte ikke have noget som helst at gøre med andre folkeslags urene religiøse handlinger. Gennem Moses sagde Jehova til Israel: „Vogt dig at du ikke slutter pagt med indbyggerne i det land du kommer til, for at det ikke skal blive en snare i din midte. Men I skal nedbryde deres altre og knuse deres hellige støtter [som blev anvendt i forbindelse med deres afskyelige sexdyrkelse] og omhugge deres hellige pæle. Du må nemlig ikke bøje dig for nogen anden gud, eftersom Jehova, hvis navn er Skinsyg, er en skinsyg Gud [eller: „en Gud der kræver udelt hengivenhed,“ fodnote i studieudgaven af New World Translation]; ellers vil du slutte pagt med landets indbyggere, og de vil bedrive utugt med deres guder og bringe slagtofre til deres guder.“ — 2 Mosebog 34:12-15.
9. Hvilken udtrykkelig befaling fik den trofaste rest som drog ud af Babylon i 537 f.v.t.?
9 Århundreder senere inspirerede Jehova Esajas til at henvende følgende profetiske ord til den trofaste rest der ville vende tilbage til Juda efter det babyloniske fangenskab: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber [som skulle bruges ved genoprettelsen af den rene tilbedelse ved templet i Jerusalem].“ — Esajas 52:11.
10, 11. (a) Hvilke lignende befalinger fik de åndelige israelitter i det første århundrede? (b) Hvordan er disse befalinger blevet adlydt siden 1919 og 1935, og på hvilken anden måde bevarer de salvede og deres medarbejdere sig også rene?
10 I lighed med dette må de åndelige israelitter og deres medarbejdere holde sig ubesmittede af denne verdens afgudsreligioner. Apostelen Paulus skrev til de salvede kristne i Korinthermenigheden: „Hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel; som Gud har sagt: ’Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.’ ’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,“ siger Jehova, „og hold op med at røre det urene“’; ’„og jeg vil tage imod jer.“’“ — 2 Korinther 6:16, 17.
11 Siden 1919 har de rensede og lutrede medlemmer af den salvede rest været udfriet fra Babylon den Stores urene, afguderiske religioner. (Malakias 3:1-3) De har efterkommet den himmelske opfordring: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4) Siden 1935 har en stor og voksende skare af „andre får“ også fulgt denne opfordring og forladt den urene babyloniske religion. De salvede og deres medarbejdere holder sig desuden åndeligt rene ved at undgå enhver kontakt med de frafaldnes nedbrydende tanker. — Johannes 10:16; 2 Johannes 9-11.
Moralsk renhed
12. (a) Hvordan hævede Jehova israelitternes moral langt over de omboende folkeslags? (b) Hvilke strenge regler gjaldt for præsteskabet?
12 Ved hjælp af Lovpagten hævede Jehova israelitternes moral langt over de omboende folkeslags. Der blev værnet om ægteskabet og familielivet i Israel. Det syvende af de ti bud forbød ægteskabsbrud. Der var hårde straffe for både ægteskabsbrud og utugt. (5 Mosebog 22:22-24) Jomfruer nød Lovens beskyttelse. (5 Mosebog 22:28, 29) For præsterne gjaldt særlig strenge regler med hensyn til ægteskab. Ypperstepræsten måtte for eksempel kun tage en ren jomfru til hustru. — 3 Mosebog 21:6, 7, 10, 13.
13. Hvem sammenlignes medlemmerne af Kristi „brud“ med, og hvorfor?
13 Svarende til dette har den store ypperstepræst, Jesus Kristus, en „brud“ bestående af 144.000 salvede kristne der sammenlignes med jomfruer. (Åbenbaringen 14:1-5; 21:9) De holder sig ubesmittede af Satans verden og bevarer sig rene med hensyn til både lære og moral. Apostelen Paulus skrev til de salvede kristne i Korinth: „Jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, for jeg har personligt lovet jer bort til ægteskab med én mand for at kunne fremstille jer som en ren jomfru for Messias.“ (2 Korinther 11:2) Paulus skrev endvidere: „Messias . . . elskede menigheden og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den med vandbadet ved hjælp af ordet, for at han kunne fremstille menigheden for sig i dens pragt, uden at den havde en plet eller rynke eller noget sådant, men så den kunne være hellig og dadelfri.“ — Efeserne 5:25-27.
