Hvad Bibelen siger

Bibelen oplyser ikke den præcise dato for Jesus Kristus’ fødsel, som disse opslagsværker viser:

• “Datoen for Jesu fødsel kendes ikke.” – Højtider og fester.

• “Den præcise dato for Kristus’ fødsel kendes ikke.” – Encyclopedia of Early Christianity.

Bibelen svarer ikke direkte på hvornår Jesus blev født, men den beskriver to begivenheder omkring hans fødsel der har fået mange til at drage den konklusion at det ikke kan have været den 24. eller 25. december.

Ikke om vinteren

1. Indskrivningen. Kort før Jesus’ fødsel havde kejser Augustus udsendt en bestemmelse om “at hele den beboede jord skulle indskrives”. Alle skulle rejse “hver til sin by” for at blive indskrevet, noget som måske har krævet en rejse på en uge eller mere. (Lukas 2:1-3) Befalingen – der sikkert blev udstedt for at man kunne udskrive skatter og tvangsindkalde til militæret – ville have været upopulær på alle tider af året, men det er usandsynligt at Augustus ville have provokeret sine undersåtter yderligere ved at tvinge dem til at foretage lange rejser i den kolde vinter.

2. Fåreflokkene. Hyrderne “levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten”. (Lukas 2:8) Bogen La Vie Quotidienne en Palestine au Temps de Jesus (Dagligt liv i Palæstina på Jesu tid) bemærker at hjordene opholdt sig under åben himmel fra “ugen før påske [slutningen af marts] ... til midten af november”. Så tilføjer den: “Hjordene opholdt sig ... om vinteren ... i fårehusene, og alene denne omstændighed viser at den traditionelle dato for julen, om vinteren, kun har ringe mulighed for at være rigtig, eftersom evangeliet siger at hyrderne var ude på markerne.”

Det tidlige efterår

Vi kan anslå hvornår Jesus blev født, ved at tælle baglæns fra hans død ved påsken, den 14. nisan i foråret år 33 e.v.t. (Johannes 19:14-16) Jesus var omkring 30 år gammel da han begyndte sin tjeneste der varede tre og et halvt år, så han blev født i det tidlige efterår i år 2 f.v.t. – Lukas 3:23.

Hvorfor fejrer man jul den 24. december?

Eftersom der ikke er nogen vidnesbyrd om at Jesus Kristus blev født omkring den 24. december, hvorfor fejrer man så jul på det tidspunkt? Encyclopædia Britannica siger at kirkeledere sikkert valgte den 25. december for at den “skulle falde sammen med romernes hedenske højtid der markerede ‘den ubesejrede sols fødselsdag’” ved vintersolhverv. Ifølge The Encyclopedia Americana mener mange teologer at dette blev gjort “for at gøre kristendommen mere meningsfyldt for omvendte hedninger”.

Hvad Bibelen siger

Bibelen oplyser ikke datoen for Jesus’ fødsel, og den siger heller ikke at vi skal fejre hans fødselsdag. Som McClintock og Strongs Cyclopedia oplyser: “Julen højtideligholdes ikke efter et guddommeligt påbud, og den har heller ikke sin oprindelse i NT [Det Nye Testamente].”

Tværtimod vil en undersøgelse af julens historie afsløre at den stammer fra hedenske religiøse riter. Bibelen viser at vi krænker Gud hvis vi forsøger at tilbede ham på en måde han ikke godkender. – 2 Mosebog 32:5-7.

Juleskikkenes historie

1. Fejringen af Jesus’ fødselsdag. “De første kristne fejrede ikke [Jesus’] fødsel, eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik.” – The World Book Encyclopedia.

2. Den 24. eller 25. december. Der findes ingen vidnesbyrd om at Jesus blev født på det tidspunkt. Kirkeledere valgte sikkert den 25. december fordi den dato faldt sammen med de hedenske fester der blev holdt i tiden omkring vintersolhverv.

3. Gaver, måltider og fester. The Encyclopedia Americana siger: “Saturnalierne, en romersk fest som blev fejret i midten af december, dannede forbillede for mange af julens lystige skikke. Fra denne højtid stammer for eksempel de overdådige måltider og skikkene at give gaver og at brænde lys.” Encyclopædia Britannica bemærker at “alt arbejde og forretningsvirksomhed blev indstillet” under saturnalierne.

4. Julelys. Ifølge The Encyclopedia of Religion dekorerede europæerne deres hjem “med lys og stedsegrønt af enhver slags” for at fejre vintersolhverv og bekæmpe onde ånder.

5. Mistelten, kristtjørn: “Druiderne troede at især misteltenen besad magiske kræfter. Den stedsegrønne kristtjørn blev tilbedt som et løfte om solens tilbagevenden.” – The Encyclopedia Americana.

6. Juletræ. “Tilbedelse af træer, hvilket var almindeligt blandt de hedenske europæere, var en praksis der levede videre efter deres omvendelse til kristendommen.” Det ses for eksempel af den skik “at opstille et juletræ ved en indgang eller inde i et hus i de dage hvor man fejrede vintersolhverv”. – Encyclopædia Britannica.