Sandheden om jul, påske, fastelavn og andre højtider

BIBELEN viser at Jesus var 33¹/₂ år gammel da han i år 33 blev pælfæstet. Det var i det tidlige forår, omkring den jødiske påske. Det betyder, hvis man tæller baglæns, at han må være født i det tidlige efterår.

Det hedenske Roms saturnaliefest, den ubesejrede sols fødselsdag, blev fejret tre måneder senere. Hvordan blev fejringen af Jesu fødsel henlagt til den 25. december, sådan at den gudsbespotteligt faldt sammen med den hedenske fejring af solens fødselsdag?

De stadig kortere dage i december skabte overtroisk panik blandt soltilbederne, som frygtede for at deres gud var ved at dø. De brændte lys og tændte bål for at vække den hensygnende gud til live. Det lod til at virke. Efter vintersolhvervet den 21. december så det ud som om solguden genvandt sin styrke efterhånden som dagene blev længere.

I Politiken for 22. december 1992 skrev Joan Jacobsen: „Det var også god strategi at holde Jesu fødselsdag 25. december. Den kendte verden var i forvejen vant til at holde kæmpegilder på det tidspunkt af året, hvor det går mod lysere tider. I Norden kaldte man tiden omkring årsskiftet for jul, længe før Harald Blåtand kristnede Danmark midt i 900-tallet. Eftersom festlighederne ikke blev taget fra folket, gik det lettere at indføre kristendommen.“ I Church Christmas Tab siges der: „Ordet ’jul’ forekommer ikke i Bibelen. Og Bibelen giver intet mandat til at fejre Jesu fødsel.“

Ikke så mærkeligt at teologen Tertullian skrev: „Hos os, for hvem sabbatter, nymåner og højtider som engang nød Guds gunst, er noget fremmed, fejres nu hyppigt saturnalierne [og andre hedenske fester], og der bæres gaver frem og tilbage, . . . og løjerne og banketterne fejres med råben og skrigen.“

Pave Gregor I fortsatte ad denne frafaldne kurs. Ifølge tidsskriftet Natural History „var pavens befaling at man ikke skulle fjerne folks tro og skikke, men bruge dem. Hvis en gruppe mennesker tilbeder et træ, så indvi det til Kristus i stedet for at fælde det, og lad dem fortsætte med deres tilbedelse.“

Ikke en blanding af sandhed og falskhed

Havde denne kompromispolitik Guds godkendelse? Læg mærke til Guds advarsel til hans folk da de stod over for at skulle drage ind i det hedenske Kana’an: „Vogt dig . . . for at spørge angående deres guder: ’Hvordan var det disse nationer plejede at dyrke deres guder? Sådan vil jeg også gøre.’ Sådan må du ikke gøre over for Jehova din Gud, for alt hvad der er vederstyggeligt for Jehova og som han hader, har de gjort over for deres guder.“ (5 Mosebog 12:30, 31) Denne advarsel bliver gentaget i De Kristne Græske Skrifter: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikketroende?“ — 2 Korinther 6:14, 15.

Hvad finder Gud anstødeligt ved disse falske guder og ved tilbedelsen af dem? Saturn var den romerske solgud som blev fejret ved saturnalierne. Var han værd at fejre? Simon Schama, der er professor i historie ved Harvard-universitetet, kalder ham „tøjlesløs med hensyn til spisen og drikken og andre former for udskejelser“. Tidsskriftet Lear’s kalder helligdagen for „det berømteste vinorgie i den gamle verden“.

Kultdyrkelsen af solguden Mithra var udbredt i Asien. Ifølge antropologen Gabriel Seabrook var han „en krigsgud, der affyrede dræbende pile og uhelbredelige sygdomme mod sine fjender på slagmarken“.

Soldyrkelsen var blodig, især hos aztekerne. Tidsskriftet Natural History forklarer at „medmindre der blev bragt ofre til solguderne, ville alt liv — også guderne — dø“.

Efter at have stiftet bekendtskab med oprindelsen til denne fest (se rammen nedenfor), overrasker det dig måske ikke at hekse og satandyrkere stadig fejrer den 25. december. San Francisco Chronicle for 21. december 1991 citerede en heks, der er en populær hedensk forfatter, for at sige: „Det er en af vore mere anstrengende helligdage. Vi er oppe hele natten.“ Et medlem af gruppen ’Gudindens Pagt’ siger: „Vi udfører et ritual. . . . Præsteskabet fremfører et mysteriespil om solbarnets fødsel.“

Vil Gud eller hans søn acceptere en sådan ære, som afspejler tilbedelse af falske guder?

[Ramme på side 12]

Julens symboler

Juletræet „har meget lidt at gøre med en kristen højtid og meget at gøre med de hedenske ritualer som vinterlys og genfødsel“. (The Boston Herald) „Pyntede træer indgik i århundreder i de hedenske højtider.“ — Church Christmas Tab.

Kristtjørn var populær hos kelterne „fordi den holdt husnisserne i ave ved tiden for vintersolhverv. . . . Den kunne beskytte imod det onde, hjælpe når man skulle tyde drømme og beskytte et hus mod lynnedslag.“ — Beautiful British Columbia.

Misteltenen „kommer fra druiderne i England som brugte den i en ejendommelig form for tilbedelse med relation til dæmoniske og okkulte kræfter“. — Church Christmas Tab.

Den 25. december „fejrede Mithra-dyrkerne Mithras fødsel . . . Der er absolut intet bibelsk belæg for at den 25. december er Jesu fødselsdag.“ — Isaac Asimov.

Gaver hørte saturnalierne til. „Ved denne fest forventedes det at man gav alle sine venner gaver.“ — Ancient Italy and Modern Religion.

Stjernen „i træets top blev i Østen tilbedt som et symbol på renhed, godhed og fred 5000 år før Kristi fødsel“. — United Church Herald.

Kærten „kommer ikke . . . fra en kristen helligdom. Vi har hentet den fra et meget ældre alter, druidernes eg.“ — United Church Herald.

Julemanden er stjålet „fra den gamle germanske mytologi: Thor var en ældre, jovial og venlig herre, der var tætbygget med langt hvidt skæg. Han kørte i en vogn og boede efter sigende i Nordland . . . Hans element var ild, hans farve rød. Ildstedet var i alle hjem viet til ham, og det hed sig at han kom ned til det gennem skorstenen.“ — United Church Herald.