En fødsel der bør huskes

„I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.“ — Lukas 2:11, da. aut.

FOR cirka to tusind år siden fødte en kvinde et drengebarn i byen Betlehem. Kun få af byens indbyggere forstod hvor betydningsfuld denne fødsel var. Men nogle hyrder, som om natten var på marken sammen med deres hjord, så en skare af engle og hørte dem synge: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Lukas 2:8-14.

Hyrderne fandt derefter Maria og hendes mand, Josef, i en stald, nøjagtig som engelen havde sagt. Maria havde givet barnet navnet Jesus og lagt ham i en krybbe i stalden. (Lukas 1:31; 2:12) Nu, mere end to tusind år efter, hævder næsten en tredjedel af alle mennesker at de følger Jesus Kristus. Og begivenhederne omkring hans fødsel danner grundlag for en beretning som højst sandsynligt er blevet genfortalt oftere end nogen anden i menneskehedens historie.

Spanien er et land med stærke katolske traditioner og med forkærlighed for traditionelle fester. Her har man fundet mange måder hvorpå man kan fejre det der skete denne særlige nat i Betlehem.

Spansk jul

Siden det 13. århundrede har opstillingen af julekrybber været en af de mest populære traditioner i Spanien. Mange familier laver en miniatureudgave af den krybbe hvori Jesus blev lagt. Ligeledes fremstiller de små lerfigurer der skildrer hyrderne og de såkaldte ’vise mænd fra Østerland’ (også kaldet ’de hellige tre konger’) samt Josef, Maria og Jesus. Større julekrybber hvor disse personer er fremstillet i næsten naturlig størrelse, bliver i juletiden ofte sat op i nærheden af rådhuse. Frans af Assisi indførte sandsynligvis denne skik i Italien for at henlede folks opmærksomhed på evangelieberetningen om Jesu fødsel. Senere gjorde franciskanermunkene denne skik populær både i Spanien og i mange andre lande.

’De hellige tre konger’ spiller en vigtig rolle ved fejringen af den spanske jul, ligesom julemanden gør i andre lande. Man lader som om det er ’kongerne’ der giver spanske børn gaver den 6. januar på Día de Reyes (helligtrekongersdag), eftersom det ifølge traditionen var ’de hellige tre konger’ der havde gaver med til den nyfødte Jesus. Kun få er imidlertid klar over at evangelieberetningen ikke oplyser hvor mange ’konger’ der kom for at besøge Jesus. I stedet for at omtale dem som ’konger’, eller ’vise mænd’, er det mere i overensstemmelse med sandheden at kalde dem magere, eller astrologer.a Og desuden tyder noget på at besøget først fandt sted et godt stykke tid efter Jesu fødsel fordi Herodes efter magernes besøg dræbte alle drengebørn i Betlehem „fra toårsalderen og nedefter“ i et forsøg på at slå Jesus ihjel. — Mattæus 2:11, 16.

Siden det 12. århundrede har flere spanske byer opført krybbespil, hvor man blandt andet ser hyrdernes besøg i Betlehem og senere besøget af ’kongerne’. Nu om dage har de fleste spanske byer en cabalgata, eller parade, hvert år den 5. januar, hvor ’de tre konger’ bliver transporteret på en flot pyntet fladvogn gennem byens midte, mens de deler slik ud til tilskuerne. Ved denne folkefest er traditionelle juledekorationer og villancicos (juleviser) med til at sætte stemningen i vejret.

De fleste spanske familier vil gerne have deres særlige julemiddag om aftenen den 24. december. Den traditionelle julemad indbefatter blandt andet turrón (søde sager fremstillet af mandler og honning), marcipan, tørrede frugter, lammesteg samt fisk og skaldyr. Familiemedlemmer fra nær og fjern gør alt hvad de kan, for at samles ved denne lejlighed. Den 6. januar har familien endnu et traditionelt måltid, hvor de spiser roscón de reyes. Det er en stor ringformet kage der forestiller ’kongerne’ hvori der er indbagt en sorpresa, eller lille figur. I romertiden havde man en lignende skik. Hvis en slave fandt den lille figur i det stykke kage han fik, blev han ’konge’ for en dag.

„Den glædeligste og mest travle tid på året“

Uanset hvilke lokale skikke der er opstået rundt omkring, er fejringen af julen nu blevet den mest fremtrædende højtid i hele verden. The World Book Encyclopedia beskriver julen som „den glædeligste og mest travle tid på året for millioner af kristne og ikkekristne verden over“. Men er en sådan højtid virkelig en glædelig tid?

Det er helt tydeligt at Jesu fødsel var en historisk begivenhed. Den kendsgerning at englene forkyndte „fred blandt mennesker der har Guds velvilje“, er et klart vidnesbyrd om hvor betydningsfuld Jesu fødsel var.

