Hvorfor er julen så populær i Japan?

TROEN på julemanden har virkelig slået rod blandt børn i det buddhistisk-shintoistiske Japan. Alene i 1989 sendte japanske børn 160.000 julebreve til „Santa World“ (Tomteland) i Sverige og bragte hermed Japan ind på en klar førsteplads. Børnene skrev i håb om at få opfyldt deres største ønske — for eksempel en „legetøjsgrafikcomputer“ til 18.000 yen (cirka 900 kroner) eller et bærbart videospil til 12.500 yen (cirka 600 kroner)!

For en ung japansk pige har det særlig betydning at kunne gå i byen med en ung mand juleaften. „I et rundspørge blandt unge kvinder sagde 38 procent af de adspurgte at de havde lagt planer for juleaften en måned i forvejen,“ oplyser avisen Mainichi Daily News. Og det er ikke uden bagtanke at unge mænd ønsker at være sammen med deres pige juleaften. „Det er en god idé at bede en stille bøn sammen med sin pige,“ foreslog et blad for unge mænd. „Find et pænt sted til jeres bøn, og I vil hurtigt opdage at I får et mere intimt forhold til hinanden.“

Når japanske ægtemænd som juletradition køber en „pyntekage“ på vej hjem fra arbejde, håber de også at kunne hidkalde overnaturlige kræfter. Ved at spille julemand og give kagen som gave, håber de at kunne kompensere for at de resten af året måske forsømmer deres familie.

Julen har afgjort slået dybe rødder i det ikkekristne Japan. I en undersøgelse foretaget af en supermarkedkæde har hele 78 procent af de adspurgte givet udtryk for at de gør noget særligt ud af julen. Et meget overraskende resultat, især når man tænker på at blot 1 procent af befolkningen er kristne! Japanere synes åbenbart vældig godt om denne „kristne“ helligdag, og det til trods for at langt de fleste bekender sig til buddhismen eller shintoismen. I almanakken i den berømte Ise-shintohelligdom er den 25. december markeret som „Kristi fødselsdag“, på linje med andre japanske højtider. Men når man på denne måde ser ikkekristne dybt engageret i julefestligheder må man uvægerlig spørge:

Hvis højtid er det?

I ordbogen Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary defineres julen som „en kristen højtid den 25. december . . . til minde om Kristi fødsel“. Mange har betragtet julen som en tid hvor „kristne“ kan „forene sig i deres glæde på Kristi fødselsdag“.

De der betragter julen som en religiøs højtid og ikke andet, finder det måske direkte upassende og tilmed blasfemisk at andre verdsliggør dagen med festivitas og udveksling af gaver. „I Japan har vi ikke nogen Kristus, men en kommercialisme der ikke kan blive værre,“ skriver en amerikaner som er bosiddende i Japan. „Set med vestlige øjne er det ikke kalkunen [som kun sjældent ses i handelen i Japan] der mangler, men det allervigtigste element — nemlig stemningen,“ udtalte en anden om den japanske jul.

Men hvad er julestemning? Er det den stemning mange oplever når de den ene gang om året valfarter til kirken for at overvære en gudstjeneste med julesalmer, kristtjørn og lys? Er det trangen til at vise gavmildhed der får folk til at give hinanden gaver? Eller er det den ro der sænker sig over slagmarken mens soldaterne erfarer et par dages „fred på jorden“?

Overraskende nok kan selv ikke julestemningen skabe fred i alle hjem. Efter en engelsk undersøgelse i 1987 skønnede man at der i julen dét år ville bryde en ’borgerkrig’ ud i 70 procent af de britiske hjem. Stridens æble drejede sig først og fremmest om penge. Men også det store spiritusforbrug og det at den enkelte ikke udfyldte sin plads i familien førte til stridigheder på hjemmefronten.

