Juletiden — Hvad fokuseres der på?

FOR millioner er helligdagene en tid hvor man er sammen med familie og venner, en tid hvor man styrker fællesskabet; andre lægger mere vægt på at tænke over Jesu fødsel og hans betydning for menneskenes frelse. I modsætning til mange andre folkeslag har det russiske folk ikke altid haft frihed til at fejre jul. Selvom tilhængere af den russisk-ortodokse kirke i århundreder åbenlyst havde fejret jul, var det i det meste af det tyvende århundrede forbudt. Hvad lå til grund for denne ændring?

I kølvandet på den bolsjevistiske revolution i 1917 fremmede myndighederne i det kommunistiske Sovjetunionen en ateistisk politik overalt i unionen. Hele juleperioden med dens religiøse islæt kom i miskredit. Staten indledte en kampagne imod at fejre jul og nytår. Den fordømte endda åbent det der skulle symbolisere helligdagene — juletræet og Ded Moroz, eller Fader Frost, det russiske svar på julemanden.

I 1935 indtraf en forandring som vendte fuldstændig op og ned på den måde russere fejrede helligdagene på. Sovjetunionen genindførte Fader Frost, vintertræet og fejringen af nytåret — men med en betydningsfuld forskel. Nu hed det sig at Fader Frost ville komme med gaver, ikke til jul, men nytårsdag. Der skulle heller ikke længere være et juletræ. Det skulle være et nytårstræ. Der blev derved sat fokus på noget helt andet i Sovjetunionen. Nytåret fortrængte på den måde julen.

Juletiden blev en helt igennem verdslig periode, officielt frataget ethvert religiøst indhold. Nytårstræet var dekoreret, ikke med religiøst julestads, men med verdslige symboler der skildrede Sovjetunionens fremskridt. Det russiske blad Vokrug Svjeta forklarer: „Dekorationerne på nytårstræet i de forgangne år af den sovjetiske æra fortæller hvordan et kommunistisk samfund har udviklet sig. Foruden kaniner, snekrystaller og runde brød blev der fremstillet pynt i form af hammer og segl og traktorer. Det blev senere erstattet med figurer af minearbejdere og kosmonauter, olieboreplatforme, raketter og månebiler.“

Hvad med selve juledag? Den blev bestemt ikke anerkendt. De sovjetiske myndigheder henlagde den derimod til at være en almindelig arbejdsdag. Ønskede man at højtideligholde julen med en religiøs handling, måtte man være yderst diskret på grund af risikoen for at udsætte sig for statens vrede med ubehagelige konsekvenser til følge. Ja, i det tyvende århundredes Rusland skete der en forandring med hensyn til det der blev fokuseret på i julen, som fra at være en religiøs højtid blev en verdslig fest.

En nylig forandring

I 1991 blev Sovjetunionen opløst, og folket opnåede større frihed. Staten førte ikke længere en ateistisk politik. Adskillige nydannede suverænstater var overvejende verdslige, med adskillelse mellem kirke og stat. Mange religiøse mennesker følte at de nu frit kunne praktisere deres religiøse overbevisning. Det mente de blandt andet de kunne gøre ved at fejre julen som en religiøs højtid. Men mange af dem blev snart dybt skuffede. Hvorfor?

For hvert år er julen blevet mere og mere kommerciel. Ligesom i vesten er julen ligefrem blevet den mest indbringende periode for fabrikanter, grossister og detailhandlere. Forretningsvinduerne er pyntet iøjnefaldende op til jul. Vestlig julemusik og julesang, som har været noget hidtil ukendt i Rusland, strømmer ud fra butikkerne. Sælgende der bærer på store tasker med julepynt, tilbyder deres varer i tog og i andre offentlige transportmidler. Sådan er situationen i dag.

Selv dem der ikke ser noget forkert ved den åbenlyse vægt der lægges på profit, kan måske føle sig foruroliget over et andet betænkeligt element ved højtiden — alkoholmisbruget med alle dets negative konsekvenser. En læge på en skadestue på et hospital i Moskva fortæller: „Læger forventer nærmest at der ved nytårstid forekommer flere skader — lige fra buler og blå mærker til skud- og snitsår, for det meste forårsaget af vold i hjemmet, drikkegilder og bilulykker.“ En forsker ved Videnskabernes Akademi i Rusland har sagt: „Der er en brat stigning i antallet af alkoholrelaterede dødsfald. Det var særlig højt i år 2000. Antallet af selvmord og drab steg tilsvarende.“

Der er endnu en ting i Rusland der forværrer en sådan adfærd i helligdagene. Under overskriften „Rusland holder jul to gange“ oplyser nyhedsbladet Izvestiya: „Næsten en ud af ti russere holder jul to gange. En undersøgelse som analyseinstituttet ROMIR står bag, viser at 8 procent af de adspurgte bekræftede at de både fejrede jul den 25. december, ifølge den katolske kirkekalender, og den 7. januar, ifølge den ortodokse . . . For nogle betyder julens religiøse indhold tydeligvis ikke lige så meget som muligheden for at feste.“a