Den spanske journalist Juan Arias siger ikke desto mindre: „I urkristendommen fejrede man ikke dagen for Jesu fødsel.“ Hvis det er sandt, hvor stammer julefesten så fra? Hvordan skal Jesu fødsel og liv huskes? Den følgende artikel besvarer disse spørgsmål.

[Fodnote]

Hvordan skal Jesus huskes?

Jesus Kristus var „et af de mest indflydelsesrige mennesker der nogen sinde har levet“. — The World Book Encyclopedia.

STORE mænd huskes ofte for det de har gjort. Hvordan kan det så være at Jesus huskes mere for begivenhederne ved hans fødsel end for det han udrettede? I kristenheden kan de fleste fortælle om Jesu fødsel. Men hvor mange kan huske hans enestående bjergprædiken og bestræber sig for at leve efter den?

Sandt nok var Jesu fødsel bemærkelsesværdig, men hans disciple lagde langt større vægt på hans gerninger og på hans undervisning. Det har bestemt aldrig været Guds hensigt at Jesu fødsel skulle overskygge hans liv som voksen. Og dog er der sket det at julen med alle dens legender og traditioner har overskygget personen Kristus.

Et andet foruroligende spørgsmål opstår i forbindelse med den måde julen fejres på. Hvis Jesus kom ned til jorden i dag, hvad mon han så ville mene om den stærkt kommercielle jul? For to tusind år siden opsøgte Jesus templet i Jerusalem. Da han så hvordan møntvekslere og forretningsfolk udnyttede en jødisk religiøs højtid til egen økonomisk fordel, blev han fyldt med harme. „Få disse ting væk herfra!“ sagde han. „Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!“ (Johannes 2:13-16) Det er tydeligt at Jesus ikke fandt behag i at man blandede religion og handel.

Mange oprigtige spanske katolikker udtrykker bekymring over at julen bliver mere og mere kommerciel. Når man tager i betragtning hvor de mange juleskikke stammer fra, er denne kommercielle tendens sandsynligvis uundgåelig. Journalisten Juan Arias påpeger: „De der inden for kristenheden kritiserer julen fordi de mener at den efterhånden er blevet ’hedensk’ og mere kendetegnet af lystighed og forbrug frem for religion, er i almindelighed ikke klar over at da man begyndte at fejre dagen for Jesu fødsel . . . var der allerede inkorporeret adskillige elementer fra romernes hedenske fest [for solen].“ — El País, 24. december 2001.

I de senere år har mange journalister og opslagsværker kommenteret den hedenske oprindelse til de traditionelle festligheder i forbindelse med julen såvel som dens kommercielle undertoner. Angående datoen for julens fejring siger det katolske leksikon Enciclopedia de la Religión Católica rent ud: „Grunden til at romerkirken afgjorde at det skulle være på denne dato julen skulle fejres, synes at være kirkens tendens til at erstatte hedenske fester med kristne fester. . . . Vi ved at hedningerne i Rom dengang viede den 25. december til fejringen af Natalis Invicti, dagen for den ’ubesejredes [solens] fødsel’.“

Leksikonet Enciclopedia Hispánica siger samstemmende: „At fejringen af julen blev fastsat til den 25. december, er ikke strengt kronologisk bestemt, men snarere opstået i et forsøg på at kristne vintersolhvervsfesterne, som blev fejret i Rom.“ Hvordan fejrede romerne at solen begyndte at stå højere på vinterhimmelen? Det gjorde de ved at feste og holde sviregilder og ved at udveksle gaver. Da de kirkelige myndigheder ikke turde afskaffe denne populære fest, gav de den i stedet et ’kristent præg’ ved at kalde den Jesu fødselsdag i stedet for solens fødselsdag.

I det fjerde og femte århundrede var det ikke let at afskaffe soltilbedelsen og de skikke der var forbundet med den. Den katolske kirkefader Augustin (354-430 e.v.t.) følte sig forpligtet til at formane sine trosfæller om ikke at efterligne hedningerne ved at fejre den 25. december til ære for solen. Fortidens romerske fester øver tilsyneladende stadig stor indflydelse.

Den ideelle højtid til festivitas og handel

I de forløbne århundreder har adskillige faktorer bevirket at julen er blevet en international højtid og tilmed den mest populære i forbindelse med festivitas og handel. Også de skikke der var forbundet med festerne om vinteren, især dem der blev fejret i det nordlige Europa, blev lidt efter lidt taget med i den romerske model.a I det 20. århundrede har forretningsfolk og specialister inden for markedsføring været ivrige efter at fremme enhver skik som kunne give stor fortjeneste.