„Jeg er bange for at vi i nogen grad går glip af den egentlige hensigt med julen,“ skrev en vesterlænding der er bosiddende i Japan og som for nylig holdt jul i sit hjemland. „Hvert år den 25. december gribes jeg af længsel efter den gammeldags jul man fejrede for længe siden — nemlig den hedenske vintersolhvervsfest med dens orgier og tilbedelse af træer. I dag har vi stadig al den hedenske fests ydre pragt — blandt andet misteltenen, kristtjørnen og grantræet — men på en eller anden måde har julen aldrig været det samme siden de kristne bemægtigede sig festen og gjorde den til en religiøs højtid.“

Det er hævet over enhver tvivl at julen er en hedensk fest. De første kristne holdt ikke jul „eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik,“ oplyser The World Book Encyclopedia. Vor tids julefestivitas og gaveudveksling stammer fra de hedenske saturnalie- og nytårsfester.

Hvis julen i bund og grund er hedensk må oprigtige kristne spørge sig selv: ’Er julen noget for kristne?’ Vi vil derfor se hvad Bibelen siger om fejringen af Kristi fødselsdag.

[Ramme på side 4]

Hvor stammer julen fra?

Med tiden er mange enkeltheder desværre blevet udvisket og gået tabt, men noget tyder på at man i den romerske oldkirke fejrede en form for jul omkring år 336 e.v.t. Ifølge The New Encyclopædia Britannica blev „datoen for julen med velberåd hu sat til den 25. december for at skubbe den store fest til ære for solguden i baggrunden“. På den tid af året hengav hedningerne sig til orgier under både den romerske saturnaliefest og den keltiske samt den germanske vintersolhvervsfest. The New Caxton Encyclopedia oplyser at „kirken benyttede lejligheden til at kristne disse højtider“.

Julen — Er det sådan man skal tage imod Jesus?

DET var afgjort en glædens tid da Frelseren, den længe ventede Messias, blev født. En engel henvendte sig til nogle hyrder i Betlehems omegn og sagde: „Se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.“ En mængde engle istemte et lovprisningskor med ordene: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ (Lukas 2:10-14) Nogle drager måske den slutning at kristne bør give udtryk for glæde over Kristi komme til jorden ligesom englene gjorde dengang.

Dette er imidlertid ikke det eneste sted i Bibelen hvor man kan læse om engle der bryder ud i lovsang. Da jorden var blevet grundlagt ’råbte morgenstjernerne sammen af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb’. (Job 38:4-7) Bibelen oplyser ikke nøjagtig hvornår dette fandt sted. (1 Mosebog 1:1, 14-18) Men selv om der her var anledning til stor glæde blandt englene, er der ingen kristne som har ment at man en gang om året burde fejre skabelsen af jorden og måske endda antage en hedensk fest til minde om denne begivenhed.

Men er det ikke netop hvad folk der holder jul gør når de fejrer Jesu Kristi fødsel? Et hvilket som helst pålideligt leksikon vil under ordet „jul“ kunne bekræfte at man ikke kender datoen for Jesu fødsel. Bibelen forholder sig tavs med hensyn til denne dato.

„Hvis trompeten giver en uklar lyd“

„Gud er ikke uordenens men fredens Gud,“ skrev apostelen Paulus idet han irettesatte de uordentlige i menigheden i det gamle Korinth. I samme forbindelse spørger han: „Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp?“ (1 Korinther 14:8, 33) Hvis ordenens Gud ønskede at kristne skulle fejre hans søns fødsel her på jorden, ville han så lade det være op til ufuldkomne mennesker egenrådigt at hente en dato fra hedenske fester og derefter indføre de ugudelige skikke der knytter sig til disse fester?

