Hvad Bibelen siger: Bibelen oplyser ikke datoen for Jesu fødsel. Men vi kan roligt drage den slutning at han ikke blev født den 25. december. Bibelen siger nemlig at da Jesus blev født, var der hyrder som „levede udendørs“ og holdt vagt over deres hjord om natten i nærheden af Betlehem. (Lukas 2:8) Den kolde og regnfulde tid begyndte som regel i oktober, og hyrderne — især i de koldere bjergegne, som for eksempel omkring Betlehem — førte deres får ind under tag om natten. December var den koldeste måned, hvor der også kunne falde sne.a

Det er værd at lægge mærke til at de første kristne, hvoraf mange havde fulgt Jesus i hans tjeneste, ikke fejrede hans fødselsdag på nogen som helst dato. De mindedes derimod hans død, i overensstemmelse med hans befaling. (Lukas 22:17-20; 1 Korinther 11:23-26) Alligevel vil nogen måske sige: ’Har julens hedenske baggrund virkelig nogen betydning?’ Ja, det har den for Gud. „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed,“ sagde Jesus Kristus. — Johannes 4:23.

Hvad Bibelen siger: Bibelen siger ikke hvor mange „vise mænd“ der besøgte Jesus. Der kan have været to, eller der har måske været tre, fire eller flere. Nogle bibeloversættelser bruger udtrykket „vise mænd“, men det ord der er anvendt på grundsproget, er magoi, der betyder astrologer eller troldmænd — erhverv som ifølge Bibelen er en „vederstyggelighed for Jehova“. (5 Mosebog 18:10-12) På grund af deres lange rejse fra Østen nåede astrologerne ikke at besøge Jesus mens han var i stalden. I stedet gik de, efter måske flere måneders rejse, „ind i huset“ hvor Jesus var. Der så de „det lille barn hos Maria, dets moder“. — Mattæus 2:11.

Det er tydeligt at det ikke var en almindelig stjerne. Og hvorfor skulle Jehova, der havde brugt engle til at fortælle ydmyge hyrder om Jesu fødsel, nu gøre brug af en stjerne til at lede hedenske astrologer — først til Jesu fjende og derefter til Jesus selv? Den eneste logiske konklusion er at stjernen var et led i Satans onde plan. Ifølge Bibelen er han i stand til at udføre sådanne kraftige gerninger. (2 Thessaloniker 2:9, 10) Det er tankevækkende at man ofte placerer en stjerne kaldet betlehemsstjernen på toppen af et juletræ.

Hvad Bibelen siger: „Nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver med sin næste.“ Vores „næste“ er især vores familie. (Efeserne 4:25) Bibelen siger også at vi skal ’elske sandhed’, ’tale sandhed i vores hjerte’. (Zakarias 8:19; Salme 15:2) Det kan måske virke harmløst at fortælle børn at det er julemanden (eller Jesusbarnet) der kommer med julegaver, men synes du det er rigtigt eller fornuftigt at lyve for små børn, selv hvis man ikke mener noget ondt med det? Er det ikke ironisk at man ved en højtid som skulle ære Jesus, fører børn bag lyset?

Hvad Bibelen siger: Sand tilbedelse er kendetegnet af glæde og gavmildhed. „Jubl, I retfærdige; ja, råb af glæde,“ siger Bibelen. (Salme 32:11) En sådan glæde er ofte forbundet med gavmildhed. (Ordsprogene 11:25) „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage,“ sagde Jesus Kristus. (Apostelgerninger 20:35) Han sagde også: „Gør jer det til en regel at give.“ — Lukas 6:38.

En sådan gavmildhed har ikke meget tilfælles med den ritualiserede gavegivning eller det at give fordi andre, måske på grund af lokal skik og brug, forventer det. Sand gavmildhed bliver i Bibelen beskrevet på denne måde: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) De der følger disse gode bibelske principper, giver fordi deres gavmilde hjerte tilskynder dem til det, og det kan være når som helst i løbet af året. Der er ingen tvivl om at Gud velsigner denne form for gavmildhed, og den er aldrig en byrde.

Et bedrag!

Når man i lyset af Bibelen ser nærmere på julen, opdager man at praktisk talt alle dens skikke og traditioner enten er af hedensk oprindelse eller er en forvanskning af den bibelske beretning. Juleskikkene er altså kun kristne af navn. Hvordan kunne det komme så vidt? Nogle århundreder efter Jesu død fremstod der mange falske lærere, ganske som Bibelen havde forudsagt. (2 Timoteus 4:3, 4) Disse samvittighedsløse mænd var mere interesseret i at gøre kristendommen antagelig for de hedenske masser end i at undervise i sandheden. Derfor antog de efterhånden flere populære hedenske højtider og kaldte dem „kristne“.

Sådanne „falske lærere“, advarer Bibelen, „vil . . . udnytte jer med falske ord. For dem er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke“. (2 Peter 2:1-3)