14, 15. (a) Hvad kræves der af brudeskaren ud over åndelig renhed, og hvilket skriftsted understreger dette? (b) Hvorfor er det tydeligt at kravet om moralsk renhed også gælder ’de andre får’?
14 Samtidig med at Kristi bruds medlemmer er åndeligt rene, må de også være moralsk rene. Paulus skrev: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere . . . skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget.“ — 1 Korinther 6:9-11.
15 At disse krav om moralsk renhed også gælder ’de andre får’ bliver tydeligt når vi læser om hvem Jehova vil udelukke fra sin lovede nye himmel og nye jord: „Men . . . de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige . . ., deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død.“ — Åbenbaringen 21:1, 8.
Et ærefuldt ægteskab
16, 17. (a) Hvilke skriftsteder viser at moralsk renhed ikke er ensbetydende med at man skal forblive ugift? (b) Hvordan kan en kristen vise den rette gudsfrygt i valg af ægtefælle, og hvorfor er det uklogt at ignorere den apostolske vejledning?
16 Det er ikke et krav til de salvede medlemmer af brudeskaren og ’de andre får’ at de for at kunne være moralsk rene skal forblive ugifte. Tvungent cølibat er ubibelsk. (1 Timoteus 4:1-3) Det seksuelle samliv inden for ægteskabet er ikke urent. Guds ord siger: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ — Hebræerne 13:4.
17 En kristen der ønsker at ’fuldende hellighed i gudsfrygt’ bør imidlertid ikke føle sig fri til at gifte sig med hvem som helst. Umiddelbart før apostelen Paulus opfordrede sine medkristne til at ’rense sig for enhver besmittelse af kød og ånd idet de fuldendte hellighed i gudsfrygt’, skrev han: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . Eller hvad del har en troende med en ikke-troende?“ (2 Korinther 6:14, 15; 7:1) Som en del af Jehovas rene folk der er skilt ud, vil en kristen mand eller kvinde der ønsker at blive gift, anerkende den apostolske vejledning om kun at gifte sig „i Herren“, hvilket vil sige at man vælger en indviet, døbt og trofast tjener for Jehova. (1 Korinther 7:39) Ligesom i fortiden vil det være højst uklogt af indviede Guds tjenere at ignorere denne bibelske vejledning. (Jævnfør Femte Mosebog 7:3, 4; Nehemias 13:23-27.) Det ville ikke være at vise sund frygt for vor store Herre, Jehova. — Malakias 1:6.
18. På hvilken anden måde kan kristne holde ægteskabet i ære?
18 I Israel satte Loven desuden grænser for den seksuelle aktivitet selv inden for ægteskabet. Manden måtte for eksempel ikke have omgang med sin hustru under hendes menstruation. (3 Mosebog 15:24; 18:19; 20:18) Dette krævede at de israelitiske mænd viste kærligt hensyn og selvbeherskelse. Skulle kristne mænd være mindre hensynsfulde over for deres hustruer? Apostelen Peter siger at kristne ægtemænd skal leve sammen med deres hustruer „i overensstemmelse med kundskab“, det vil sige i bevidstheden om at de af natur er „det svagere kar, det kvindelige“. — 1 Peter 3:7.
„Hellighedens Vej“
19, 20. (a) Beskriv den brede vej som størsteparten af menneskeheden følger. (b) Hvordan må Jehovas folk skille sig ud fra Satans verden? (c) Hvilken vej følger Guds folk, hvornår blev den banet, og hvem får lov at færdes på den?
19 Det vi her har drøftet understreger at den kløft der skiller Jehovas folk fra Satans verden bliver stadig dybere. I den nuværende tingenes ordning bliver man mere og mere eftergivende og ønsker kun at pleje selvet. Men Jesus sagde: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den.“ (Mattæus 7:13) De fleste følger den brede vej, der ifølge apostelen Peter består i „skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse“. Denne vej fører ud i „udsvævelsernes sump“. (1 Peter 4:3, 4) Den ender med udslettelse.