Hvad har det ført til? At det er blevet fejringen af Jesu fødsel snarere end dens betydning der er kommet i fokus. I mange tilfælde er man endda holdt op med at nævne Jesus i forbindelse med den traditionelle jul. „[Julen] er en fest der fejres jorden over, en fest for familien, og alle fejrer den på hver sin måde,“ bemærker den spanske avis El País.

Denne kommentar afspejler en voksende tendens i Spanien og i mange andre lande. Mens fejringen af julen bliver mere og mere ekstravagant, forsvinder budskabet om Jesus Kristus. I realiteten er festlighederne i forbindelse med julen stort set de samme som på Romerrigets tid — sviregilder, fester og udveksling af gaver.

„Et barn er født os“

Hvis den traditionelle jul kun har lidt at gøre med Jesus, hvordan skulle sande kristne da huske Jesu liv og fødsel? Omkring syv hundrede år før hans fødsel profeterede Esajas om ham: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder.“ (Esajas 9:6) Hvorfor gav Esajas udtryk for at Jesu fødsel og den stilling som han senere ville indtage, var så betydningsfuld? Fordi Jesus ville få en ophøjet stilling som regent. Han ville blive kaldt Fredsfyrste, og der ville ingen ende være på freden og på det fyrstelige herredømme. Jesu herredømme ville desuden blive opretholdt „ved ret og ved retfærdighed“. — Esajas 9:7.

Engelen Gabriel gengav Esajas’ ord da han bekendtgjorde Jesu forestående fødsel for Maria. „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn,“ forudsagde han, „og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Det der har størst betydning i forbindelse med Jesu fødsel, ligger tydeligvis i det arbejde Kristus ville udføre som den udnævnte Konge i Guds rige. Kristi herredømme kan gavne alle, blandt andre også dig og dine nærmeste. Ja, englene fortalte at Jesu fødsel ville bringe ’fred på jorden blandt mennesker der har Guds velvilje’. — Lukas 2:14.

Mon ikke alle længes efter at leve i en verden hvor der er fred og retfærdighed? Men for at opleve den fred som Jesu herredømme vil bringe, er det nødvendigt at gøre Guds vilje og få et nært forhold til ham. Jesus sagde at det første vi må gøre for at få et sådant forhold, er at lære mere om Gud og Kristus. Han sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Når vi har lært Jesus Kristus godt at kende, behøver vi ikke længere at være i tvivl om hvordan han ønsker at vi skal huske ham. Er det ved at spise og drikke og udveksle gaver på den samme dato som en gammel hedensk fest? Nej, det ville være ulogisk. Natten før Jesus døde, fortalte han sine disciple hvad han foretrak. „Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham.“ — Johannes 14:21.

Jehovas Vidner har gjort meget ud af at undersøge Bibelen, og det har hjulpet dem til at lære Guds og Jesu bud at kende. De vil også være glade for at hjælpe dig til at få forståelse af disse vigtige bud så du kan huske Jesus som han bør huskes.

[Fodnote]

[Illustration på side 6]

Siger Bibelen at det er forkert at holde fester og give gaver?

Det at give gaver

Bibelen taler positivt om det at give gaver. Jehova omtales som Giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jakob 1:17) Jesus fortalte at gode forældre giver deres børn gaver. (Lukas 11:11-13) Da Job blev rask, kom hans venner og familie med gaver til ham. (Job 42:11) Men ingen af disse gaver krævede specielle festdage. Man gav af hjertet. — 2 Korinther 9:7.

Familiesammenkomster

Familiesammenkomster kan være med til at forene alle i familien, især hvis de ikke længere bor i samme hus. Jesus og hans disciple var med til en bryllupsfest i Kana, hvor der uden tvivl var mange familiemedlemmer og venner samlet. (Johannes 2:1-10) Og i Jesu lignelse om den fortabte eller mistede søn fejrede faderen at hans søn var kommet tilbage ved at indbyde til et festmåltid med musik og dans. — Lukas 15:21-25.

Glæden ved et godt måltid

Bibelen taler hyppigt om at Guds tjenere glædede sig over et godt måltid sammen med familie og venner eller med deres trosfæller. Da tre engle besøgte Abraham, tilberedte han et festmåltid med oksekød, mælk, smør og runde kager. (1 Mosebog 18:6-8) Salomon omtalte det at spise, drikke og glæde sig som en gave fra Gud. — Prædikeren 3:13; 8:15.

Åbenbart ønsker Gud at vi skal glæde os over god mad i selskab med venner og familie, og han godkender at man giver gaver. Vi har mulighed for at give hinanden gaver når som helst og på alle tider af året.