Hvordan Jesus ser på det at give

Det at give gaver fordømmes ikke af Jesus. Ved altid at være villig til at ofre sig uselvisk i tjenesten for andre, lærte han tværtimod sine disciple at de skulle ’gøre sig det til en regel at give’. På den måde ville giverne selv blive velsignet. „Så vil man give til jer,“ tilføjede han. — Lukas 6:38.

Jesus tænkte imidlertid ikke her på det at udveksle gaver. Han understregede snarere den generelle sandhed at man almindeligvis får noget igen når man giver af uselviskhed. Dette gælder især hvis man giver med det rette motiv og elsker hinanden „inderligt af hjertet“. — 1 Peter 1:22.

Kærligheden kræver ikke betaling for sine tjenester. Derfor tilskyndede Jesus: „Når du giver barmhjertighedsgaver, da lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør, så dine barmhjertighedsgaver kan være i det skjulte.“ Giveren henleder ikke opmærksomheden på sig selv eller sin gave, men alligevel vil han blive belønnet. Det viste Jesus da han tilføjede: „Så vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ (Mattæus 6:3, 4) Desuden må giveren, som Bibelen siger, gøre som han har „besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver“. — 2 Korinther 9:7.

Den form for gavmildhed som behager Kristus er motiveret af kærlighed, og den vises uden at man forventer at få noget igen. Den er ikke uvillig eller tvungen. Ja, denne form for gavmildhed er helt anderledes end den der ofte præger julen!

Den glæde der er forbundet med at give er derfor ikke afhængig af nogen bestemt dato eller tradition.Gaverne skal ikke vise noget om vægten af giverens tegnebog men om størrelsen af hans hjerte. Julen har forledt millioner til at give forkerte ting, ofte med forkerte motiver. Hvorfor ikke prøve at give på en bedre måde end blot ved at give som man giver julegaver? I den næste artikel vil vi se på hvordan man kan give på en måde der bringer store velsignelser og sand glæde.

Bedre end julegaver

„CHRISTOPHER på seks fortalte mig som om det var den naturligste ting i verden, at han slet ikke fik julegaver. Han sagde det uden bedrøvelse i stemmen. Alexander (8) fik heller ingen gaver. Han sagde: ’Vi er jo Jehovas vidner.’“

Sådan indledte den tyske avis Kölner Stadt-Anzeiger en artikel om en familie som ifølge avisen „undlader at holde jul fordi det ikke er Jesu fødselsdag og fordi højtiden har rod i hedenskabet“. Men er det ikke synd for Christopher og Alexander? Nej, slet ikke, for som artiklen påpegede bugnede drengenes hylder med legetøj — et vidnesbyrd om at forældrene ikke forsømte dem.

På et forældremøde i Sydtyskland hævdede nogle at Jehovas vidners børn bliver stærkt hæmmede fordi de ikke får julegaver. Læreren rammede imidlertid en pæl igennem denne påstand og sagde at „børn af Jehovas vidner udtrykker sig utvungent, er ligevægtige og fuldt ud i stand til at forklare deres tro — hvilket er mere end de andre børn er“.

Ja, titusinder af familier i verden har skiftet julegaverne ud med noget bedre og har besluttet at give børnene gaver på et hvilket som helst tidspunkt af året. Dette har vist sig at være til glæde for alle parter.

Én fordel er at det giver plads til mange glædelige begivenheder i årets løb, og at børnene vil værdsætte den enkelte gave højere. En anden fordel er at børnene véd at det er forældrene der giver dem gaver fordi de holder af dem, og derfor rettes taknemmeligheden mod forældrene. Forældrene ofrer ikke en masse penge og kræfter for at deres børns tak skal gå til en ikkeeksisterende julemand, eller for at de skal blive utaknemmelige og føle at det er julemandens opgave at komme med gaver og at de ikke behøver at takke nogen.

En gave af stor værdi

Ofte finder Dominik på ti og Tina på seks små overraskelser fra deres forældre — et stykke chokolade på hovedpuden, en kuglepen eller en notesblok som de kan bruge i skolen, eller noget legetøj som kan holde dem beskæftiget i vintermånederne. Men hvad sætter de mest pris på? Forældrene svarer: „At vi kan være sammen med dem — for eksempel ved at være ud i sneen.“

Mange forældre som er Jehovas vidner har gjort samme erfaring. Edelgard, en tysk mor, siger: „I denne hektiske verden er tid det vigtigste jeg kan give mine børn.“ Og børnene er enige! Ursula siger at hendes børn regner den tid de tilbringer sammen på familieture for „den bedste gave“. Selv formanden for en tysk lærerforening har for nylig sagt at den bedste julegave forældre kan give deres børn er tid og tålmodighed.