Hvis vi ser lidt nærmere på nogle få bibelske eksempler, vil vi hurtigt opdage at det ikke er den fremgangsmåde Jehova Gud benytter over for sit folk. Under Moseloven krævede Gud at israelitterne årligt fejrede visse højtider på bestemte dage. Desuden fortalte han dem hvordan de skulle holde disse højtidsfester. (2 Mosebog 23:14-17; 3 Mosebog 23:34-43) Jesus Kristus har imidlertid aldrig befalet sine disciple at fejre hans fødsel. Men han har påbudt dem at mindes én bestemt dag. ’Den nat Jesus blev overgivet’, den 14. nisan i år 33, indstiftede Jesus fejringen af Herrens aftensmåltid idet han benyttede usyret brød og vin. Hans befaling lød: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (1 Korinther 11:23, 24) ’Trompeten’ lød klart og tydeligt med hensyn til hvornår og hvordan Herrens aftensmåltid skulle holdes. Er det samme tilfældet med julen? Ingen steder i Bibelen finder vi nogen befaling om at fejre Kristi fødsel eller oplysninger om hvornår og hvordan en sådan fejring skulle foregå.

’For at vinde mennesker’

„Selvfølgelig ved jeg at julen er af hedensk oprindelse,“ sagde en præst tilknyttet Zionkirken i Tokyo, „men så længe ganske almindelige mennesker er interesserede i kristenheden den 25. december og kommer for at høre ordet om den højagtede Kristus, vil julen have sin plads i kristenheden.“ Mange giver udtryk for en lignende holdning, men hvad mener du? Synes du det er rigtigt at indgå kompromiser som dette?

Nogle mener at selv Paulus gik på kompromis for at vinde proselytter. „Jeg gør mig selv til træl for alle,“ skrev apostelen, „for at vinde så mange som muligt . . . Når jeg arbejder blandt hedninger, lever jeg som en hedning, uden for den jødiske lov, for at vinde hedninger. . . . Alt dette gør jeg for evangeliets skyld, for at få del i dets velsignelser.“ (1 Korinther 9:19-23, Today’s English Version) Gives der her rum for at man kan gøre kristendommen tiltrækkende for hedninger ved at indføre hedenske fester?

Læg nøje mærke til i hvilken sammenhæng Paulus fremsætter denne udtalelse. Vi læser i vers 21: „Dette vil ikke sige at jeg ikke adlyder Guds lov; jeg er i virkeligheden under Kristi lov.“ Paulus gik altså ikke på kompromis når det drejede sig om at adlyde Kristi lov, men han ’levede som en hedning’ ved at respektere lokale skikke så længe disse ikke stred mod de kristne principper.a

Med dette i tanke er det da rigtigt at indføre hedenske fester i kristendommen under dække af julen? Lad os besvare spørgsmålet i lyset af følgende befaling i Bibelen: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . Eller hvad del har en troende med en ikke-troende? . . . ’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’“ (2 Korinther 6:14-17) Uanset hvilke undskyldninger der kan fremføres, kan man ikke tage imod Kristus som frelser ved at besmitte kristendommen med hedenske fester. En sådan besmittelse ville have været højest upassende i det første århundrede da Jesus kom i kødet, og er lige så upassende i dag eller i fremtiden når Kristus kommer som konge for at eksekvere Guds domme. (Åbenbaringen 19:11-16) De der holder hedenske fester under et „kristent“ dække, fornægter i virkeligheden Jesus Kristus.

„De skjulte kristne“ forbliver „skjulte“

Lad os tage ved lære af hvad der skete med katolikkerne i Japan under shogunatet. Da man i 1614 begyndte at undertrykke katolicismen, blev de cirka 300.000 japanske katolikker stillet over for tre valg: at blive martyrer, at afsværge troen eller at gå under jorden. De der valgte at gå under jorden blev kaldt „skjulte kristne“. For at camouflere deres tro begyndte de at tilpasse sig forskellige buddhistiske og shintoistiske skikke. I deres liturgi benyttede de Maria Kannon, som var Maria under dække af en buddhistisk bodhisattva der i moderskikkelse holder et barn. Deres højtider var en sammenblanding af buddhistiske og katolske skikke samt folkereligion. Når de blev tvunget til at overvære buddhistiske begravelser, messede de imidlertid kristne bønner og forrettede modoshi, en ceremoni der skulle ophæve den buddhistiske gudstjeneste. Hvad er der egentlig blevet af disse „kristne“?