20 Guds folk, derimod, vandrer på en anden vej, en ren vej som rene mennesker følger. At der skulle banes en sådan vej i endens tid blev forudsagt af profeten Esajas der skrev: „Og der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den.“ (Esajas 35:8) I en kommentar til denne profeti hedder det i bogen Sikkerhed i verden under Fredsfyrsten: „I 1919 [blev der] banet en symbolsk vej for Guds glade tjenere. De der ønskede at være hellige i Jehovas øjne fulgte denne ’vej’, ’Hellighedens Vej’. . . . I dag, på dette sene tidspunkt under ’afslutningen på tingenes ordning’, er denne ’vej’ som Gud har banet, stadig åben. Store skarer af taknemmelige mennesker . . . slår ind på denne vej, ’Hellighedens Vej’.“a
21. Hvordan og hvorfor må Jehovas tjenere skille sig ud fra Djævelens tilhængere, og hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
21 Ja, den salvede rest af åndelige israelitter og deres medarbejdere, ’de andre får’, holder sig i dag som folk betragtet adskilt fra Satans verden, hvor begrebet hellighed har mistet sin betydning. Intet er helligt for Djævelens tilhængere, der vandrer på ’den brede og rummelige vej der fører til undergangen’. De er ikke blot åndeligt og moralsk urene men i mange tilfælde er de også fysisk urene og deres fremtræden er ofte meget sjusket. Men apostelen Paulus siger: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) I den næste artikel vil vi drøfte hvad det indebærer for Guds tjenere at de må være rene på sind og legeme.
[Fodnote]
-
-
Vær ren på sind og legemeVagttårnet – 1989 | 1. juni
-
-
Vær ren på sind og legeme
’Fremstil jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer.’ — ROMERNE 12:1.
1. Hvorfor er det ifølge apostelen Paulus nødvendigt at vi er rene på sind og legeme?
ENHVER der ønsker at tjene den hellige Gud, Jehova, må være åndeligt og moralsk ren. Dette indebærer naturligvis også at de må være rene på sind og legeme. På grund af de forhold der hersker i den nuværende tingenes ordning, må de der kommer ud af den for at tjene Jehova, foretage visse forandringer — ofte både i deres tankegang og i deres personlige vaner. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Rom: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste. Og lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:1, 2) Hvad omfatter renhed på sind og legeme?
Mental renhed
2. Hvordan kan vore øjne og vort hjerte lokke os til at øve skamløshed, og hvordan kan vi undgå det?
2 Allerede før Moseloven blev givet, påpegede den trofaste Job at vore øjne og vort hjerte kan lokke os til at øve skamløshed hvis vi ikke behersker dem. Han sagde: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru? Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde, . . . det ville være skamløshed, ja, det ville være en misgerning som måtte bringes for dommerne.“ (Job 31:1, 9-11) Hvis vore øjne flakker og vort hjerte er ustadigt har vi brug for mental tugt, en „tugt der giver indsigt“. — Ordsprogene 1:3.
3, 4. (a) Hvad viser eksemplet med David og Batseba, og hvad kræver det at ændre tankegang? (b) Hvorfor bør kristne ældste være særlig på vagt?
3 Kong Davids øjne forledte ham til at begå ægteskabsbrud med Urias’ hustru, Batseba. (2 Samuel 11:2, 4) Dette eksempel viser at selv mænd der bruges af Jehova til fremtrædende opgaver, kan synde hvis de ikke tugter deres sind. Det kan koste store anstrengelser at ændre tankegang. Sådanne anstrengelser bør ledsages af inderlige bønner om Jehovas hjælp. Efter at David havde angret sin synd med Batseba, bad han: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ — Salme 51:10.
4 Kristne ældste bør være særlig på vagt over for urette ønsker som kan føre dem ud i alvorlig synd. (Jakob 1:14, 15) Til Timoteus, der var en kristen ældste, skrev Paulus: „Endemålet med denne befaling er jo kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri.“ (1 Timoteus 1:5) Det ville være hyklerisk af en ældste at udføre sine åndelige pligter og samtidig lade sine øjne vække et ønske i hjertet om at begå urene handlinger.
