Paulus irettesatte derimod nogle i de galatiske menigheder for at have ladet sig påvirke af judaister iblandt dem, jøder der søgte retfærdighed ved den mosaiske ordning i stedet for at blive erklæret retfærdige „som følge af tro“ under den nye pagt. (2:15–3:14; 4:9, 10)

Judaisterne var udspekulerede og hykleriske. (Apg 15:1; Ga 2:4) Disse falske lærere hævdede at de repræsenterede menigheden i Jerusalem, men de modstod Paulus og ville ikke anerkende ham som apostel. De krævede omskærelse, ikke fordi de var optaget af galaternes vel, men fordi de derved ville kunne formilde jøderne og afholde dem fra at være så bitre modstandere. Judaisterne søgte at undgå forfølgelse for Kristi skyld. — Ga 6:12, 13.

For at nå deres mål hævdede de at Paulus ikke var blevet gjort til apostel af Kristus Jesus selv, men kun af nogle fremtrædende medlemmer af den kristne menighed. (Ga 1:11, 12, 15-20) De ville have galaterne til at følge sig (4:17) og måtte derfor neutralisere Paulus’ indflydelse ved først at berøve ham apostelværdigheden. De påstod åbenbart at når Paulus så sin fordel ved det, krævede han omskærelse. (1:10; 5:11) De prøvede at lave en blandingsreligion af kristendommen og jødedommen, idet de ikke fuldstændig fornægtede Kristus, men gjorde gældende at omskærelse ville gavne galaterne og hjælpe dem videre i kristendommen, og at de desuden derved ville blive sønner af Abraham, med hvem omskærelsespagten oprindelig var blevet indgået. — 3:7.