„De fleste Kirishitans [kristne] udviklede en religiøs tilknytning som gjorde det vanskeligt for dem at forlade shintotilbedelsen og buddhistguderne,“ oplyser bogen The Hidden Christians. Da forbudet blev ophævet og de katolske missionærer vendte tilbage til Japan, holdt de fleste af disse „skjulte kristne“ fast ved deres blandingsreligion.

Men kunne den katolske kirke med rette klandre disse „skjulte kristne“ der nægtede at vende tilbage til katolicismen? Den katolske kirke har jo på lignende måde optaget mange hedenske læresætninger og fester, deriblandt julen. Hvis katolikker og protestanter, der begge hævder at være kristne, har tilladt sig at gøre deres „kristendom“ hedensk med ikkekristne højtider, har de måske i virkeligheden fornægtet Jesus Kristus.

En tilbagevenden til den sande kristendom

Setsuko, der har været ivrig katolik i 36 år, indså på et tidspunkt hvordan det virkelig forholder sig inden for kristenheden. Efter den anden verdenskrig søgte hun at udfylde sit åndelige tomrum ved at tilslutte sig den katolske kirke. ’Hvor er det skønt!’ tænkte hun da hun overværede en julemesse med overdådigt pyntede juletræer både inden for og uden for kirken. „Jeg var stolt af vore smukke udsmykninger der langt overgik de nærliggende kirkers,“ sagde hun. Men Setsuko havde kun et meget ringe kendskab til den katolske tro, og det til trods for at hun for en tid underviste i en søndagsskole. Da hun i højere grad ønskede at engagere sig i kirkeligt arbejde, stillede hun præsten nogle spørgsmål. Præsten besvarede imidlertid ikke hendes spørgsmål, men bagatelliserede dem. I sin skuffelse besluttede hun selv at undersøge Bibelen. To uger senere fik hun besøg af Jehovas vidner og sagde ja tak til et bibelstudium hjemme hos sig selv.

Hun fortæller: „Det gjorde ondt at blive konfronteret med Bibelens sandheder som gendrev mine tidligere opfattelser. Jeg begyndte endda at lide af hårtab, alopecia neurotica, som skyldtes at jeg var helt ude af balance. Men lidt efter lidt trængte sandhedens lys ned i mit hjerte. Jeg blev chokeret over at opdage at Jesus ikke kunne være blevet født i den kolde, regnfulde december måned, for på dette tidspunkt af året ville hyrderne ikke have vogtet får ude i det fri om natten. (Lukas 2:8-12) Hele det billede jeg havde dannet mig af Jesu fødsel blev ødelagt, for vi plejede altid at bruge sne, i form af vat, til vore dekorationer med får og hyrder.“

Efter at være blevet overbevist om hvad Bibelen rent faktisk lærer, besluttede Setsuko at holde op med at fejre jul. Hun kommer ikke længere i „julestemning“ én gang om året, men lægger hver dag en glad og gavmild ånd for dagen, en ånd som kendetegner sande kristne.

Hvis du oprigtigt tror på Kristus, skal du ikke bekymre dig over at hedninger tilsmudser julen. De fejrer blot det julen oprindelig var — nemlig en hedensk fest. Julen hjælper ikke nogen til at tage imod Kristus, der nu er vendt tilbage som usynlig himmelsk konge. (Mattæus, kapitel 24 og 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21) Sande kristne lægger en kristuslignende ånd for dagen hele året rundt, og forkynder den gode nyhed om det rige hvor Jesus er blevet indsat som konge. Det er på denne måde Gud ønsker at vi skal tage imod Jesus Kristus — som vor frelser og konge i Riget. — Salme 2:6-12.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Sande kristne ærer Jesus året rundt