EFTERHÅNDEN som julen nærmer sig, bliver sange, film og tv-programmer brugt til at skabe en glad og hyggelig julestemning. Hvad bør efter din mening være det vigtigste ved julen? Er det

• at mindes Jesus?

• at give gaver?

• at hjælpe andre?

• at være sammen med familien?

• at fremme freden?

Som nævnt i citatet finder nogle der fejrer jul, det svært at nå alt dette i juletiden. Mange føler at julen er hektisk, stressende og, frem for alt, kommerciel. Er det umuligt at opleve den glæde og kærlighed som mange mener skulle kendetegne julen?

Det er rigtigt at Bibelen tilskynder os alle til at mindes Jesus, være gavmilde, hjælpe de trængende og tilbringe tid sammen med vores familie. Den lærer os også hvordan vi kan fremme freden. Ikke desto mindre er der nogle kristne der ikke holder jul.a Det er dog ikke det denne artikelserie vil fokusere på. Vi vil derimod komme ind på følgende spørgsmål:

• Hvad mener nogle er det vigtigste ved julen?

• Hvorfor synes de at det er svært at få indfriet deres forventninger til julen?

• Hvilke bibelske principper har hjulpet millioner af mennesker til at finde noget der er bedre end julen?

Hvad nogle mener er det vigtigste ved julen.

For nogles vedkommende er det Jesus julen drejer sig om. De holder jul for at fejre hans fødselsdag.

Hvad kan gøre det svært?

Mange af juleskikkene og de populære julesange har meget lidt med Jesus at gøre. Millioner af mennesker der fejrer denne højtid, har ikke noget forhold til ham; nogle tror ikke engang på at han har levet. Dertil kommer at forretningsverdenen har gjort julen til en kommerciel højtid frem for en højtid hvor man mindes Jesus.

Hvilke bibelske principper kan hjælpe?

’Menneskesønnen kom for at give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.’ (Markus 10:45) Det var naturligvis ikke den dag Jesus blev født, at han udtalte de ord der er citeret i indledningen af denne artikel. Han sagde det aftenen før han døde. Den aften indstiftede han en enkel ceremoni som hans disciple skulle holde til minde om hans død. Men hvorfor ønskede Jesus at disciplene skulle mindes hans død og ikke hans fødsel? Fordi han ofrede sit liv så alle som adlyder Gud, har mulighed for at få evigt liv. Bibelen siger: „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 6:23) Hvert år, på årsdagen for Jesu død, holder Jehovas Vidner derfor en højtid hvor de mindes Jesus, ikke som et hjælpeløst spædbarn men som „verdens frelser“. — Johannes 4:42.

„Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) For at ære og mindes Jesus bør du betragte og lære af hans fuldkomne eksempel. Tænk også grundigt over hvordan Jesus viste medfølelse, tålmodighed og mod til at gøre det der er rigtigt. Vær desuden på udkig efter muligheder for at efterligne ham.

„Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 11:15) Når du mindes Jesus, så tænk på hvad han er optaget af i dag. Han regerer som konge i himmelen. Guds ord forudsagde om Jesus: „Med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden.“ (Esajas 11:4) Disse tiltalende egenskaber passer tydeligvis på en mægtig hersker, ikke et nyfødt barn.

Hvad nogle mener er det vigtigste ved julen.

Som Jesus sagde, er gavmildhed noget der bringer både giveren og modtageren lykke. Af den grund betragter mange dét at give gaver som noget af det vigtigste ved julen. For eksempel fremgår det af en undersøgelse at irske husstande sidste år forventede at bruge gennemsnitlig over 500 euro (cirka 3700 kroner) på julegaver til trods for den økonomiske krise.

Hvad kan gøre det svært?

Mange føler at det at skulle give julegaver giver dem mere stress, ikke mere lykke. Hvorfor? De føler sig presset til at købe gaver de ikke har råd til. Og fordi alle skal købe gaver inden for samme periode, kan de mange mennesker og de lange køer i butikkerne gøre julegaveshopping til noget af en prøvelse.

