-
Hav altid Jehovas dag i tankeTilbed den eneste sande Gud
-
-
En adskillelse og en indsamling
8. (a) Hvilken anden begivenhed, som er beskrevet i Mattæus 13:24-30, 36-43, forbandt Jesus med afslutningen på tingenes ordning? (b) Hvad betyder Jesu lignelse?
8 Jesus forbandt også andre vigtige begivenheder med afslutningen på tingenes ordning. For eksempel skulle „rigets sønner“ adskilles fra „den ondes sønner“. Jesus beskrev dette i en lignelse om en hvedemark som en fjende såede ukrudt i. „Hveden“ i lignelsen står for de sande salvede kristne. „Ukrudtet“ er dem der foregiver at være kristne, men som hænger ved den verden Djævelen hersker over, og som derved viser at de er „den ondes sønner“. De adskilles fra „rigets [Guds riges] sønner“ og vil blive udslettet. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Har dette fundet sted?
9. (a) Hvilken tydelig adskillelse fandt sted efter den første verdenskrig blandt alle der hævdede at være kristne? (b) Hvordan viste de salvede kristne at de var sande tjenere for Riget?
9 Efter den første verdenskrig blev alle der hævdede at være kristne, adskilt i to grupper: (1) Kristenhedens præsteskab og deres tilhængere, der gik stærkt ind for Folkeforbundet (nu De Forenede Nationer) samtidig med at de bevarede deres nationalistiske indstilling, og (2) de sande kristne som gav deres fulde støtte til Guds messianske rige og ikke til denne verdens nationer. (Johannes 17:16) Ved at påtage sig den opgave at forkynde „denne gode nyhed om riget“ over hele jorden viste de at de var sande tjenere for Guds rige. (Mattæus 24:14) Hvad har det resulteret i?
10. Hvad var det første resultat af at Riget blev forkyndt?
10 Det har først og fremmest resulteret i en indsamling af resten af dem der er salvet med Guds ånd, og som har håb om at være sammen med Kristus i det himmelske rige. Skønt de var spredt blandt nationerne, blev de ført sammen i en organisationsmæssig enhed. Den endelige besegling af disse salvede er nu ved at være fuldført. — Åbenbaringen 7:3, 4.
11. Hvilket indsamlingsarbejde foregår stadig, og i overensstemmelse med hvilken profeti?
11 Derefter begyndte „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ at blive indsamlet under Kristi ledelse. Denne skare består af de „andre får“, som vil overleve „den store trængsel“ og komme ind i Guds nye verden. (Åbenbaringen 7:9, 14; Johannes 10:16) Dette arbejde med at forkynde Guds rige før enden kommer er fortsat helt frem til i dag. Den store skare af andre får, som nu tæller flere millioner, hjælper loyalt den salvede rest med at forkynde det vigtige budskab om Riget. Det er et budskab der bliver hørt i alle nationer.
-
-
Hav altid Jehovas dag i tankeTilbed den eneste sande Gud
-
-
For eksempel er adskillelsen af menneskene på grundlag af stridsspørgsmålet om Riget endnu ikke fuldført. I nogle områder hvor der i årevis har været hård modstand, stiger antallet af nye disciple nu. Og selv de steder hvor folk afviser den gode nyhed, viser Jehova barmhjertighed ved at lade os aflægge et vidnesbyrd. Lad os derfor fortsætte med arbejdet! Jesus forsikrer os om at når arbejdet er fuldført, vil enden komme.
-