5. Hvad bør vi undgå for at holde vort sind rent?
5 Som kristne bør vi alle gøre vort yderste for at bevare vort sind rent. Det vil sige at vi må undgå film, tv-programmer og læsestof der kan have en fordærvende indflydelse på vor tankegang. For at bevare et sundt sind må vi bevidst bestræbe os for at dvæle ved det der er ’sandt, retfærdigt og rent’. Apostelen Paulus tilføjer: „Hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Filipperne 4:8.
Personlig hygiejne
6. (a) Nævn eksempler fra Tredje Mosebog som viser at der krævedes en god hygiejne både af de enkelte israelitter og af folket som helhed. (b) Hvad var hensigten med disse love?
6 Det hører med til at være et gudfrygtigt menneske at man har en høj standard for både moralsk og fysisk renhed. Moseloven indeholdt præcise bestemmelser for hvordan besmittede huse skulle renses og hvordan man skulle bade sig ved forskellige former for urenhed. (Se Tredje Mosebog, kapitlerne 14 og 15.) Alle israelitter skulle være hellige. (3 Mosebog 19:2) I Hjælp til forståelse af Bibelen siges der: „De kostbestemmelser, hygiejneforskrifter og morallove Gud gav dem [israelitterne], mindede dem bestandig om at de var sat til side til ham som et helligt folk.“ — Side 462.
7. Hvad gælder Jehovas vidner som folk betragtet, men hvad har nogle rejsende tilsynsmænd påpeget?
7 Som folk betragtet er Jehovas vidner rene for enhver besmittelse med falsk babylonisk religion, og de tåler ikke moralsk urenhed i deres midte. Rapporter fra rejsende tilsynsmænd vidner imidlertid om at nogle forsømmer den personlige orden og hygiejne. Hvordan kan vi sikre os at vi også er rene på dette område? Betel, der betyder „Guds hus“, er et godt mønster for alle kristne hjem.
8, 9. (a) Hvilken vejledning får alle nye medlemmer af betelfamilien? (b) Hvilke principper der følges på betelhjemmene bør gælde i enhver kristen familie?
8 Når en broder eller søster bliver medlem af betelfamilien på Vagttårnsselskabets hovedkontor eller på et af dets afdelingskontorer rundt om i verden, får vedkommende udleveret en brochure som er udarbejdet af Det Styrende Råd. Denne brochure forklarer hvad der forventes af den nye medarbejder hvad arbejdsvaner og personlig hygiejne angår. Under overskriften „Orden på værelset og renlighed“ siges der: „Betellivet kræver at vi alle bevarer en høj standard både fysisk, moralsk og åndeligt. Enhver på Betel bør være opmærksom på sin personlige hygiejne og holde sit værelse rent. Det vil bidrage til et godt helbred. Der er ingen grund til at nogen skulle være snavset. Det er en god vane at tage bad hver dag . . . Det er en fast regel at man ikke kommer uvasket til måltiderne. Af hensyn til din værelsespartner og den søster der gør rent bør du skylle håndvasken, brusekabinen eller badekarret efter brugen.“
9 På betelhjemmene holdes toiletterne pinligt rene, og der er mulighed for at man kan vaske hænder straks efter brugen. Det forventes at familiens medlemmer efterlader toilettet rent, hvilket vil sige at man ser efter om der er skyllet godt nok ud. Derved viser man hensyn til den næste bruger og den der gør rent. Bør de samme gode, kærlige principper ikke gælde i enhver kristen familie?
10. (a) Hvorfor er et fint badeværelse ikke en betingelse for en god hygiejne? (b) Hvilke love højnede israelitternes sundhed, og hvad kan Jehovas folk i dag lære af dette?
10 Forholdene varierer naturligvis fra land til land. Nogle steder har man hverken badekar eller bruser. De fleste kristne mænd og kvinder kan dog skaffe vand og sæbe nok til at holde sig selv og deres børn rene.a Mange hjem rundt om i verden har ingen kloakering. Afføring kan imidlertid skaffes af vejen på betryggende måde ved at man graver den ned ligesom israelitterne gjorde, selv når de var i krig og lå i lejr. (5 Mosebog 23:12, 13) Jehovas love for lejrlivet krævede desuden at de hyppigt badede sig og vaskede deres tøj, hurtigt diagnosticerede og behandlede sygdomme, tog sig af lig på rette måde og sørgede for at holde maden og vandforsyningen ren. Alle disse love var med til at højne folkets sundhed. Skulle Jehovas tjenere i dag ikke have en lige så god personlig hygiejne? — Romerne 15:4.
