Eftersom Jesu kongedømme omfatter hele jorden, er hans nærværelse verdensomspændende (jf. Mt 24:23-27, 30), og Paulus’ inspirerede ord i 1 Korinther 15:24-28 samt henvisninger til Kristi herredømme i Åbenbaringen (5:8-10; 7:17; 19:11-16; 20:1-6; 21:1-4, 9, 10, 22-27) viser at Kristi nærværelse er den tidsperiode hvor han retter sin fulde opmærksomhed mod hele jorden og dens befolkning og udøver sin kongemagt i fuldt omfang for at gennemføre sin Faders vilje med jorden og dem der bor på den. — Jf. Mt 6:9, 10.

Den parousiʹa der omtales i Mattæus 24:3 og dermed forbundne skriftsteder, må imidlertid sigte til noget som rækker ud over dette. Den må sigte til en særlig form for nærværelse, en nærværelse der angår og berører alle jordens indbyggere og er uadskilleligt forbundet med at Jesus udøver sin fulde myndighed som Guds salvede konge.

Blandt de begivenheder der skulle indtræffe når Jesus var nærværende i kongemagt, er følgende: De af hans disciple som var døde, skulle oprejses som hans medarvinger til det himmelske rige (1Kor 15:23; Ro 8:17); han ville indsamle de disciple som levede under hans nærværelse, og samle dem hos sig (Mt 24:31; 2Ts 2:1); han ville gøre det frafaldne „lovløshedens menneske“ til intet „ved sin nærværelses tydelige fremtræden [epifaneiʹai]“ (2Ts 2:3-8; se LOVLØSHEDENS MENNESKE); alle som ikke gav agt på muligheden for at blive reddet, ville blive tilintetgjort (Mt 24:37-39), og hans tusindårsrige ville begynde (Åb 20:1-6).