Hvilke bibelske principper kan hjælpe?

„Gør jer det til en regel at give,“ sagde Jesus.a (Lukas 6:38) Jesus begrænsede ikke dét at give gaver til en bestemt tid på året hvor det bliver forventet. Han tilskyndede sine disciple til altid at være gavmilde.

„Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Essensen af denne vejledning er ifølge en bibelkommentar at „man aldrig bør give gaver fordi man føler sig presset til det“. Det at være „en glad giver“ udelukker at man føler sig forpligtet til at give en bestemt gave til en bestemt person på et bestemt tidspunkt — sådan som det jo ofte er tilfældet med julegaver.

„Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ (2 Korinther 8:12) Gud forventer ikke at kristne skal stifte gæld for at kunne købe dyre gaver. Når vi giver ’efter hvad vi har’, er det ’velbehageligt’ i hans øjne. Hvilken stor kontrast til reklameverdenens budskab op mod jul: Køb nu, betal senere!

Hvad nogle mener er det vigtigste ved julen.

Jesus hjalp folk der var fattige, syge og nødstedte, og derfor ønsker nogle at gøre det samme. De føler at den bedste tid at gøre det på er i julen når velgørenhedsorganisationer gør en ekstra indsats for at samle penge ind.

Hvad kan gøre det svært?

I julemåneden er mange optaget af at handle, have gæster og besøge venner og familie. Det gør at de kun har begrænset tid og energi til selv at gøre noget for fattige og trængende, ud over måske at give et pengebidrag.

Hvilke bibelske principper kan hjælpe?

„Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“ (Ordsprogene 3:27) Mennesker som er fattige eller lider sult og nød, har det ikke kun svært ved juletid. Hvis du ved at nogen har brug for hjælp og det er „i din hånds magt at gøre noget“, hvorfor så vente til det bliver jul? Din venlighed og medfølelse vil blive meget værdsat.

„Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til.“ (1 Korinther 16:2) Apostelen Paulus gav dette råd til kristne i det første århundrede som ønskede at hjælpe de fattige. Kunne du også „lægge noget til side“ så du regelmæssigt kan give et beløb til enkeltpersoner eller til en organisation som anvender de indkomne beløb fornuftigt? Derved vil du kunne hjælpe de trængende uden at overskride dit budget.

„Glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebræerne 13:16) Læg mærke til at vi ud over „at dele med andre“ må huske „at gøre godt“. Forældre kan for eksempel lære deres børn hvordan de kan yde ældre praktisk hjælp, og hvordan de kan opmuntre syge ved at sende et lille kort, aflægge et besøg eller ringe. De kan også hjælpe dem til at vise personlig interesse for børn der er fattige eller har et handicap. På den måde lærer børnene at være venlige og gavmilde hele året.

Hvad nogle mener er det vigtigste ved julen.

Alle israelitter var efterkommere af én mand, Jakob, eller Israel, og derfor kunne det siges at de var „brødre“, altså i familie med hinanden. Når de forsamledes til højtiderne i Jerusalem, var det „godt“ og „lifligt“. Tilsvarende ser mange der i dag fejrer jul, frem til at hygge sig med familien.

Hvad kan gøre det svært?

Opslagsværket Encyclopedia of Christmas and New Year’s Celebrations siger: „Spændinger i familien der ligger og ulmer i løbet af året, kommer meget ofte op til overfladen når familien er sammen i julen.“

Hvilke bibelske principper kan hjælpe?

’Betal fortsat et passende vederlag til jeres forældre og bedsteforældre.’ (1 Timoteus 5:4) Sørg for i den udstrækning det er muligt, at besøge din familie regelmæssigt. Hvis familien bor langt væk, kunne du måske holde forbindelsen ved lige ved at skrive et brev, ringe, sende en e-mail eller chatte online. Regelmæssig kommunikation forebygger mange misforståelser.