Rene hjem og biler
11. (a) Hvad bør gælde selv det mest beskedne kristne hjem? (b) Hvad kræves af alle medlemmer af betelfamilien?
11 Uanset hvor ydmygt vort hjem er, kan vi altid holde det rent og ordentligt. Men det kræver at alt er godt organiseret i familien. En kristen kvinde ønsker at bruge så megen tid som muligt på det åndelige, herunder forkyndelsen, så hun har ikke tid til altid at gå og rydde op efter familiens øvrige medlemmer som lader tøj, bøger, blade, papirer og andet ligge og flyde. På Betel er der nogle til at gøre rent, men det forventes at de enkelte medlemmer af familien har redt deres seng og ryddet op på deres værelse før de går på arbejde om morgenen. Og med hensyn til vore rigssale og stævnehaller sætter vi alle pris på at der er pænt og rent. Også vore hjem bør vidne om at vi tilhører Jehovas rene og hellige folk.
12, 13. (a) Hvilken vejledning gives der her angående biler der bruges i tjenesten for Jehova, og vil det være meget tidskrævende at følge den? (b) Hvorfor bør vi være fysisk rene og holde vore hjem og biler rene?
12 Mange af Jehovas tjenere i dag kører i bil til møderne og når de skal ud i forkyndelsen. I nogle lande er bilen blevet et næsten uundværligt transportmiddel i tjenesten for Jehova. Som sådan bør den holdes ren og pæn, ligesom vort hjem. Kristne kan selvfølgelig ikke ofre mange timer på at pusle om deres biler på samme måde som nogle verdslige mennesker gør. Men uden at gå til den yderlighed bør Jehovas tjenere bestræbe sig for at holde deres biler rimeligt rene og i god stand. I mange lande er det hverken dyrt eller tidskrævende at få bilen vasket på en servicestation. Og hvad bilens indre angår, kan ti minutters oprydning og rengøring gøre underværker. Navnlig ældste og menighedstjenere bør være gode eksempler på dette område, fordi de ofte kører grupper af forkyndere ud i tjenesten. Når en forkynder henter en nyinteresseret til møderne vil det bestemt ikke være et godt vidnesbyrd hvis bilen er snavset og fuld af rod.
13 Hvis vi bestræber os for at være fysisk rene og holde vore hjem og biler rene og ryddelige, vil vi ære Jehova som medlemmer af hans rene organisation.
Vær ren når du bringer åndelige ofre
14. Hvilke love havde man for ceremoniel renhed i Israel, og hvad viser disse love?
14 I Israel krævedes der ceremoniel renhed i tilbedelsen. Overtrædelse blev straffet med døden. Jehova sagde til Moses og Aron: „I skal holde Israels sønner adskilt fra deres urenhed, for at de ikke skal dø i deres urenhed, idet de besmitter min teltbolig, som er midt iblandt dem.“ (3 Mosebog 15:31) På forsoningsdagen var det pålagt ypperstepræsten at bade sig to gange i vand. (3 Mosebog 16:4, 23, 24) Kobberbækkenet i tabernaklet, og senere det vældige kobberhav i templet, indeholdt vand som præsterne skulle vaske sig i før de frembar ofre til Jehova. (2 Mosebog 30:17-21; 2 Krønikebog 4:6) Og hvordan med israelitterne i almindelighed? Hvis de af en eller anden grund blev ceremonielt urene, var de afskåret fra at deltage i tilbedelsen indtil de havde gennemgået en renselse. (4 Mosebog 19:11-22) Alt dette understreger at der kræves fysisk renhed af dem der tilbeder den hellige Gud, Jehova.
15. Hvorfor er det ikke længere nødvendigt at bringe dyreofre, og hvilke spørgsmål opstår i den forbindelse?
15 I dag bringer Jehovas folk ikke dyreofre ved et jordisk tempel. Ofringerne under Moseloven er ophørt, fordi „Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle“. (Hebræerne 10:8-10) Vi ’tilbeder Faderen i ånd og sandhed’. (Johannes 4:23, 24) Men vil det sige at vi ikke bringer vor hellige Gud, Jehova, ofre? Og kræves der ikke den samme renhed af os som der krævedes af israelitterne?