Der er ingen tvivl om at det er af utrolig stor værdi at give af sig selv — sin tid og opmærksomhed — uanset om det er ens familie eller venner der får gavn af det. Det siger sig selv at sådanne gaver ikke behøver at blive givet på bestemte dage af året.

En bedre måde at give på

Her skal nævnes nogle Jehovas vidner som giver andre noget langt mere værdifuldt end julegaver. Wilfried og Inge i Tyskland siger: „Almindeligvis giver vi gaver når vi får lyst til det, selv om vi planlægger det hvis der er tale om større gaver.“ Dieter og Debora er også opmærksomme på at give deres søn gaver i løbet af året. De forklarer at „gavens pris og størrelse kommer i anden række og at store eller kostbare gaver er sjældne“.

Mange børn forventer at få julegaver, og derfor går overraskelsesmomentet tabt. Helga siger at hendes børn „er mere begejstrede når de får uventede gaver end når de får noget ved lejligheder hvor de har sat næsen op efter at få noget“. Natascha på 15 år mener også at „det er skønnere at få en gave der kommer som en overraskelse blot fordi én har lyst til at give, end at få en gave på et bestemt tidspunkt fordi traditionen kræver det“.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvad børnene ønsker sig. Herom siger Fortunato, der også bor i Tyskland: „De gaver vi giver er for det meste ting som børnene har fortalt at de kunne tænke sig. Men vi forsøger at give dem på et uventet tidspunkt. I skulle se deres glæde!“

Forældre har også opdaget at det opmuntrer børn at få en gave når de er syge og ligger i sengen. Andre giver gaver før en skoleferie så børnene har noget at tage sig til. Før en skoleferie fik Stefan for eksempel et mikroskop. „Det var en total overraskelse,“ siger hans far, „han sprang bogstavelig talt af glæde.“ Ja, et spontant udslag af gavmildhed bereder både giver og modtager stor glæde.

Sandt nok kan børn have deres egne ønsker. Jörg og Ursula forklarer: „Når vores datter fortæller os hvad hun ønsker sig, taler vi med hende om det. Er det fornuftigt? Passer det til hendes alderstrin? Har vi plads til det? Hvis vi ikke har mulighed for at opfylde hendes ønske lige med det samme, skriver vi os det bag øret og forsøger at opfylde det når lejlighed byder sig.“ Selvfølgelig er det klogt ikke at forkæle børn ved at give dem alt hvad de peger på, hvilket ville berøve dem glæden ved at få gaver.

Forældre som giver gaver sætter et godt eksempel for deres børn. Sebastian på ti siger: „Jeg behøver ikke vente på at der kommer en ’helligdag’ for at glæde mine forældre eller søstre. Jeg skal blot være i humør til det og have et par mønter på lommen.“

Jehovas vidners familier har opdaget at der findes nogle gaver der er af langt større værdi end julegaver. Det kan være i form af udflugter eller ture til for eksempel en zoologisk have, et museum, en udstilling eller et udflugtsmål på landet. Den slags er både sjovt og belærende for børnene.

Velsignelser ved at give med glæde

Ved at anvende Bibelens principper når vi giver, vil vi undgå det pres og den frustration der er forbundet med at give gaver ved juletid. Og husk at dét at give af sin tid og sine evner for at opbygge andre mentalt og åndeligt, er noget som er af langt større værdi end materielle gaver. Det vil styrke familiebånd og venskaber og bringe sand glæde året rundt, ikke blot for modtageren men også for giveren. — Apostelgerninger 20:35.

I stedet for at lade skik og brug diktere dig at give julegaver, var det måske en idé at begynde at give gaver når du føler dig tilskyndet til det?

[Ramme/​Illustration på side 12]

Jamen, vil børnene ikke savne julen?

Rebecca, 16: „Jeg savner ikke julen, for jeg får gaver året rundt. Jeg kan meget bedre lide en overraskende gave end en gave der gives af pligt.“

Tina, 12: „Jeg kan godt lide at få nyttige gaver, ikke på et bestemt tidspunkt, men på et hvilket som helst tidspunkt af året. Jeg bryder mig ikke om pænt at skulle sige tak for nogle gaver jeg slet ikke har ønsket mig.“

Birgit, 15: „Alle verdens gaver er værdiløse hvis der er problemer i familien. Det er derfor vi foretager os så meget sammen som familie.“

Janosch, 12: „Vi børn elsker vores forældre, også når de ikke giver os gaver. Deres kærlighed er en stor gave i sig selv.“

[Illustration på side 10]

Den bedste gave dine børn kan få — din tid!