’Der er kneben plads hos jer med hensyn til inderlig hengivenhed. I må udvide.’ (2 Korinther 6:12, 13) Familie og slægtninge som kun er sammen én gang om året, kan let blive fremmede over for hinanden. Det gælder især i forbindelse med børn. Nogle børn føler at de kun har lidt tilfælles med deres bedsteforældre eller fjerne slægtninge. Tilskynd derfor dine børn til at „udvide“ med hensyn til hengivenhed så den også omfatter ældre familiemedlemmer.a Børn som jævnligt tilbringer tid sammen med ældre, kommer ofte til at føle større empati for og værdsættelse af mennesker der er oppe i årene.

„Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ (Ordsprogene 15:23) Hvordan kan du være med til at forhindre at der opstår misforståelser eller andre problemer der kan give et anstrengt forhold i familien? En måde at gøre det på, er at vælge den „rette tid“ til at tale om nødvendige familiemæssige anliggender. Hvis I regelmæssigt har forbindelse med hinanden, vil det være nemmere for dig at kontakte et familiemedlem for at få løst eventuelle problemer. Så vil jeres familie kunne nyde et „godt“ og „lifligt“ fællesskab når I er sammen.

Hvad nogle mener er det vigtigste ved julen.

Hvert år forkynder paven og andre religiøse ledere fred i håb om at julen vil være i harmoni med englenes budskab: „På jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ Nogle foretager særlige pilgrimsrejser i forbindelse med julen.

Hvad kan gøre det svært?

Fred i juledagene er i bedste fald midlertidig. Et eksempel: I december 1914, da Første Verdenskrig rasede i Europa, kom de britiske og de tyske soldater frem fra skyttegravene og fejrede jul sammen. De delte mad, drikkevarer og cigaretter med hinanden. De spillede endda fodbold sammen. Men våbenstilstanden varede ikke længe. I et brev fra fronten skrev en britisk soldat at en tysk soldat havde sagt til ham: „I dag har vi fred. I morgen kæmper du for dit land; jeg kæmper for mit.“

Hvilke bibelske principper kan hjælpe?

„Et barn er født os. . . . Hans navn skal være . . . Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ (Esajas 9:6, 7) Denne profeti om Jesus er meget opmuntrende! Den viser at han ikke blev født på jorden for kun at bringe fred én dag om året. Som hersker i himmelen vil han bringe sand og varig fred.

„I kan have fred ved hjælp af mig [Jesus]. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Den dag i dag hjælper Jesus sine disciple til at have fred med hinanden. Det er rigtigt at de kristne oplever trængsler, men takket være Bibelen forstår de hvorfor der findes lidelser, og hvordan Jesus vil indføre en fred der varer evigt. Det har givet dem en indre fred.

Fordi Jehovas Vidner lever efter Jesu ord, oplever de — uanset nationalitet, hudfarve, etnisk tilhørsforhold eller sprog — en sådan fred. Du kan selv se at det forholder sig sådan ved at komme til et møde i en af deres rigssale. Måske vil du ligesom mange andre medgive at en sådan fred er bedre end den der kan findes ved juletid.

MILLIONER af kristne har fravalgt julen. Hvordan har de det med det? Føler de at de går glip af noget? Føler deres børn at de går glip af noget? Læs hvad nogle Jehovas Vidner forskellige steder i verden har at sige.

Om Jesus: „Før jeg blev et af Jehovas Vidner, gik jeg sjældent i kirke. Hvis jeg gjorde, var det kun til jul eller påske, og selv da tænkte jeg ikke meget på Jesus. Nu er jeg holdt op med at fejre jul, men jeg kommer til kristne møder to gange om ugen og underviser endda andre i hvad Bibelen siger om Jesus!“ — EVE, AUSTRALIEN.

Om glæden ved at give: „Jeg bliver meget glad når jeg pludselig får en gave. Jeg elsker overraskelser! Jeg kan også lide at lave kort og at male billeder til andre fordi det gør dem lidt gladere, og det gør også mig rigtig glad.“ — REUBEN, NORDIRLAND.