16. Hvordan er profetien i Malakias 3:3, 4 blevet opfyldt på de salvede kristne siden 1918, og hvilke ofre kan de bringe Jehova?
16 Malakias’ profeti viser at de salvede kristne på jorden i endens tid skulle renses med henblik på en tempeltjeneste. Historien viser at denne renselse begyndte i 1918. Siden 1919 har resten af de salvede kristne ’for Jehova været nogle der frembærer offergave i retfærdighed’, og deres „offergave“ er „Jehova til behag“. (Malakias 3:3, 4) De er således i stand til at „bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus“. (1 Peter 2:5) Apostelen Paulus skrev: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — Hebræerne 13:15.
17. Hvorfor skal ’de andre får’ være fysisk, mentalt, moralsk og åndeligt rene selv om de ikke er en del af det kongelige præsteskab?
17 ’De andre får’ er ikke blevet kaldet til tempeltjeneste som præster ligesom den salvede rest, men de yder Jehova „hellig tjeneste dag og nat“ i hans åndelige tempels jordiske forgård. (Åbenbaringen 7:9, 10, 15) Vi husker at de ikkepræstelige israelitter måtte være ceremonielt rene for at deltage i tilbedelsen ved tabernaklet eller, senere hen, ved templet. På samme måde må den store skare af andre får være fysisk, mentalt, moralsk og åndeligt rene for at tjene ved templet og sammen med resten ’bringe Gud lovprisningsofre’ ved ’offentligt at bekende hans navn’.
Vær ren og pæn i forkyndelsen og ved møderne
18. Hvad bør vi huske angående personlig hygiejne når vi deltager i forkyndelsen og overværer vore møder?
18 Det ville være meget upassende og respektløst over for Jehova at repræsentere ham i forkyndelsen fra hus til hus, på gaden eller i andre menneskers hjem hvis man ikke var ren og passende klædt. Dette er ikke noget vi bør tage let på — tværtimod må vi vise det stor opmærksomhed, så vi optræder på en måde der sømmer sig for ordets tjenere som bærer Jehovas navn. Vort tøj behøver ikke at være dyrt, men det bør være rent, smagfuldt og beskedent. Vort fodtøj bør også være pudset og i god stand. Og ved alle vore møder, også menighedsbogstudiet, bør vi være velsoignerede, og pænt og passende klædt.
19. Hvilke positive virkninger har det at vi som kristne ordets tjenere er rene og pæne?
19 At vi er rene og pæne når vi deltager i forkyndelsen og overværer vore møder, medvirker til at vi bliver „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære“. (Titus 2:10) Det er et vidnesbyrd i sig selv. Det har gjort indtryk på mange og har fået dem til at lytte til vort budskab angående Jehovas løfte om retfærdige nye himle og en renset ny jord. — 2 Peter 3:13.
20. Hvilken anden god frugt bliver følgen når vi er rene på sind og legeme?
20 Eftersom Jehovas rene, nye ordning snart vil blive indført, må vi alle ransage os selv for at se om vi bør foretage forandringer i vor tankegang eller i vore personlige vaner. Paulus skrev: „Jeg taler i menneskelige vendinger på grund af jeres køds svaghed: for ligesom I før fremstillede jeres lemmer som trælle for urenheden og lovløsheden med lovløshed til følge, således skal I nu fremstille jeres lemmer som trælle for retfærdigheden med hellighed til følge.“ (Romerne 6:19) Åndelig og fysisk renhed bærer god frugt allerede nu — „frugt i form af hellighed, og som enderesultat evigt liv“. (Romerne 6:22) Lad os derfor være rene på sind og legeme idet vi ’fremstiller vort legeme som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer’. — Romerne 12:1.
[Fodnote]
a Praktiske forslag angående hygiejne under vanskelige omstændigheder findes i artiklen „Betragt renlighed som en udfordring“ i Vågn op! for 22. september 1988, siderne 8-11.
-