Om at hjælpe andre: „Vi kan godt lide at lave mad til nogle som er syge. Af og til kommer vi med blomster, en kage eller en lille gave for at opmuntre dem. Det er noget vi kan lide at gøre på et hvilket som helst tidspunkt af året.“ — EMILY, AUSTRALIEN.

Om samvær i familien: „Ved vores familiesammenkomster lærer vores børn deres onkler, tanter, bedsteforældre, fætre og kusiner at kende i en afslappet atmosfære. Da vi ikke fejrer de gængse højtider, føler vi ikke noget pres til at være sammen på bestemte tidspunkter, og vores familie ved at vi besøger dem fordi vi elsker dem.“ — WENDY, CAYMANØERNE.

Om fred: „Ved juletid har de fleste så travlt at de ikke har tid til at gøre sig tanker om fred. Jeg har lært hvad Bibelen lover os mennesker; jeg har fået en indre ro. Jeg ved at mine børn kan se en lykkelig fremtid i møde.“ — SANDRA, SPANIEN.

Hvert år er der næsten to milliarder mennesker i hele verden der fejrer jul den 24. eller 25. december, mens omkring 200 millioner andre gør det den 7. januar. Men der er også mange millioner der ikke fejrer jul. Hvorfor?

For nogles vedkommende er det fordi de ikke tilhører en såkaldt kristen religion. De er måske jøder, hinduer eller shintoister. Andre, såsom ateister, agnostikere, fritænkere og sekulære humanister, anser beretningen om Jesu fødsel for at være en myte.

Det er dog bemærkelsesværdigt at et betragteligt antal af dem der tror på Jesus, vender julens traditioner ryggen. De angiver mindst fire grunde til det.

Den første grund: De tror ikke at Jesus blev født i december eller januar. Bibelen nævner ikke en specifik dato, men siger blot: „I den samme egn var der også hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten. Og pludselig stod Jehovas engel hos dem, og . . . engelen sagde til dem: ’. . . I dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.’“ — Lukas 2:8-11.

Meget tyder på at Jesu fødsel fandt sted omkring begyndelsen af oktober, hvor hyrderne stadig overnattede under åben himmel med deres hjorde. I området omkring Betlehem er december og januar årets koldeste måneder, så for at dyrene kan holde varmen om natten, bliver de bragt under tag.

Den anden grund: Den eneste begivenhed Jesus specifikt befalede sine disciple at mindes, var hans død, ikke hans fødsel, og det skulle ske i form af et beskedent fællesskabsmåltid. (Lukas 22:19, 20) Læg også mærke til at Markusevangeliet og Johannesevangeliet slet ikke omtaler Jesu fødsel.

Den tredje grund: Der findes ingen historiske vidnesbyrd om at de første kristne fejrede Jesu fødsel. Men de mindedes hans død. (1 Korinther 11:23-26) Det var først omkring 300 år efter Jesu fødsel at man i kristenheden officielt begyndte at fejre jul den 25. december. Interessant nok blev det i England i midten af det 17. århundrede forbudt ved lov at fejre jul. Det samme skete i Massachusetts i USA. Hvad var grunden? I bogen The Battle for Christmas står der: „Der er intet bibelsk eller historisk belæg for at fastsætte Jesu fødsel til den 25. december.“ Bogen tilføjer at for puritanerne „var julen ikke andet og mere end en hedensk fest med en kristen fernis“.

Det fører os frem til den fjerde grund: Højtidens utiltalende oprindelse. Julens rødder kan spores tilbage til det hedenske Rom med dens mange fester til ære for agerbrugets gud, Saturn, og solguden Sol Invictus, eller Mithra. Antropologerne Christian Rätsch og Claudia Müller-Ebeling, forfatterne til bogen Weihnachtsbaum und Blütenwunder, skriver: „Som det var tilfældet med mange førkristne skikke og trosopfattelser, blev den gamle fest hvor man hvert år fejrede solens tilbagevenden, nu brugt til at fejre Jesu fødsel.“

I betragtning af alt dette kan du da se hvorfor sande kristne ikke fejrer jul?